Danmark i spidsen for historisk FN-samarbejde om international verdensmålsstandard

FN og den internationale standardiseringsorganisation ISO er for første gang nogensinde gået sammen i et partnerskab om at udvikle en international ledelsesstandard for FN’s verdensmål. Danmark har taget initiativ til standarden og skal lede arbejdet, hvilket giver danske virksomheder og organisationer en unik mulighed for indflydelse.

Rigtig mange virksomheder arbejder med FN’s verdensmål, men risikoen for ineffektive løsninger og SDG-washing er stor – og vi er fortsat langt fra at nå i mål. Derfor er FN og ISO med Dansk Standard for bordenden nu gået sammen med ambitionen om at udvikle verdens første certificerbare ledelsesstandard for FN’s verdensmål, der skal sikre fælles globale redskaber og målemetoder.

- Standarder berører rigtige mange aspekter i vores hverdag, da de giver os et fundament, hvor vi kan skabe mening og retningslinjer, som hjælper os med at blive mere effektive, siger Marcos Neto, direktør for FN’s UNDP Sustainable Finance Hub, og fortsætter: Partnerskabet mellem ISO og FN samler to anerkendte og respekterede organisationer, der hver især har en bred international tilstedeværelse og indflydelse på deres omgivelser. Vi ser derfor også frem til at samarbejde med dem om dette meningsfulde initiativ, der skal hjælpe med at indfri verdensmålene.

ISO og FN har valgt at gå sammen om at udvikle standarden på baggrund af et dansk forslag om en international SDG-ledelsesstandard, der skal gøre det lettere for virksomheder og organisationer at arbejde meningsfuldt og systematisk med verdensmålene og give et fælles grundlag for dokumentation og certificering.

- Vi oplever, at mange virksomheder efterspørger en fælles metodik til at arbejde målrettet med verdensmålene samt mulighed for at få en certificering. Det får de nu med en fælles FN/ISO-standard, hvilket gør det nemmere for virksomheder og organisationer at dokumentere, at de gør en reel forskel. Og det øger troværdigheden, fordi deres indsats bliver verificeret af en akkrediteret tredjepart, siger Jens Heiede, adm. direktør i Fonden Dansk Standard, og understreger, at standarden også bliver et effektivt redskab for virksomheder, der både opererer inden for EU under direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, og på det globale marked, samt ønsker at gå fra compliance og rapportering til transparens og handling.

Danmark går forrest

Danmark har formandskabet i det internationale arbejde med den kommende standard, hvilket giver danske virksomheder en unik mulighed for indflydelse.

- Som et lille innovativt land er vi gode til at finde fælles løsninger og nødvendige kompromiser. Og med Danmark for bordenden har vi endnu bedre muligheder for at bringe gode danske løsninger med om bordet og sikre et højt ambitionsniveau for den endelige standard, siger Jacob Færgemand, Country Chief Executive Nordics i Bureau Veritas, og international formand for arbejdet med SDG-standarden.

Der findes i dag mere end 400 forskellige private ordninger indenfor bæredygtighed. Ved at have en harmonisering og fælles terminolog vil det blive lette at efterleve krav fra EU, dansk lovning og kunder.

ISO/FN-standarden, der skal hjælpe virksomheder og investorer på deres bæredygtighedsrejse, kommer til at integrere verdensmålene i beslutningsprocesserne, så virksomheder kan håndtere både positive og negative påvirkninger på mennesker og planeten, samtidig med at de har profitten for øje. Desuden kommer standarden til at bygge oven på de SDG Impact-standarder, som FN har udviklet.

Arbejdet med standarden er netop gået i gang, og alle danske virksomheder og organisationer med interesse for området har mulighed for at deltage. Læs mere her: https://www.ds.dk/fn 

Alle relevante interessenter inddrages således i arbejdet med at udvikle standarden, og man sikrer dermed et bredt forankret og anerkendt fundament. Det betyder, at man kan lære endnu mere af hinandens erfaringer og i højere grad udbrede de gode løsninger på verdensplan.

08.04.2024Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

14.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny standard for virksomheder til håndtering af klimaændringer

05.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny lovgivning medfører skærpede krav til virksomheders energiledelse og stiller skarpt på CO2-udledning

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Det nye bygningsdirektiv kalder på standarder

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Standarder skal hjælpe med at indfri EU’s nye krav til bæredygtige produkter

27.11.2023Dansk Standard

Sponseret

Sådan gør du din virksomhed mere modstandsdygtig