Cirkulær økonomi skal vinde ordrer til Danmark

Cirkulær økonomi skal sælge danske løsninger og teknologi under verdens største klimaevent i New York. For ROCKWOOL betyder det, at de kan fremvise konkrete løsninger og påvirke den internationale dagsorden.

Den verdenskendte Manhattan-skyline er for mange ikonet på den moderne verden. Her hører nogle af verdens største virksomheder til, og de vertikale rækker af kontorer giver byen en konstant puls.

Men symbolet på den moderne verden ligger i et klima, der gør, at kontorene bliver meget varme om sommeren og kolde om vinteren.

Det betyder, at der bruges enorme mængder energi på at gøre indeklimaet rart i de bygninger, hvor verdensøkonomiens kæmper sidder. Men energiforbruget kan mindskes sammen med omkostningerne, hvis de rette løsninger tages i brug.

Blandt andet derfor er danske virksomheder i New York City til byens årlige klimauge ’Climate Week NYC’. De vil vise, at Danmark specialiserer sig i netop de løsninger, byer som New York mangler.

Læs også: Vegetariske døtre i fokus på kødkonference

Danmark kommer med en cirkulær vækstmotor bl.a. i kraft af det offentligt-private samarbejde om cirkulær økonomi. Det giver os et kæmpe potentiale for at vinde ordrer

Louis Funder, Generel Manager, US

- For femte år i træk er Dansk Industri (DI) til stede under klimaugen sammen med en række større virksomheder. Og det er med en god fornemmelse for mulighederne for at præge dagsordenen. Danske virksomheder er blandt dem, USA skeler allermest til, siger Louis Funder, chef for DI’s aktiviteter i USA.

En af de virksomheder, der har været med til klimaugen i mange år, er ROCKWOOL. De arbejder netop med at gøre det klart for bystaten New York samt de internationale beslutningstagere og virksomhedsledere, at det klimavenlige valg er tilgængeligt og rentabelt.

- Udover at vi får italesat, hvordan vi bidrager i de vigtige klimaagendaer, kan vi fremvise vores helt konkrete løsninger. Vi har fokus på renovering, og New York er en oplagt case, da bygninger står for 70 pct. af byens CO2-udledning. Med god renovering samt energi efficiente og resiliente løsninger kan vi mindske det forbrug, siger Connie Enghus, Director of Stakeholder Engagement i ROCKWOOL Gruppen.

Læs også: Virksomheder vil genbruge mere plast end nogensinde før

Danske kompetencer på dagsordenen

Iblandt konferencerne, som klimaugen byder på i løbet af uge 39, afholdte DI sin egen konference tirsdag, der fokuserede på omstilling til cirkulær økonomi.

Foran over 300 internationale deltagere talte fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, adm. direktør i DI Karsten Dybvad samt større danske virksomheder som ROCKWOOL, Rambøll og LEGO Group.

- Cirkulær økonomi har ikke endnu den store gennemslagskraft på det amerikanske marked, men her er interesse for det. Danmark kommer med en cirkulær vækstmotor bl.a. i kraft af det offentlig-private samarbejde om cirkulær økonomi. Det giver os et kæmpe potentiale for at vinde ordrer, siger Louis Funder.

Virksomheder fik ikke blot et unikt udstillingsvindue for både det amerikanske og globale marked, men også en platform til at kunne præge dagsordener.

- Klimaugen ligger lige op ad FN’s generalforsamling. Derfor er alle regeringschefer i forvejen i byen, og det er en god mulighed for at sætte en dagsorden. Og vi kan, som det lille danske land vi er, præge den internationale klimadagsorden gennem vores eget event, siger Louis Funder.

Læs også: Arkitekter gør bæredygtighed til forretning

Tættere møde med samarbejdspartnere

På mange markeder og hos mange virksomheder – inklusiv de amerikanske - er cirkulær økonomi endnu i sit fosterstadie. Men gennem paneldebatter og netværk fik virksomhederne sat ord på, hvad der skal gøre cirkulær økonomi attraktivt.

- Vi lærer om de partnere, der har indflydelse på byernes klimamål og de løsninger, der skal implementeres for at nå målene i Paris-aftalen. Konferencen giver os god mulighed for at lære mere om, hvilke udfordringer byerne har og gør os endnu mere bevidst om, hvilke løsninger vi kan udbyde for at dække det behov, siger Connie Enghus.

DI fortsætter med at sætte cirkulær økonomi på dagsordenen i samarbejde med blandt andre State of Green, Industriens Fond og Center for Circular Economy New York. Det gøres ved at afholde en Circular City Week i New York til marts 2019, hvor netop punkter fra både udbuds- og efterspørgselssiden samles op på.

Læs også: 1.700 piger på videnskabstur

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.