Dialogforum for samfundsansvar og vækst kan ikke stå alene

Erhvervs- og Vækstministerens nye Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er en god idé, men kan ikke stå alene, mener Dansk Erhverv.

Danske virksomheder kan skabe sig en international konkurrencefordel ved at arbejde mere strategisk med bæredygtighed og samfundsansvar i deres forretning. Erhvervs- og vækstministerens nye Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er en god idé, men kan ikke stå alene.

Med et nyt Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst ønsker Erhvervs- og Vækstministeren at styrke danske virksomheders fokus på bæredygtighed og vækst i forretningen.

”Et forum med fokus på virksomhedernes samfundsansvar og vækst har sin berettigelse – det her bliver vi målt på i international konkurrence. Lige nu har vi en styrkeposition inden for CSR, som vi ikke må tabe på gulvet,” siger Dansk Erhvervs CSR-chef Louise Koch og fortsætter:

”De store virksomheder i Danmark er godt med på CSR, men mange mindre virksomheder kæmper med at møde de voksende udfordringer. Derfor er det en god idé med en overordnet indsats for at gøre det nemmere for især de små og mellemstore virksomheder at komme i gang med den bæredygtige forretningsudvikling.”

Dialogforum kan ikke stå alene

Det nye Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst kommer efter, at Erhvervs- og Vækstministeriet sidste år lukkede Rådet for Samfundsansvar, som drøftede og rådgav regeringen om emner inden for virksomheders samfundsansvar. Louise Koch mener ikke, at det nye dialogforum kan stå alene.

”Samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling er en alt for stor opgave til, at det kan løses med et dialogforum – initiativet her er fint, men det kan ikke stå alene. Vi håber, at ministeren følger op med en bredere indsats for at styrke rammerne for ansvarlig vækst i Danmark. Der et stort potentiale for at styrke virksomheders arbejde med CSR på brancheniveau, hvilket vi anbefaler som et særligt indsatsområde fremadrettet,” siger Louise Koch.

Louise Koch understreger, at der også fortsat er behov for fora, hvor virksomheder, offentlige myndigheder, fagbevægelse og NGO'er kan drøfte og finde fælles løsninger på konkrete udfordringer med CSR. "Dansk Initiativ for Etisk Handel har en vigtig rolle at spille som multi-stakeholder alliance for at løfte arbejds- og miljøforhold i virksomheders leverandørkæder. Det er her, CSR-principperne omsættes til samarbejde i praksis."

Markedskræfterne arbejder også

Bæredygtig forretningsudvikling løfter i mange virksomheder såvel top- som bundlinje, så markedskræfterne arbejder også selv med denne dagsorden. I sidste måned lancerede Dansk Erhverv og brancheorganisationen WEAR sammen med Dansk Mode & Tekstil og Danish Fashion Institute en handlingsplan, der skal styrke Danmarks over 800 mode- og tekstilvirksomheder, så de opnår en global førerposition inden for bæredygtig produktion og design af modetøj og tekstiler.

”Vi har som samfund en interesse i at styrke denne udvikling – både hvad angår bæredygtigheden og mulighederne for at gribe de forretningsmuligheder, som større efterspørgsel efter bæredygtige ydelser fører med sig,” siger Louise Koch.

For yderligere information, kontakt:

Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv på

LKO@danskerhverv.dk eller 22 96 32 32

19.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Virksomheder kan få hjælp til rapportering om deres globale værdikæde gennem partnerskaber

17.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få hjælp til din ESG-rapportering med digitale løsninger

12.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

ESG skal være nemt for SMV’er: Få her inspiration til konkrete rapporteringspunkter

11.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Nyt lovforslag: Er din virksomhed klar til de nye bæredygtighedskrav?

09.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Her er de vigtigste ændringer i det kommende Corporate Sustainability Due Diligence direktiv

05.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Nu er ansøgningsperiode åben: Sådan indstiller du din virksomhed til Sustainability Awards 2024