13.08.2019 | Klima, miljø og energi
Billigt tøj kan godt være bæredygtigt
Indhold fra partner Hvad er dette?
Et af de fremtrædende argumenter modebranchen ofte bliver mødt med er, at billigt modetøj er et stort miljøproblem for industrien og at forbrugerne hellere skal købe dyrt tøj, fordi det holder bedre og er i bedre kvalitet. Men argumentet om, at dyrt modetøj altid er af en bedre kvalitet end billigt, holder desværre ikke.
Lad det være sagt med det samme, at vi i modebranchen godt ved, at der er miljømæssige udfordringer i industrien og vi arbejder allerede målrettet på flere initiativer, både nationalt og internationalt, som skal imødekomme en mere bæredygtig og miljøvenlig fremtid.
Selvfølgelig er der forskellige kvaliteter, men billigere tøj er ikke altid dårlig kvalitet. Og kvalitet, om den kommer i form af et dyrt eller billigere produkt, kan vi ikke bruge som udgangspunkt for vores miljøvurdering af produktet.
Den bæredygtige omstilling, oplever jeg i stor grad bliver drevet af de store internationale kæder i et tæt samarbejde med deres producenter. De arbejder med mærkningsordninger, genbrugsmaterialer, udvikler bedre produktionsmetoder, tilbagetagningsordninger og meget mere. Er de kommet i mål? Nej. Men omstillingen er en enorm og kompleks opgave.
Forbrugerne kan supplere industriens indsats for miljøet ved at forbruge mindre. Uanset hvordan vi vender og drejer problemstillingen om en mere bæredygtig modeindustri, så er der en overliggende udfordring i samfundet, som er et generelt overforbrug.
Vi må som forbrugere tænke på, hvordan vi køber og forbruger modetøj. Hvor mange gange har vi ikke købt noget tøj, som vi måske ikke havde brug for? Og har vi ikke alle prøvet at købe mærketøj i den dyrere ende, som ikke altid har levet optil det kvalitetsniveau, som kunne forventes? Nogle gange har det måske direkte være en stor skuffelse. Og det modsatte gør sig også gældende. Altså vi oplever, hvor godt en t-shirt faktisk holder, selvom den har været fra en af de billigere kæder. Kvalitet er et svært begreb, som opleves meget forskellig, og vi har som forbrugere meget svært ved at vurdere kvalitet, når vi er ude og købe nyt modetøj.
Her i ligger en stor udfordring. Vi forbrugere orienterer os i stigende grad efter pris, fremfor kvalitet. Vi tillægger dyrt modetøj en langt større værdi blot fordi det har været dyrt. Men hvad med det billigere tøj, kan det ikke have en stor værdi? Jo det kan det. Vores brugte tøj har en stor værdi, uanset om det har været dyrt eller billigt.
Vil vi gøre noget godt for miljøet skal vi blive bedre til at se på, om tøjet er slidt eller defekt og ikke om det har været dyrt, før vi køber det og til sidst skiller os af med det. Vi kan samtidig orientere os via mærkningsordninger eller certificeringer, som f.eks. Svanemærket, Fairtrade, Økotex, GOTS (Global Organic Textile Standard) eller andre mærkningsordninger, når vi skal tage et miljørigtigt valg af modetøj. Disse mærker fremgår typisk på prismærket.
Den helt store effektive miljøforbedring ligger altså i, at vi køber mindre tøj. Vi skal i stigende grad vurdere, hvad vores faktiske behov er, og så handle derefter - billigt eller dyrt. Vi skal altså ikke købe to nye skjorter, hvis vi kun har behov for èen, bare fordi den er billig. Vi skal blive endnu bedre til at vores brugte tøj - uanset købspris, bliver genbrugt, enten ved at gensælge det eller aflevere det til genbrug.
Heldigvis ser vi en stigende udvikling i gensalg af brugt modetøj og jeg håber på, at denne tendens vil vokse, også på det billigere modetøj -, det har nemlig også en stor værdi.
Nikolai Klausen, Direktør, brancheforeningen Wear
Klima, miljø og energi

Bæredygtig omstilling: Grib chancen
Klimaforandringer er en særlig udfordring, og virksomheder ses i stigende grad som en central del af løsningen. Ørsteds bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen ser forvaltningen af virksomhedens samfundsansvar som en grundpræmis for at drive virksomhed.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Bæredygtighed og verdensmål: Ikke kun for store virksomheder
Danmark har fået en regering, der vil satse på den grønne omstilling. Her er det afgørende også at få de små og mellemstore virksomheder med ombord, for de udgør ca. 99 pct. af alle vores virksomheder og står for 65 pct. af den private beskæftigelse.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Hvordan går man forrest i kampen mod klimakrisen?
Som optakt til dette års CSR konference har vi bedt Bo Øksnebjerg, Generalsekretær i WWF Danmark svare på tre spørgsmål, der kan gøre os klogere på, hvordan man som virksomhed kan gå forrest i klimakampen ved hjælp af SBTs (science-based targets).
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Hvilken rolle spiller bestyrelse og direktion i at sætte samfundsansvar på agendaen?
Vær med og hør om forventningerne fra Erhvervsministeren til danske virksomheder og fra topledere i Unilever, Falck, KMD, Matas og Ørsted om deres syn på roller og ansvar.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Hvordan drøftes verdensmål og ansvarlighed i direktions- og bestyrelseslokalet?
Bestyrelsernes og direktionernes holdninger spænder fra skepsis til inderlig tro på bæredygtighed. En ny artikel fra INSEAD Knowledge peger på fem arketyper af adfærd, som er værd at holde for øje, når der diskuteres bæredygtig omstilling i virksomheden.
Indhold fra partner
Supply chain
Søde kartofler og samarbejde
Virksomhederne Nordic Fruit og Rema 1000 skal udfylde henholdsvis grossist- og detailleddet i et erhvervssamarbejde, der skal fremme lokal produktion af økologisk frugt og grønt i Uganda. Projektet ledes af Folkekirkens Nødhjælp og med støtte fra Danida.
Indhold fra partner