CSR-mand er ny formand for internationale kemikaliedistributører

CSR skal prioriteres højere i kemikalieindustrien, mener Peter Skou, der netop er valgt til ny formand for sammenslutningen af internationale kemikaliedistributører, ICCTA.

Peter Skou vil sætte CSR på dagsordenen blandt internationale kemikaliedistributører.

Peter Skou, adm. direktør for R2 Group A/S i Hedensted og formand for CSR erhvervsnetværket Green Network, er – som den første dansker nogensinde - valgt som ny formand for den internationale sammenslutning af kemikaliedistributører, ICCTA, der repræsenterer 1.600 kemikaliedistributører på verdensplan. Peter Skou har igennem de sidste 4 år været bestyrelsesmedlem hos den europæiske pendant til ICCTA, nemlig Fecc (The European Association of Chemical Distributors).

ICCTA ( International Council of Chemical Trade Associations) blev grundlagt i 1991, og sammenslutningens hovedformål er at styrke samarbejdet og koordinere strategier med de regionale og nationale sammenslutninger i Europa, Asien, Syd- og Nordamerika, som fx den danske Kemi & Life Science.  Derudover arbejder ICCTA på at promovere de globale programmer inden for bæredygtighed og socialt ansvar såsom Responsible Care, Responsible Distribution og Social Responsbility. Netop disse programmer ligger højt på Peters agenda.  

”Et af de centrale områder, jeg vil fokusere på, er at fremme de initiativer, der danner grundlag for industriens tilgang til optimering af sikkerheden, sundheden og miljøpåvirkningen i forhold til kemikalieproduktion og distribution,” fortæller Peter Skou.

Peter Skou påpeger, at ICCTA for nogle år siden har udviklet et fælles program med søsterorganisationen ICCA, der repræsenterer kemikalieproducenterne internationalt. Det dækker de tidligere nævnte programmer inden for bæredygtighed, og bygger desuden på de otte principper fra UN Global Compact og en selvevaluering i branchen. Programmet blev underskrevet af de to samarbejdspartnere, ICCTA og ICCA, i 2009, men på trods af mange års indsats siden, er der ifølge Peter stadig masser tilbage at gøre.

”CSR skal have en mere tungtvejende rolle i ICCTA og ICCAs arbejde. Kemikaliedistributører og – producenter har et stort ansvar for, at varerne udvikles, produceres og distribueres med fokus på høje sikkerheds- og miljømæssige standarder,” fastslår Peter Skou.

Som bestyrelsesformand i den danske organisation, Green Network, er Peter Skou meget fokuseret på bæredygtighed.

”Alle virksomheder – og ikke mindst kemikaliedistributører – skal kunne gebærde sig og forholde sig til CSR og bæredygtighedsområdet”, siger Peter Skou, og fortsætter  ” I Skandinavien er vi på mange måder foregangsmænd inden for CSR, og derfor glæder jeg mig til at sætte yderligere fokus på dette - også i ICCTA.”

27.01.2021Green Network

Sponseret

Nyt landsdækkende partnerskab skal formidle viden om bæredygtig udvikling med fokus på bundlinjen

22.10.2020Green Network

Sponseret

Nye rapporteringskrav – hvad ønsker virksomhederne?

05.10.2020Green Network

Sponseret

Interview: En grønnere vognpark – Kaj Madsen Fjelstrup A/S

05.03.2020Green Network

Sponseret

Green Network lancerer værktøj til FNs Verdensmål rettet mod SMV’er

20.02.2019Green Network

Sponseret

Erfaringer efter 25 års arbejde med bæredygtighed

30.11.2018Green Network

Sponseret

Interview m/ Lærke Skaksen, CSR Responsible ved Lidl Danmark: Det fik jeg ud af CSR Træning med Green Network