Kursus
Bygge- og anlægsaffald – Håndhævelse, tilsyn og straf
På dette kursus tager vi fat på de mange spørgsmål og usikkerheder, der kan opstå undervejs i et tilsynsforløb
Foto: Dakofa
Som en del af de politiske aftaler, Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 og 2022, bliver tilsynet med virksomheders affaldshåndtering fra 2025 styrket og strømlinet på tværs af landet. Affaldstilsynet skal sikre efterlevelse af regler om affaldssortering og -håndtering, herunder også at mest muligt affald materialenyttiggøres.
Tilsynsmyndighederne har mulighed for at føre affaldstilsyn med byggepladser inden for den pulje af antal fysiske affaldstilsyn, som myndigheden har til rådighed, ligesom tilsynsmyndigheden efter § 8 i bekendtgørelse om affaldstilsyn kan føre affaldstilsyn, når øjeblikkeligt affaldstilsyn er påkrævet, eller når tilsynsmyndigheden er forpligtet til at håndhæve efter lov om miljøbeskyttelse.
Affaldsbekendtgørelsen er også blevet revideret og her er særligt § 66 relevant for bygge- og anlægsaffald.
Miljøstyrelsen udgav i december 2024 tre guides til affaldstilsyn til hhv. virksomheder, tilsynsmyndigheder om fysiske affaldstilsyn og modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. Guide til tilsynsmyndigheder om fysiske affaldstilsyn, beskriver rammerne for affaldstilsynet, og indeholder en guide til tilsynsprocessen og gode råd.
Når en kommune udfører et fysisk affaldstilsyn, kræver det et godt kendskab til lovgivningen, men det kræver også en god forståelse for, hvordan opgaven tilgås, tilrettelægges, udføres og følges op. På dette kursus ser vi på de mange spørgsmål og usikkerheder, der kan opstå undervejs og giver praktisk vejledning i, hvordan alle parter kan komme bedst igennem et tilsynsforløb.
Kurset henvender sig især til sagsbehandlere i kommunerne, som arbejder med affaldstilsyn af bygge- og anlægsaffald, men alle, der arbejder med affaldstilsyn kan drage nytte af at deltage.
Der er 25 pladser på kurset og det gennemføres med minimum 15 deltagere.
Spørgsmål vedrørende kurset kan rettes til Mette Skovgaard, ms@dakofa.dk
Programmet er under udarbejdelse.
Undervisere
Henriette Soja, Horten Advokatpartnerskab
Rikke Hald, Advokaturen for Specielle Straffesager, Nordsjællands Politi