Drikkevand til millioner i Paris
Når indbyggerne i Paris drikker deres café au lait, er den højst sandsynligt lavet med drikkevand fra Seinen. Floden løber gennem den franske hovedstad, og en smart desinfektionsløsning gør flodvandet drikkeligt.
Når en indbygger i Paris tænder for hanen, kommer der hurtigt drikkeklart vand ud. Men inden vandet når frem til slutbrugerne, er der blevet gjort et stort arbejde for at rense det. Og det er vigtigt, da meget af det er overfladevand fra Seinen.
Siden 1923 har SEDIF, Syndicat des Eaux d’Ile-de-France, været ansvarlig for at rense det vand, der pumpes ud til kunderne, så det er drikkeklart. Nyt udstyr på rensningsanlægget i Choisy-le-Roi i Paris, gør det arbejde lidt lettere: En opdateret version af Selcoperm fra Grundfos blev installeret.
- Det er meget vigtigt, at tilførslen af klor til drikkevandssystemet og -produktionen er pålidelig. Vi har prøvet systemet før og set, at det fungerer godt og minimerer risici, forklarer Anne-Laure Colon, driftschef hos SEDIF.
Driftssikkert og effektivt
Ud over at være meget driftssikkert sætter det nye anlæg nye standarder for energieffektivitet. Det bruger hele 25 procent mindre energi end forgængeren, hvilket delvist skyldes udviklingen af ny og mere effektiv elektrolyseteknologi.
Det er også let at integrere anlægget med andre anlæg fra Grundfos og derigennem få Selcoperm og doseringspumperne til at yde maksimalt.For Veolia, som står for driften af vandrensningsanlægget i Choisy-le-Roi, er det livsvigtigt, at anlægget kører optimalt.
Derfor har virksomheden indgået en serviceaftale med Grundfos. Og det er noget, Laurent Trochu, som er Operations Manager hos Veolia, ser meget frem til:
- Vi kommer til at lære af vores samarbejde med Grundfos og profitere af at have et så driftssikkert og produktivt anlæg med lang levetid, siger Laurent Trochu og tilføjer:- Der er mulighed for produktiv vidensdeling, og vi har et stærkt partnerskab.
Tilpasset til kundernes behov
Der er imidlertid flere fordele ved dette partnerskab og det nye anlæg. Den klor, der bruges i rensningsprocessen, produceres ved hjælp af en vandopløsning med normalt salt, som elektriciteten løber igennem, og det gør anlægget sikrere, end hvis man havde anvendt andre kendte klorbaserede desinfektionsmetoder. Anlægget er også skalerbart.
Det betyder, at det let kan tilpasses til kundens individuelle behov for renset vand.
- For os handler det at levere dette anlæg også om at være i stand til at forstå vores partneres behov. Løsningen er pålidelig, sikker og fleksibel, hvilket gør den meget velegnet til den aktuelle opgave. De behov, som samarbejdspartnere som SEDIF og Veolia har, gør, at vi holder os på tæerne, og vi er glade for, at vi kan være med til at forbedre deres forretningsprocesser, fortæller Laurent Masson, Sales Engineer hos Grundfos France.
Vandrensningsanlægget i Choisy-le-Roi leverer rent drikkevand til omkring 1,84 millioner indbyggere i 49 af Paris' sydlige distrikter.