Earth Overshoot Day kræver handling – vær med til at spare på jordens ressourcer med miljømærkerne
I år faldt Earth Overshoot Day den 29. juli. Det vil sige, at på bare syv måneder har vi opbrugt klodens ressourcer for et helt år. Vil man gerne spare på jordens ressourcer, er Svanemærket og EU-Blomsten nogle af de redskaber, man kan tage i brug – både som forbruger og som virksomhed.
WWF og miljøtænketanken Global Footprint Network opgør hvert år forbruget af jordens ressourcer. Det bruger de til at fastsætte det, de kalder ”Earth Overshoot Day”, som er et udtryk for den dag, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år.
Med undtagelse af 2020, hvor coronapandemien og de tilhørende lockdowns begrænsede forbruget en smule, er Earth Overshoot Day de seneste fem år faldet omkring den 1. august. Det er også tilfældet i år, hvor dagen faldt den 29. juli med fem måneder tilbage af året.
Alle kan gøre en forskel
Betragter man jordens ressourcer som et beløb på vores bankkonto, svarer det til, at vi fra nu af trækker over beløbsgrænsen og ender i stort minus med uoverskuelige renter. Og ser man på Danmark isoleret set, begyndte overtrækket allerede den 26. marts i år, hvor vi som det 8. mest overforbrugende land i verden ramte national Overshoot Day. Derfor skal vi alle – og særligt os i Danmark – blive bedre til at spare på jordens ressourcer.
”Som forbruger kan man først og fremmest minde sig selv om, at det mest bæredygtige forbrug er det, der aldrig finder sted. Derudover kan man være med til at give ting et lang liv ved fx at købe og sælge brugt – og ved at reparere frem for at smide ud. Det er også en god idé at gå efter kvalitet og overveje at låne eller leje frem for at købe", lyder det fra Lisbeth Engel Hansen, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.
Vi skal med andre ord bevæge os fra forbrug til brug for – og fra mere til bedre – som fremtidsforsker Anne Skare Nielsen formulerer det i dette interview.
Som forbruger kan man også gå efter produkter med Svanemærket og EU-Blomsten. De to officielle miljømærker er nemlig med til at fremme den cirkulære økonomi. Det vil sige den tankegang, hvor vi fremstiller produkter, der er sikret en lang levetid, og cirkulerer flest mulige materialer i samfundet frem for at tage nye fra jordens lager. Og hvor vi anvender bæredygtige råvarer eller fornybare ressourcer, der til stadighed kan dannes på ny i naturen, så vi passer godt på jorden og sikrer, at vi kan høste år efter år uden at skade plante- eller dyreliv.
Læs også: Sådan sparer du på jordens ressourcer
10 tips – sådan sparer du ressourcer
- Køb kvalitet
- Genbrug og giv videre
- Del eller lej
- Reparer
- Giv tingene nyt liv
- Gå efter miljømærkede produkter
- Prioriter og invester i oplevelser
- Tænk dig om
- Find på alternativer
- Sorter dit affald
Virksomheder kan styrke ressourceeffektivteten med miljømærker
Også virksomheder kan med fordel bruge Svanemærket og EU-Blomsten som redskaber til at fremstille produkter, der kan indgå i den cirkulære økonomi. Samtidig kan mærkerne styrke konkurrenceevnen og fremme virksomhedernes ressourceeffektivitet.
Svanemærket og EU-Blomsten adskiller sig fra de fleste andre miljømærker ved at være helhedsorienterede mærker, der ser på hele produktets livscyklus lige fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering.
”De to officielle miljømærker arbejder for lav miljøbelastning i hele produktets livscyklus og for at sende ressourcer med størst mulig værdi videre i kredsløbet efter brug. Samtidig har Svanemærket og EU-Blomsten fokus på, hvordan tiltag i én fase har positiv effekt flere steder i livscyklus, og på hvordan man undgår at flytte en negativ miljøeffekt til et andet sted i livscyklus. Dette sker kun, fordi mærkernes krav er produktspecifikke – og tilpasset markedet. Målet med Svanemærket og EU-Blomsten er nemlig at drive en bæredygtig udvikling – både ved at bane vejen til en miljømæssig bæredygtig fremtid og ved at sikre en maksimal miljøeffekt allerede i dagens samfund”, forklarer Lisbeth Engel Hansen.
Læs også: Miljømærkerne fremmer cirkulær økonomi