PostNord tester IVECO-lastbil på biogas

Som de første i Danmark tester PostNord en helt ny bæredygtig lastbiltrækker fra Iveco – den såkaldte Stralis NP, som kører på biogas. Testen af lastbilen skal ses som PostNords første skridt mod en mulig fremtidig transport-investering og en mere bæredygtig levering.

PostNord tester bæredygtig lastbiltrækker fra IVECO.

- Vi har et ønske om hele tiden at blive endnu grønnere i vores måde at levere og drive forretning på, og her er testen af den klimavenlige Stralis NP et spændende input. Vi ser frem til at afprøve lastbilen i vores daglige distribution, så vi kan blive meget klogere på, om det er den vej, vi skal gå, når vi over tid skal investere i en grønnere vognpark, siger Jeppe Christiansen, Terminalchef i PostNord Danmark.

Under testen, der kører frem til slutningen af november 2019, vil PostNord prøve trækkeren af dagligt på en 500 kilometer lang gods- og distributionsrute. Testen er allerede startet i Aalborg, hvor den kører citydistribution og testes af på komprimeret CNG-biogas. Lastbilen er en såkaldt kombi-bil, som kan køre på både komprimeret CNG og på flydende LNG-gas. Drift på LNG-gas vil udelukkende blive testet på crossborder, til bl.a. Tyskland og Sverige, eftersom der endnu ikke findes tankmuligheder for flydende LNG-gas til landevejstransport i Danmark.

Stralis NP fra Iveco er den første gasdrevne lastbil, der opfylder kravene til effekt, rækkevidde, kørekomfort og chaufførtrivsel inden for den internationale transportsektor. Lastbilen bruger hverken diesel, andet fossilt brændstof eller AdBlue, og har op til ca. 15% lavere brændstofforbrug sammenlignet med tilsvarende diesellastbiler.

- Vores Stralis NP-lastbil leverer på bæredygtighed ved at køre på biogas, der resulterer i en samlet CO2 besparelse for atmosfæren på hele 179% i forhold til klimaaftrykket fra en konventionel Euro 6 motoriseret diesel-trækker. Ydermere, er støjniveau og lugtgener fra lastbilen betydelig mindre, og samtidig udledes 70% mindre NOx og 95% færre partikler, hvilket sikrer en renere luft til os alle. Vi er stolte af at være med til at bidrage til en mere bæredygtig levering, og vi glæder os meget til at samarbejde med PostNord, siger Carsten Sørensen, National Sales Manager i Iveco North Europe & Baltics A/S.

Siden 2009 har PostNord reduceret virksomhedens CO2 udledning med 67%. Det er bl.a. sket gennem et bevidst arbejde med at effektivisere opfyldningen af bilerne og optimere ruterne. Ved konstant at stræbe efter høj fyldningsgrad og køre ad så smarte ruter som muligt er både omkostningerne og miljøbelastningen pr. forsendelse blevet kraftigt reduceret. De sidste 10 år har PostNord mere end halveret CO2-udledningen pr. pakke, som bliver transporteret.

10.12.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

Grønt fokus hos Roadshow ApS

03.12.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

IVECO, FPT Industrial and Nikola Corporation launch their partnership to achieve zero-emissions transport

24.10.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

IVECO BUS vinder prisen 'Sustainable Bus of the Year' for tredje år i træk

10.10.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

PostNord tester IVECO-lastbil på biogas

03.07.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

IVECO lancerer ny IVECO S-WAY: den 100% forbundne, chaufførorienterede langturslastbil

02.05.2019IVECO Danmark A/S

Sponseret

Grøn transport i fokus på landsdækkende verdensmålsturné