27.01.2020 | Medarbejder
DFD-pilotprojekt er del af første program i Fonden for Sociale Investeringer
Indhold fra partner Hvad er dette?
Ny erhvervsdrivende fond skal arbejde med sociale investeringer, og pilotprojektet ”Kvinder i job”, som DFD har været med til at starte op, bliver fondens første program.
Pilotprojektet ”Kvinder i job” har allerede høstet megen anerkendelse. Senest med nomineringen til CSR People Prize 2019. En ny hæder tilfalder projektet, der bliver det første program under den nystiftede fond, Fonden for Sociale Investeringer (FSI). Det er Bikubenfonden og Tuborgfondet, der har stillet stiftelseskapital til rådighed.
”Kvinder i job” har til formål at hjælpe indvandrerkvinder tættere på arbejdsmarkedet. Projektet har været et tværgående initiativ mellem DFD, Frederiksberg Kommune og organisationen Bydelsmødre, som er et frivilligt initiativ under Fonden for Socialt Ansvar.
Bydelsmødrenes deltagelse har været en stor del af projektets succes, da de har været med til at bygge bro mellem jobcenteret, kvinderne og virksomheden. Mange af de konkrete udfordringer, der kan opstå, er nemlig ikke direkte forbundet med arbejdsopgaverne, men handler om andre ting, som for virksomheden kan være svært at tage højde for alene.
Sidste år blev Bydelsmødrene også hædret med Kronprinsparrets Sociale Pris.
CSR People Prize 2019
”Kvinder i job” var også blandt de tre nominerede til CSR People Prize 2019. I den forbindelse udtalte Cabis direktør og medlem af juryen, Mette Rønau:
”Kvinder med flygtningebaggrund er langt efter mændene, når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet, så vi har brug for virksomheder som DFD, der viser, at det via et godt samarbejde med en frivillig organisation og kommunen kan lade sig gøre at skabe job til de her kvinder. Det har stor værdi for alle parter, og det er den slags eksempler, som er så vigtige at få ud til flere.”
CSR People Prize bliver uddelt hvert år til en virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for at atge et socialt ansvar. Det er non-profit netværks- videns- og konsulenthuset Cabi, der står bag prisen.
Positive resultater at bygge videre på
50 % af indvandrerkvinderne fra det første forløb er kommet i job. I konkrete tal er det 9 ud af 18 kvinder. Det samlede resultat fra begge forløb er, at 36 % af kvinderne er kommet i job. Formålet med projektet er at gøre kvinderne jobparate, og derfor er ikke alle job skabt hos DFD.
DFD er lige startet op på tredje forløb af projektet.
Om Fonden for Sociale Investeringer
Fonden er sat i verden for at hjælpe udsatte og sårbare målgrupper, og eventuelle overskud fra fonden bliver geninvesteret i fondens projekter eller uddelt til gode formål.
Læs mere her.
Denne artikel er en del af temaet I fokus: rapportering
Klima, miljø og energi

Viima-klud reducerer virus med mellem 99,9924 og 99,9984 %
Testresultater fra Teknologisk Institut viser, at denne effekt kan opnås kun ved brug af vand. Dermed er det muligt at forene høj rengøringseffektivitet og bæredygtighed i én klud.
Indhold fra partner
Samfund

Fra hospitalsdyner til dynejakker
På Aalborg Universitetshospital er personalet, der tester borgerne for covid-19 klædt varmt på. DFD upcy har syet aflagte hospitalsdyner om til varme dynejakker. Det er med til at understøtte hospitalets tanker om at være mere bæredygtige.
Indhold fra partner
Samfund

1 kr. pr. solgt DFD upcy-mundbind til SOS Børnebyerne
Det har resulteret i en donation på 90.000 kr. til SOS Børnebyerne. Bidraget er med til at gøre en stor forskel for udsatte og forældreløse børn og unge. Med donationen er DFD med til at tage et ansvar og omfavne mangfoldigheden i Danmark og ude i verden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Flergangsmundbind: Sådan går ansvarlighed og sikkerhed hånd i hånd
Alt for mange engangsmundbind ender som affald i naturen. Et vaskbart flergangsmundbind af stof er i de fleste tilfælde en tilstrækkelig løsning. Og det gavner både miljøet og økonomien.
Indhold fra partner
Samfund

Lokal engagement hyldet med årets CSR-pris i Stevns
For snart en måned siden uddelte Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd erhvervspriser til lokale virksomheder, der har gjort en forskel. DFD's vaskeri i St. Heddinge blev hædret med årets CSR-pris for sin integrationsindsats i lokalområdet.
Indhold fra partner
Samfund

DFD samarbejder med kunderne om at genanvende plastik
Helt op mod 80 % af den plastik, der ender i verdenshavene, kommer fra landbaserede aktiviteter. I et nyt tiltag tager DFD plastik retur fra kunderne, så det kan blive genanvendt i et cirkulært forløb.
Indhold fra partner