29.11.2013 | Kommunikation
Din investor har forventninger til CSR-rapporten
Indhold fra partner Hvad er dette?
Chancen for, at din virksomheds investorer ikke får den information, de leder efter i årets CSR-rapport er stor. Her er, hvad du skal være opmærksom på, når din virksomhed rapporterer om CSR og gerne vil møde investorforventninger.
Den 16. april i år forslog EU Kommissionen at indføre nye standarder for ikke-finansiel rapportering for alle større virksomheder i EU. Målgruppen for rapporteringen er investorer og kommissionen iværksatte derfor straks en analyse for at inddrage investorgruppens holdning til emnet. Resultat blev en rapport med pointer, som enhver Sustainabilty manager med rapporterings- og kommunikationsansvar bør minde sig selv om, nu hvor rapporteringssæsonen starter.
CSR-rapporteringen skuffer
Analysen slår to ting fast: at investorer overvejende forventer at læse om den ikke-finansielle rapportering i en CSR/sustainability-rapport. Hele 67 procent af investorerne siger, at de altid bruger CSR/sustainability rapporten som kilde til -ikke finansiel information. Og 25 procent siger, at de oftest bruger CSR/sustainabilty rapporten, mens de sidste 8 procent nogle gange bruger den.
Derudover nævner 89 procent, at de mener, at rapporterne er essentielle eller meget vigtige for virksomhedens ikke-finansielle information, men at den information de finder, ikke er koblet til virksomhedens strategi og risiko, og derfor ikke kan integreres i en virksomhedsanalyse. 93 procent mener simpelthen ikke, at CSR-informationerne er væsentlige i forhold til at vurdere virksomhedens performance. Her svarer 78 procent, at de ikke mener, at det nuværende niveau for offentliggørelse af ikke-finansielle data er passende og 73 procent er helt uenige eller meget uenige i, at nuværende rapportering om ikke-finansielle data er koblet til virksomhedernes strategi og risiko vurdering.
Fire ting vi vil have
Men slaget er ikke tabt. På investorernes ønskeliste over ikke-finansiel rapportering står hovedsageligt fire ting:
- Lav en kobling mellem afrapporterede data og fremtiden
- Angiv sammenlignlige data
- Rapporter om corporate governance, supply chain, virksomhedsspecifikke issues og sektorspecifikke issues
- Vær tydelig omkring, hvordan virksomheden identificerer de væsentlige
For det første mener 89 procent, at informationerne bør kobles til fremtiden. Dernæst leder 92 procent af investorerne (forgæves) efter sammenlignelige data gerne på sektorniveau. Virksomhedernes rapportering må gerne være tydelig omkring emner som corporate governance, supply chain, virksomhedsspecifikke issues og sektor issues. Og endelig mener 84 procent, at det bør fremgå tydligt, hvordan virksomhederne identificerer og beslutter sig for hvilke finansielle issues, der rapporteres om.
Det kan nås endnu
Konklusionen er, at selvom investorerne har vænnet sig til at kigge efter ikke-finansielle informationer i sustainability rapporten, så er kvaliteten af rapporteringen og koblingen til virksomhedens strategi - stadig -ikke god nok. Det er ikke første gang investorer fremfører den pointe overfor selskaberne. Spørgsmålet er så bare, hvor mange gange virksomhederne tør skuffe de investorer, som rent faktisk giver sig tid til at læse en CSR/sustainability rapport. Det er værd at tænke over, nu hvor den årlige rapportering står for døren og det stadig er muligt at give investorerne det de er ude efter.
Analysen er baseret på survey materiale og data er indhentet fra investorer, analytikere og andre interessenter og giver indsigt i hvad investorer i dag forventer sig i form af ikke finansiel rapportering og hvor de typisk finder deres information. Datagrundlaget stammer fra 94 surveys gennemført i EU lande. Analysen er gennemfør af Eurosif og ACCA (The Association of Chartered Certified Accountants)
Strategi & ledelse

Supply Chain Sustainability – How to ensure real progress?
Ambitious commitments require end-to-end transparency. Stakeholders welcome the ambition, but want to check progress
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Nyt innovationsprogram for SMVer skal udvikle bæredygtige løsninger med afsæt i 3D-print
AM Sustain er et innovationsprogram for små og mellemstore virksomheder med fokus på AM-teknologi/ 3D-print og bæredygtighed under Dansk AM Hub. Programmet implementeres i samarbejde med Deloitte. Dansk AM Hub er initieret og udviklet af Industriens Fond.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

En fjerdedel af verdens arbejdskraft er truet af klimaforandringer
En ny rapport fra Deloitte slår fast, at over 800 millioner jobs er truet af ekstremt klima og de økonomiske konsekvenser af omstillingen. Rapporten peger dog også på et potentiale for skabelsen af 300 millioner nye jobs i 2050, hvis verdens ledere handler og investerer rettidigt i en bæredygtig omstilling af arbejdsmarkedet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

How can you implement the SDGs in your business?
Hear how the professional board member, Stine Bosse, our Minister for Finance, Kristian Jensen, and the CFO, Rebecca Self, address the SDGs in short video interviews.
Indhold fra partner
Supply chain

Join Deloitte’s Supply Chain Panel
You have a great opportunity to be part of a growing community!
Indhold fra partner
Samfund

Råd til en vellykket ansættelse af flygtninge på din arbejdsplads
At få flygtninge vellykket ombord på en arbejdsplads kræver mere end den sædvanlige onboarding-proces. At fastholde dem kræver ofte også en bredere indsats for en inklusiv arbejdsplads end mange begår i dag.
Indhold fra partner