Den ansvarlige bygherre skal kunne dokumentere sin indsats

”Certificeringer er et vigtigt redskab i arbejdet med bæredygtighed i byggeriet, fordi de forskellige ordninger giver os et fælles, specifikt sprog. I dag kan vi i Danmark certificere alle typer bygninger og hele byområder, og det kan gøre det nemmere for alle parter at tage de gode valg”.

Sådan siger direktør i Green Building Council, Mette Qvist, om vigtigheden af certificerings- og mærkningsprogrammer i byggeindustrien, der kan dokumentere de indsatser, eksempelvis en bygherre gør, for at fremtidssikre sine projekter omkring aspekter som energi, genanvendelse og miljøaftryk.

Mette Qvist peger på, at certificeringer kan skabe værdi for bygherrer, beboere og samfundet som helhed på en række områder. De kan sætte kvalitetskrav til indeklima, lys, isolering, sociale forhold, miljøpåvirkning, energiforbrug (både til opførsel og drift) og risikofyldte stoffer, samt totaløkonomien, fx i forhold til langtidsholdbare eller genanvendelige materialer.

Grundlæggende handler det om at spare ressourcer, til gavn for hele samfundet, både på kort og ikke mindst længere sigt.

”Men det kræver en ændring af mindsettet i branchen”, påpeger Mette Qvist.

”Der skal noget mere rettidig omhu ind i processerne. Her kan præ-certificeringer være et relevant værktøj til at adressere klima- og ressourcedagsordenen. I den forbindelse skal vi også stille krav til materialeproducenterne, eksempelvis i forhold til at bruge vedvarende energi i deres processer, og her vil vi i Green Building Council gå forrest for at påvirke lovgivningen”, fortsætter hun.

Brug for en transformation gennem viden
De forskellige krav til dokumentation kan ifølge Mette Qvist påvirke adskillige dele af samfundet og mange led i byggeriets værdikæder, og af samme årsag håber man fra Green Building Councils side da også på flere ordninger på byggematerialeniveau i fremtiden.

Det gælder i høj grad også omkring renoveringer, som Mette Qvist understreger er et centralt område. Nybyggerier er således en ganske lille post – 1-2 procent af den samlede mængde af bygninger, mens den eksisterende bygningsmasse er den tunge vægt på skålen, der skal løftes i de kommende år.

”Der skal ske en transformation gennem viden, og her er certificeringer et nyttigt værktøj til at påvirke processer allerede inden anlægsfasen, så designerne stiller de rigtige spørgsmål fra start, og også undervejs i byggerierne, i driften og ikke mindst, når de ældre bygninger skal sættes i stand. Mærkningerne skal gøre en reel forskel, ikke bare være en plakette på døren”, fastslår Mette Qvist.

De vigtigste ordninger i certificeringsjunglen
Men hvilke certificeringer bør man som bygherre i Danmark egentlig forholde sig til?

Det spørgsmål har Statens Byggeforskningsinstitut og GXN Innovation sat sig for at svare på, ved at udgive en guide, der ’giver overblik over indholdet i 10 udvalgte bæredygtighedscertificeringer, som er nationalt og internationalt anerkendte. Fokus er på certificeringer, der har betydning for de markeder, hvor danske rådgivere oplever vækst og potentiale’, som det hedder.

I dag er der, ifølge rapporten, hundredvis af certificeringer til bygninger. Samtidig er det i høj grad et felt, som danske virksomheder tilknyttet industrien bliver nødt til at forholde sig til fremover. Det forklarer seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Harpa Birgisdottir, der er rapportens ene hovedforfatter.

”Brugen af certificeringer og mærkningsordninger i byggeriet er klart i vækst, og det bliver i stigende grad et konkurrenceparameter, som man som virksomhed er nødt til at kende til. Så de vil kun blive vigtigere i de kommende år”, siger hun.

Harpa Birgisdottir peger på, at bæredygtighed generelt er en vigtig dagsorden i Danmark, og på den baggrund har man i guiden, som Green Building Council også har omtalt, samlet de 10 ordninger, der har det bredeste fokus på agendaen.

De 10 certificeringer, rapporten analyserer og sammenligner, er Active House (Danmark, oprettet 2017), BREEAM (Storbritannien, 1990), DGNB (Tyskland, 2007), Green Star (Australien, 2003), HQE (Frankrig, 1995), LEED (USA, 1993), LBC (USA, 2006), Miljöbyggnad (Sverige, 2005), Svanemærket (Norden, 2009) og WELL (USA, 2014).

DGNB og Svanemærket mest udbredt i Danmark
”På den måde har vi et bredt udvalg fra mange steder i verden, som vi mener er nyttigt på flere fronter. Udover det danske marked, så er det også noget, som danske virksomheder, der vinder opgaver i udlandet, kan bruge, ligesom det vil være relevant viden at kommunikere til udenlandske bygherrer, der arbejder her i landet”, forklarer Harpa Birgisdottir, og fremhæver i den forbindelse valget om at skrive guiden på engelsk.

Konkret bedømmer guiden de udvalgte ordninger på tre områder: miljøet, det sociale og økonomien, hvilket er de samme tre parametre, der dannede grundlag for den introduktion til bæredygtigt byggeri, som Harpa Birgisdottir var med til at udføre for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2016.

I Danmark tegner der sig ifølge Harpa Birgisdottir sig et billede af, at de mest ambitiøse bygherrer vælger at certificerer deres byggerier med DGNB og Svanemærket. Specielt DGNB, der vægter de tre kriterier stort set lige, satser bredt på bæredygtighed og er, med Harpa Birgisdottirs ord, ”nem og tilgængelig” i Danmark til at ”sikre noget kvalitet i projekterne”.

Guidens anden forfatter er direktør for GXN Innovation, Kasper Guldager, og derudover har man gjort brug af et ekspertpanel med folk fra bl.a. Rambøll og Arup, ligesom der har været dialog med certificeringsorganisationerne undervejs.