BioLNG Euronet vil fremme udfasningen af fossile brændstoffer inden for vejtransporten i Europa med LNG

BioLNG EuroNet har meddelt, at man vil arbejde for fortsat stigning i brugen af LNG (flydende naturgas) som brændstof til vejtransport i hele Europa ved gennemførelse af en ny infrastruktur.

IVECO Stralis NP 460 hk - LNG.

Konsortiet, der omfatter Shell, DISA, Scania, IVECO, CNH Industrial Capital Europe under varemærkerne IVECO Capital og Nordsol, vil hver for sig gennemføre individuelle aktiviteter for at få 2.000 flere LNG-lastbiler på vejene, 39 LNG-tankstationer samt opførelse af et produktionsanlæg for bioLNG i Holland.

LNG-stationerne skal indgå i et paneuropæisk netværk og vil blive opført i Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Polen og Spanien. Stationerne vil blive placeret med ca. 65 kilometers afstand langs de store trafikkorridorer fra Spanien til det østlige Polen.

”LNG er blevet et stadig mere prisvenligt brændstof til tunge godstransporter og vil komme til at udgøre en vigtig energikilde i takt med, at sektoren udvikles”, sagde István Kapitány, Executive Vice President, Shell Retail. ”Shells målsætning er at tilbyde kunderne mindre kulstofholdig energi, og de nye LNG-stationer er en vigtig brik i dette puslespil. Jeg ser frem til, at dette vigtige netværk af tankstationer kan byde de europæiske kunder velkommen inden for de nærmere år. ”

”Dette program omfatter tankstationer, fremstilling af biobrændsel samt de subsidier, der er nødvendige for at fremskridtsvenlige kunder ønsker at investere i lastbilerne til trods for den ekstra startudgift", sagde Jonas Nordh, Director, Sustainable Transport Solutions, Scania. ”Mens LNG, som reducerer CO2-udslippet med op til 20 procent, er mere almindeligt tilgængeligt i dag, vil biogas, som sænker CO2-udslippet med over 90 procent, i stadig større omfang blive blandet i naturgassen, og biogasproduktionen vil hurtigt stige.”

Pierre Lahutte, IVECO Brand President, sagde: ”Dette projekt åbner muligheder for en smidig overgang til en cirkulær økonomi baseret på energiproduktion fra affald. Det muliggør til og med negativ emission af drivhusgasser og kulstofbinding. Finansieringen af projektet vil sætte os i stand til at hjælpe vore kunder med at omstille deres vognparker til LNG gennem IVECO Capitals konkurrencedygtige finansierings- og leasingprogrammer og dermed øge antallet af naturgaslastbiler i Europa og bane vejen for en bæredygtig transportsektor. ”

BioLNG-anlægget vil producere 3.000 tons bioLNG pr. år og vil anvende biogas produceret af organisk affald. Gassen vil blive solgt til slutbrugerne via LNG-nettet.

”Ved anvendelse af bioLNG vil LNG blive fremtidens energikilde for den brede transportsektor”, sagde Jerom van Roosmalen, en af grundlæggerne af Nordsol. ”Nordsol ønsker at gøre bioLNG almindelig udbredt som et rent, sikkert og førsteklasses biobrændsel, som er let tilgængeligt til en overkommelig pris. Vores bioLNG-koncept er bygget op omkring denne målsætning, og vi ser frem til at udrulle denne udbredelse sammen med vores partnere i konsortiet. ”

BioLNG EuroNet har ambitioner om at gå endnu længere i fremtiden med udbygningen i Europa af LNG som vejtransportens brændstof.

Yderligere oplysninger om BioLNG EuroNet findes på konsortiets hjemmeside: https://biolngeuronet.eu/

10.12.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

Grønt fokus hos Roadshow ApS

03.12.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

IVECO, FPT Industrial and Nikola Corporation launch their partnership to achieve zero-emissions transport

24.10.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

IVECO BUS vinder prisen 'Sustainable Bus of the Year' for tredje år i træk

10.10.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

PostNord tester IVECO-lastbil på biogas

03.07.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

IVECO lancerer ny IVECO S-WAY: den 100% forbundne, chaufførorienterede langturslastbil

02.05.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

Grøn transport i fokus på landsdækkende verdensmålsturné