Danske topledere: Bæredygtighed rykker nu for alvor ind på ledelsesgangene
Ifølge en rundspørge kommer miljømæssigt og socialt ansvar i fokus hos de store børsnoterede virksomheder i 2019. Det skyldes primært eksternt pres fra flere sider.
Bæredygtighed er rykket op øverst på agendaen, og det afspejler sig ifølge en rundspørge fra Finans.dk også hos 24 af landets største børsnoterede virksomheder, der regner med, at 2019 bliver året, hvor miljømæssigt og socialt ansvar for alvor rykker ind på ledelsesgangene.
Læs også: SDG'er og bæredygtighed vinder frem hos danske virksomheder
”FN’s 17 verdensmål ruller som en snebold med stor fart, og jeg er tæt på at se verdensmålene som en ny standard for strategisk tænkning og ledelse i private og offentlige virksomheder”, siger professor emeritus Steen Hildebrandt til Finans.dk.
I rundspørgen svarer 18 virksomheder således, at de vil øge fokus på bæredygtighed i 2019, mens to svarer, at det vil være uændret højt efter en væsentligt forøgelse i 2018. Fire har ikke svaret.
Den øgede fokus skyldes, at efterspørgslen på bæredygtige løsninger stiger, hvilket ifølge virksomhederne skaber grobund for at satse på flere bæredygtige løsninger.
”Der et større pres fra politisk side om, at virksomhederne har tydelige interne regelsæt for ansvar og etik. Derudover er der særligt for de børsnoterede virksomheder et stigende pres fra investorer, der efterspørger mere transparent og troværdig data omkring hele deres værdikæde”, siger professor på CBS Andreas Rasche til Finans.dk.
Hvordan virksomhederne konkret vil øge deres fokus varierer, men flere ser den grønne bølge som en forretningsmulighed.
”Generelt tror jeg på, at en god forretning er en bæredygtig forretning. Vores stærke finansielle resultat sammen med vores øgede fokus på bæredygtighed viser netop, at der ikke behøver at være en modsætning mellem de to”, siger topchef i Carlsberg, Cees t’Hart til Finans.dk.
Med udgangspunkt i rundspørgen har Finans.dk dykket ned i tre af de grunde, som virksomhederne selv angiver for det øgede fokus – og en enkelt faldgrube.
Krav fra omverdenen
Det er ikke kun politisk og i den brede offentlighed, at presset på virksomhederne øges. Investorerne trykker også i højere grad virksomhederne på maven for at få dem til at skabe en mere bæredygtig profil.
”Sidste år var det mest vores reduktion af vandforbruget, der interesserede investorerne, men i år har vi allerede oplevet, at både investorer og analytikere beder om information om den generelle fremgang i vores bæredygtighedsprogram”, siger topchef i Carlsberg, Cees t’Hart til Finans.dk.
Hos Danske Bank oplever de da også, at velhavere søger mod grønne produkter, og danske pensionskasser som ATP og MP Pension allokerer flere midler til ansvarlige investeringer.
God forretning
Det er muligvis ressourcekrævende at skulle rapportere sin ansvarlighed til investorer, men blandt de 24 elitevirksomheder, Finans.dk har spurgt, svarer langt hovedparten, at bæredygtighed er god forretning. I hvert fald på den lange bane.
Det er det både fordi, at virksomhederne ved at reducere sit energiforbrug eller skærer ned på ressourcerne sparer penge – men også fordi de reducerer risikoen for ressourceknaphed som f.eks. vandmangel og for at blive hængt ud som uansvarlige.
”Bæredygtighed understøtter vores forretningsstrategi og målsætninger. Regulering, øget politisk bevågenhed og øgede forventninger fra stakeholders spiller desuden alle en rolle”, lyder det fra A.P. Møller-Mærsk.
Vigtigt for forretningen er også, at man kan tiltrække de absolut klogeste hoveder, og også her er bæredygtighed en vigtig brik, påpeger flere af virksomhederne.
Nye regler
Samtidig med at omverdenens forventning om bæredygtighed stiger, så dukker der også mere såkaldt soft law regulering op, hvor virksomhederne skal begrunde både til- og fravalg.
Ligesom det har været et lovkrav til de større virksomheder hidtil, er de 1.400 danske virksomheder med mellem 250 og 500 ansatte fra regnskabsåret 2018 således blevet pålagt at redegøre for deres politik og initiativer inden for klima, miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder og antikorruption.
De fleste danske virksomheder - også de mindre og mellemstore - er i forvejen langt fremme i forhold til rapportering og samfundsansvar, men det har en vis symbolsk betydning, at kravene bliver skærpet, mener virksomhederne.
Faldgruberne
Ifølge professor på CBS Andreas Rasche er det dog ikke risikofrit at gå ind i en bæredygtighedsagenda, hvilket bl.a. skyldes, at der ikke er en forretningsgevinst ved al bæredygtighed.
”Vores forskning viser, at virksomheder generelt er mindre tilbøjelige til at være proaktive i forhold til bæredygtighed, når det gælder de emner, hvor det er sværere at se den direkte konsekvens på bundlinjen”, siger Andreas Rasche til Finans.dk.
Og det leder til en anden risiko: Såkaldt greenwashing. Hvor virksomheder markedsfører sig som grønne eller bæredygtige, men ikke er det, når de bliver gået efter i sømmene.
Læs også: Nyt råd skal gøre danske virksomheder førende inden for bæredygtig og ansvarlig virksomhedsdrift
Det kan koste dyrt. Tag som eksempel dieselskandalen, der ramte Volkswagen og flere andre bilproducenter, der havde indbygget software, der fik bilerne til at se mere miljøvenlige ud, end de faktisk var.
- JMA