06.10.2015 | Klima, miljø og energi
Danskerne hopper på delevognen
Indhold fra partner Hvad er dette?
Delebiler og boliger vinder frem i Danmark. Op mod 10 pct. af forbrugerne har benyttet deletjenester som Airbnb og Uber i det seneste år, viser ny analyse fra Dansk Erhverv. Især de unge i storbyerne har taget deleøkonomien til sig.
Næsten hver tiende voksne dansker har købt en overnatning via Airbnb eller en tilsvarende tjeneste i deleøkonomien inden for de seneste 12 måneder - og godt hver 20. har kørt med Uber, Lyft eller en anden deleøkonomisk kørselstjeneste.
Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv af danskernes brug af deleøkonomiske tjenester. Udviklingen aktualiserer behovet for en gennemgang af lovgivningen for de brancher, der bliver berørt af deleøkonomien, mener underdirektør Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv.
Ny teknologi skaber mulighed for nye forretningsmodeller, som hurtigt får fodfæste på markedet, og det er en udvikling, Dansk Erhverv hilser velkommen. Det er imidlertid afgørende, at Folketinget bringer lovgivningen på omgangshøjde med virkeligheden. For det er vigtigt at sikre, at reguleringen ikke hindrer udnyttelsen af de nye muligheder, og at de eksisterende virksomheder ikke udsættes for unfair konkurrence fra de nye konkurrenter på grund af manglende skattebetaling og mindre regulering, siger Geert Laier Christensen og tilføjer:
Deleøkonomiens opblomstring understreger behovet for en national teknologikommission, der hurtigst muligt kan vurdere de økonomiske og samfundsmæssige effekter af ny teknologi, tilføjer Geert Laier Christensen.
De unge fører an
På boligfronten går forbrugerne først og fremmest efter at leje overnatningsplads i udlandet, og det er især unge under 30 i storbyerne, der kaster sig ud i deleøkonomiens nye muligheder. Knap en tredjedel af alle voksne danskere under 30 har købt deletjenester i Danmark eller udlandet inden for de seneste 12 måneder.
Vi har på andre områder set, at de yngre generationer tager ny teknologi og nye tjenester til sig, som de første, og det er nok også tilfældet med deleøkonomiske tjenester. Dertil kommer, at yngre forbrugere ofte er parate til at eksperimentere med nye muligheder, siger Geert Laier Christensen.
11 pct. af danskerne svarer, at de meget sandsynligt eller overvejende sandsynligt vil benytte en deleøkonomisk tjeneste inden for de kommende 12 måneder. 61 pct. finder det meget usandsynligt, at de vil kaste sig ud i deleøkonomien i det kommende år.
Strategi & ledelse
De nye anbefalinger for god selskabsledelse
De reviderede anbefalinger skærper fokus på langsigtet værdiskabelse og introducerer begreberne bæredygtighed og ’purpose’. Her er, hvad du som CSR-interesseret bør vide om anbefalingerne.
Indhold fra partner
Kommunikation

Se eller gense #CSRdag2020 og uddeling af CSR Prisen 2020
Tak til alle jer der var med bag skærmen da #CSRdag2020 blev afholdt d. 26. oktober. Du kan nu se eller gense konferencens tre sessioner og lade dig inspirere af keynotes speakers og panelisternes debatter samt høre motivationerne for CSR Prisen 2020.
Indhold fra partner
Samfund
Fik virussen besejret verdensmålene i 2020?
Steen M. Andersen rådgiver virksomheder i at bruge verdensmålene i forretningsudviklingen, og trækker i den egenskab på knap 25 år som generalsekretær for UNICEF Danmark. Her kan du læse Steens vurdering af covid-19 virussens betydning for verdensmålene.
Indhold fra partner
Medarbejder

Sådan håndterer du sexchikane
Alle virksomheder har pligt til at sikre et chikanefrit klima og til at modarbejde, at deres ansatte udsættes for chikane. Dansk Erhverv giver her nogle gode råd til ledelsesmæssige fokusområder i forebyggelsen af og håndteringen af sexchikane
Indhold fra partner
Samfund

CSR 2021: Tsunami af regler fra EU
Er du klar til nye afrapporteringsregler? Danske virksomheder har yderligere rapporteringsansvar i vente. Vi ser nærmere på kommende EU-reguleringer af virksomhedernes samfundsansvar.
Indhold fra partner
Samfund

EU-regulering af bæredygtighedsområdet – hvor peger det hen?
Taksonomi, bæredygtige investeringer, ikke-finansielle data. De tekniske begreber flyver gennem luften, hvis man dykker ned i aktuel og kommende EU-regulering på bæredygtighedsområdet.
Indhold fra partner