CSR-janteloven – nej tak!
Søndag d. 27. august 2017 er sidste frist for at nominere sin virksomhed til 360 graders prisen
Dansk Erhverv, Green Network og Dansk Initiativ for Etisk Handel uddeler d. 19. september 2017 en pris til to virksomheder, der har skabt en effektfuld og nyskabende bæredygtig løsning.
De tre prispartnere vil hylde de virksomheder, der vil fortælle åbent om deres bæredygtige løsninger. Det er derfor en oplagt mulighed for at gøre op med ’CSR-janteloven’.
Der sidder rigtig mange ildsjæle i danske virksomheder, der har identificeret og implementeret nogle rigtig effektfulde og nyskabende bæredygtige løsninger. 360 graders prisen er derfor også en oplagt mulighed for dem til at skabe opmærksomhed eksternt og internt omkring netop deres løsning.
Sådan kommer du i betragtning til prisen
For at komme i betragtning til 360 graders prisen, skal din forretningsidé eller dit forretningstiltag opfylde følgende betingelser:
Profitabilitet og skalerbarhed:
Indtjeningspotentiale og skalerbarhed, også gerne internationalt.
Nyskabende:
Ny teknologi og digitalisering skal indgå i forretningsidéen eller -tiltaget.
Fokus på bæredygtighed og effekt:
Er idéen eller tiltaget bæredygtig(t) og med til at løse en eller flere udfordringer, vi som
samfund står overfor. Fx i forhold til FN’s 17 verdensmål.
Få tilsendt ansøgningsskemaet: Kontakt Morten Lehmann, CSR -chef, Dansk Erhverv
mle@danskerhverv.dk med emnefeltet ”Vi når 360 grader rundt”.
Deadline for indstilling til 360 graders prisen er søndag den 27. august.