Bør der udvikles en SDG-ledelsesstandard?
Mange virksomheder har behov for et værktøj, som kan hjælpe dem med at implementere arbejdet med flere af de 17 verdensmål i deres forretning. En SDG-ledelsesstandard vil kunne hjælpe organisationer med at implementere og dokumentere, at de reelt bidrager
Dansk Standard oplever en stigende interesse for en international, anerkendt ledelsesstandard, som kan hjælpe organisationer med at adressere de 17 verdensmål (SDG’erne) inden for deres forretning.
Derfor er Dansk Standard i gang med at undersøge, om der er behov for en sådan standard, hvor virksomheder kan blive certificeret i deres arbejde med de 17 verdensmål.
Vi vil meget gerne også høre din mening.
International standard giver fælles grundlag for dokumentation
Der findes allerede flere forskellige lokale og private ordninger, som tilbyder dokumentation for arbejdet med SDG’erne. Men eftersom ordningerne ikke har samme udgangspunkt eller målemetoder, er det svært at få et verificeret grundlag at sammenligne ud fra. Og det kan især besværliggøre dokumentationen ned igennem forsyningskæden.
Vi vil derfor meget gerne høre dine synspunkter omkring, om det er en international ledelsesstandard for SDG’erne, der er behov for.
Undersøgelsen løber til d. 10. december og tager 3-10 minutter at besvare. Du går til undersøgelsen her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=T6WSNESSJNC2
Individuelle data vil ikke blive delt, kun resultaterne af den samlede undersøgelse vil blive delt.
Få mere viden om bæredygtighed og forretningsudvikling
Er du interesseret i at få mere viden om og indflydelse på standarder for bæredygtighed og forretningsudvikling, er du også velkommen til at deltage i et webinar om et nyt udvalg for netop bæredygtighed og forretningsudvikling. Læs mere her.
Kontakt
Kasper Hillgaard Mühlbach
kahm@ds.dk