Bæredygtige Bygninger Ifølge EU

Formålet med taksonomien er at opstille en model, som sikrer at kapital og finansiering ledes over i bæredygtige løsninger via etablering af fælles forståelse, transparens og regler for hvad kan anses som bæredygtig økonomisk udvikling for både dem der bygger, og for dem der leverer kapital og finansiering.

Hvorfor er dette også relevant for virksomheder som ikke er omfattet af taksonomien i dag? Det er det af to årsager – for det første vil de virksomheder, der er omfattet af taksonomien, efterspørge bæredygtige løsninger fra underleverandører af services og produkter i deres forsyningskæde – eller i ”værste” fald arbejde for en vertikal integration. For det andet vil EU gradvis udvide kredsen af omfattede virksomheder.

En økonomisk aktivitet skal opfylde de følgende fire hovedkrav for at være klassificeret som bæredygtig:

Aktiviteten bidrager til en eller flere af seks definerede miljømål, illustreret i figuren her
Aktiviteten skader ikke andre miljømål
Aktiviteten udføres i overens stemmelse med minimum sikkerhedsforanstaltninger
Overholder fastlagt tekniske screeningskriterier, hvor aktiviteten både skal bidrage væsentligt til et given miljømål, mens det ikke skader andre mål i væsentlig grad.

Hver kategori har krav og kriterier af forskellige grader og omfang. Når der er udvalgt en bygning og et primære mål, anvendes ”Do No Significant Harm” (DNSH) kriterierne for at sikre, at øvrige miljømål ikke beskadiges under processen. Det giver med andre ord meget god mening, at det ikke er tilladt at kalde en ny bygning bæredygtig udelukkende på baggrund af dens lave CO2 aftryk, hvis den samtidigt er placeret et sted, hvor den ødelægger biodiversiteten.

Efter vi har udvalgt og begrænset os til et specifikt arbejdsområde bliver taks nomien på den måde mere håndgribelig.

Det kan illustreres ved en case med en ældre bygning opført før 2021:

Således kan processen se ud for eksisterende bygninger. Ved nybyggeri er det mere kompliceret, da DNSHkriterierne for de øvrige 4 miljømål også kommer i spil.

<- Her udvælges først det primære miljømål, som enten er klima mitigation eller klimaadaptation. Alt efter bygningens energimærke og muligheder tjekkes DNSH kriterierne, hvilket i dette tilfælde er enten en udførlig klimarisiko analyse eller en udførlig analyse samt implementering af nødvendige tiltag, som analysen peger på.

For at en nybygning f.eks. skal bidrage væsentligt til klimamitigation skal dens energiramme være 10% bedre end nZEB (nearly Zero Energy Building) hvor nZEB svarer til det gældende bygningsreglement BR18. Hvis bygningen er større end 5.000 m2, skal der også udføres en LCAanalyse og udføres termografering og tryktest. Endvidere skal alle DNSHkriterierne for de resterende miljømål også værre overholdt.

_^-

Sociale kriterier
Det sociale område er også vigtigt, og derfor er det tredje og sidste krav – udover at bidrage til et primært miljømål og ikke skade de øvrige miljømål – at overholde de såkaldte ’sociale minimumskriterier’.
Indtil arbejdet med de sociale kriterier er helt færdigt – det er pt. i høring med forventning om implementering i starten af 2023 – skal man overholde:

OECD guidelines for multinationale virksomheder og
UN guiding principles on business and human rights (UNGP)

Rapportudkastet identificerer følgende fire kategorier:

Menneskerettigheder inkl. arbejder- og forbruger- rettigheder
Bestikkelse / korruption
Beskatning
Fair konkurrence

Selskaber bliver evalueret indenfor to overordnede kriterier – et positivt og et negativt kriterie. Det positive kriterie tager højde for allerede etablerede processer, som for eksempel eksisterende due diligence procedurer. Det kunne være metoder, der giver virksomheden et fuld overblik over deres procurement og forsyningskæde, så de på den måde kan garantere, at deres byggematerialer for eksempel ikke er produceret ved børnearbejde i udviklingslande.

Det negative evalueringskriterie kræver, at skadelig påvirkninger eller begivenheder ikke er forekommet, f.eks. at selskabet, ledelsen eller selskabets datterselskaber ikke er blevet dømt for et brud på menneskerettighedsloven om due diligence.

Hvordan gør vi det – og giver det mening?
I praksis skaber dette et behov for en række forskellige analyser, dokumentationer og dataindsamlinger, som ikke har været en del af byggeindustrien før. I hvert fald ikke i et sådant omfang og med en sådan detaljeringsgrad. For bygninger kan dette være, men ikke begrænset til, screening og analyser af klimapåvirkninger, dokumentation for andel af genanvendte materialer og/eller bygningsdele, planer for vandforbrug og tiltag mod forurening. Med hensyn til data samt tilhørende analyser og beregninger er der stadig en del uklarheder omkring hvilke datatyper og kilder, som kan anvendes til bestemmelse af taksonomi compliance.

Resultatet kan virke simpelt; altså et offentligt statement om, at en bygning, ejendomsportefølje, fond, eller banks investeringer og udlån er 50 eller 100% taksonomi compliant. EU har med taksonomien nu givet anvisninger, om end ikke fuldstændige til hvorledes analysen skal udføres.

I DEM arbejder vi med at væl- ge den rette og mest effektive tilgang for at opgøre graden af compliance – samt fastlæg- ge miljømæssige og sociale ”gaps” til taksonomi-kriterier- ne for bygninger – og sidst men ikke mindst implementere frem- adrettede tiltag for at løfte byg- ningernes bæredygtighed.

Det skal give mening på alle bundlinjer – og heldigvis er blåstempling gennem taksonomien med til ikke bare at sikre tilgang til finansiering men også at imødekomme både fysiske risici og transitionsrisici, undgå stranded assets i form af utidssvarende bygninger/opnå en højere bygningsværdi, tiltrække og fastholde lejere og et bedre huslejeniveau og ”license to operate.”

Taksonomiens sigte
Taksonomien har fastlagt sine krav til bæredygtige bygninger, men kriterierne bliver løbende strammet. Hensigten med kravene for bygninger er, at kun de bedst performende bygninger kan overholde kriterierne, således at de kan fun- gere som katalysatorer, som den øvrige bygningsmasses ejere eller udviklere kan stræbe efter.

EUs taksonomi i dag er i et tidligt stadie med en forventning om en relativ lav tilpasning af de eksisterende byggerirelaterede økonomiske aktiviteter. Målet og forventningen er stigende vækst og fremgang inden for bæredygtig økonomisk drift og bæredygtige investeringer, og dermed opnå større taksonomitilpasning.

I DEM anbefaler vi, at alle aktører indenfor byggeriet kommer i gang så hurtigt som muligt. At forstå metoden er én ting – overholdelse af kravene en anden. Vores forventning er, at bygningerne på sigt skal performe inden for alle 6 miljømål samt på de sociale områder, og kravene vil gælde alle aktører – ikke kun som nu de store virksomheder.

Målet med taksonomien i dag og i fremtiden er at fremme at kapitalen ledes derhen hvor der skabes bæredygtig vækst og i sidste ende opnåelsen af verdensmålene ved at tydeliggøre, hvad der rent faktisk er bæredygtigt.

Kontakt Jesper Hemdorff Belling, Markedsansvarlig, Bæredygtighed og Energieffektivisering for yderligere info på tlf.: + 45 61244291 og mail: jhb@dem.dk.

Yovko Antonov, Energi- og indeklimaingeniør, ph.d.

Mette Skovbo Silbiger, Seniorkonsulent, bæredygtighed

Jørn Lykou, CEO