Danmark har nu brugt sin del af klodens ressourcer for 2025

Den 19. marts rammer Danmark, som et af de første europæiske lande, 'Overshoot Day'. Det betyder, at vi resten af året bruger flere ressourcer, end jorden naturligt kan nå at genskabe. Men selvom det kan virke uoverskueligt, kan vi faktisk selv være med til at vende udviklingen gennem de små valg, vi træffer i hverdagen.

De små valg, vi træffer hver eneste dag, er vigtige, fordi vi træffer så mange af dem, og derfor kan de tilsammen få stor betydning. Foto: Getty Images

Allerede den 19. marts har Danmark ifølge Global Footprint Network brugt sin andel af jordens ressourcer for 2025. Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der belaster jordens ressourcer mest. Hvis alle lande havde samme forbrugsmønster, ville vi have brug for fire jordkloder.

”Det kan føles uoverskueligt, at vi allerede i marts har brugt hele årets ressourcer. Og kan vi som enkeltpersoner overhovedet gøre en forskel? Her er svaret helt klart ja. Vores små handlinger i hverdagen har også betydning i det store billede. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare giver op, men i stedet træffer grønnere valg, dér hvor vi kan, og på den måde bidrager til at mindske Danmarks overforbrug”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.

Dine valg i hverdagen tæller

”De små valg, vi træffer hver eneste dag, er vigtige, fordi vi træffer så mange af dem, og derfor kan de tilsammen få stor betydning. Vi kan alle være med til at passe bedre på klodens ressourcer ved at forbruge mindre, men også ved at træffe mere miljøvenlige valg, når vi fx står i supermarkedet og skal købe fornødenheder som toiletpapir eller vaskemidler. Hvis man generelt går efter produkter med Svanemærket og EU Ecolabel, så er man sikker på, at produkterne lever op til skrappe krav, der mindsker det samlede aftryk på miljø og klima”, siger Rina Ronja Kari.

Og det behøver ikke være dyrere at gøre en forskel for miljøet. I størstedelen af landets supermarkeder finder du nemlig en lang række svanemærkede hverdagsprodukter som fx opvaskemiddel, bagepapir og håndsæbe. 

Sådan passer Svanemærket på ressourcerne

Det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket, ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer det cirkulær økonomi og biodiversitet – og reducerer ressourceforbrug, klimabelastning og brug af skadelige kemikalier.

”Svanemærket stiller mange krav, som er med til at begrænse overforbruget af jordens ressourcer og fremme en cirkulær økonomi. Det gælder fx de skrappe kemikaliekrav. De er nemlig afgørende for, at man senere kan genanvende og genbruge materialer fra produkterne. Et andet eksempel er, at Svanemærket til de fleste produkttyper stiller krav til kvalitet og lang levetid – og i flere tilfælde også krav, der gør reparation mulig. På den måde er Svanemærket med til at forebygge affald og spare ressourcer til produktion af nye produktion”, siger Rina Ronja Kari.

Guide til din hverdag

En stor del af de svanemærkede produkter finder du i supermarkedet, hvor du handler dine dagligvarer. Du kan fx se efter Svanemærket på følgende produkter:

  • Plejeprodukter, fx cremer, shampoo, tandpasta og deodoranter
  • Baby- og børneprodukter, fx bleer, vaskeklude og legetøj
  • Hygiejneprodukter, fx bind, tamponer og inkontinensprodukter
  • Papirprodukter, fx toiletpapir, køkkenrulle og servietter
  • Rengøringsmidler, fx sæbespåner, toiletrens og skuremiddel
  • Vaskemidler, fx vaskepulver, håndopvask og maskinopvask
  • Husholdningsprodukter, fx fryseposer, bagepapir og batterier.

Se udvalget af svanemærkede produkter her

Fakta om danskerne og deres forbrug

En undersøgelse som Opinion har lavet for Svanemærket, viser at:

  • 86 pct. af danskerne siger, at de forsøger at begrænse deres egen miljøpåvirkning mest muligt i hverdagen.
  • 50 pct. har inden for det seneste år været mere bevidste om ikke at købe ting, de ikke har brug for, for at reducere deres egen miljøbelastning.
  • 35. pct. har inden for det sidste år repareret ødelagte ting i stedet for at købe nye ting.
  • 33 pct. af danskerne har inden for det sidste år valgt at købe genbrug, låne eller leje i stedet for at købe nyt. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen “Nordic consumer sustainability index” er gennemført af Opinion på vegne af Svanemærket, Nordisk Miljømærkning. Der er i alt adspurgt 4.516 nordiske forbrugere, herunder 1.007 danskere i alderen 16+ i perioden 15. marts – 15. april 2024.

18.03.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Danmark har nu brugt sin del af klodens ressourcer for 2025

14.03.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Kongsvang: Svanemærket styrker vores position

30.01.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Fremover skal også events kunne svanemærkes

30.01.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Svanemærket strammer kravene til rengøringsservice og vinduespolering

10.01.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Lanceringswebinar: Svanemærkets nye krav til rengøringsservice og vinduespolering

18.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Ny kortlægning: Svanemærket kan være et redskab for rengøringsvirksomheder i CSRD-rapportering