EN STILLE GRØN INDKØBSREVOLUTION ER RULLET IND OVER KØBENHAVN

af PlanMiljø ApS

Se virksomhedsprofil  

På vegne af Forum for Bæredygtige Indkøb

I Københavns Kommune står bæredygtighed højt på den politiske dagsorden. Men hvor de grønne visioner starter hos politikerne i Borgerrepræsentationen, så er det kommunens indkøbere, jurister, miljørådgivere og øvrige embedsmænd, der skal gøre ambitionerne til praktiske og prisbeviste løsninger. Og det er de efterhånden blevet rigtig gode til.

Københavns Kommune formulerede i 2009 en vision om, at kommunen i 2025 skal være verdens første CO2-neutrale by. Det sætter høje krav til kommunens udbud, der skal sikre indkøb af mere miljø- og klimavenlige produkter og services, som bidrager til et mindre energiforbrug og at byen kan blive CO2-neutral.

”Hvis vi skal reducere vores energiforbrug og være CO2-neutrale, så skal vi stille de nødvendige krav i udbuddene. På den måde har vores grønne indkøbsdagsorden ophæng i en større politisk vision. Det er også en af grundene til, at det har en større styrke. Det er ikke bare miljø for miljøets skyld, men fordi vi skal nå et politisk mål, som der er politisk støtte til”, fortæller Ole Vissing, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Borgerrepræsentationen har aktivt prioriteret grønne indkøb ved at indmelde sig i Partnerskab for Grønne Offentlige Indkøb. I partnerskabet formuleres en række grønne indkøbskriterier, som København har forpligtet sig til at opfylde.

I mange år var det grønne indkøbsområde knyttet op på andre politiske dagsordener såsom miljøledelsessystemer og mål om økologisk mad i kommunens køkkener. Alt imens har embedsværket arbejdet målrettet og vedvarende for grønnere indkøb, velvidende at de grønne indkøb er vejen til at nå politikernes miljø- og klimamæssige målsætninger.

De grønne indkøb har dog på det seneste fået fornyet politisk opmærksomhed. Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget en indkøbspolitik med CSR krav, og der meldes i øjeblikket om en øget politisk interesse for miljømærker, renere transport og udfasning af mikroplast.

Indkøbene skal være “state of the art” 

Miljø- og klimaområdet er i rivende udvikling. De produkter og services, der er tilgængelige på markedet, effektiviseres og gøres konstant mere miljø- og klimavenlige. Det indebærer, at de miljøkrav, der kan stilles i offentlige udbud, hele tiden udvides. For at sikre, at kommunens indkøb er på forkant med udviklingen, har København vedtaget et indkøbsparadigme for miljø- og klimakrav.

Indkøbsparadigmet indeholder opdaterede og obligatoriske miljø –og klimakrav på forskellige indkøbsområder og fungerer derved som en retningslinje for de medarbejdere, der arbejder med udbud.

”Grundstenen er, at vi har et paradigme, “state of the art”, som vi hele tiden opdaterer. Paradigmet indeholder de miljø- og klimakrav, som kommunen som minimum skal stille samt forslag til supplerende krav. På miljøområdet er det rigtig svært for store organisationer at finde ud af, hvad man kan stille af krav – for det ændrer sig hele tiden. Derfor er paradigmet et genialt værktøj.”, siger Ole Vissing.

Kommunen har nedsat et rådgivningsteam, Team Grønne Indkøb, på fire mand (2,7 årsværk), der hjælper samtlige forvaltninger i Københavns Kommune med at stille ambitiøse miljø- og klimakrav i deres udbud, og deres første opgave har været at gøre reklame for sig selv internt i organisationen.

”Min fornemste rolle er at synliggøre, at vi er der. I starten vidste de andre forvaltninger ikke, at de kunne trække på os. Vi kan rent faktisk hjælpe alle dem, der arbejder med udbud, og vi forsøger også at udfordre dem, så de stiller lidt flere miljø- og klimakrav, end hvad de umiddelbart selv tror, de kan.” siger Ole Vissing.

Men hvad koster det at stille miljø- og klimakrav?

Det kan uden tvivl være dyrere at være bæredygtig, men omvendt kan miljø- og klimakrav også bidrage til besparelser, fordi miljøvenlige produkters driftsomkostninger indimellem er lavere. Det er ofte svært at gennemskue, hvad det koster at stille miljøkrav, og der er sjældent et entydigt svar. Den største udfordring, når der skal stilles ambitiøse miljø- og klimakrav, er derfor omkostningshensyn. Københavns Kommune har, foruden sin grønne vision, nemlig en ambition om at spare 10% i kroner og øre på sine udbud. Det betyder, at de grønne krav altid skal vejes op mod økonomiske hensyn.

”Det kan godt være, at økonomiafdelingen har en plan om, at vi skal spare penge, men vi har en plan om, at vi skal spare energi og CO2 udledning. På den måde forsøger vi at spille miljø- og klimahensyn ind, som Borgerrepræsentationen også har besluttet. Vi skal hele tiden forsøge at veje de her ting op imod hinanden, og det er selvfølgelig balancen”, siger Ole Vissing.

Team Grønne Indkøb forsøger også at påvirke de respektive forvaltninger på andre områder, hvor København gerne vil være forgangskommune. Et eksempel på det er, at København har opnået 88% økologi i deres offentlige køkkener.

Et godt råd: Stjæl
Som Danmarks største by har København en enestående volumen, som i modsætning til mange andre steder frigiver ressourcer til eksempelvis at etablere rådgivningsteamet, der kan arbejde med grønne indkøb på tværs af forvaltningerne. Det er de færreste kommuner, der har lignende ressourcer til rådighed. Så Ole Vissings råd til de kommuner, som ikke har ressourcerne, men viljen til at gennemføre grønne indkøb, er at ’stjæle’ ideer og udbudsmateriale fra de ”grønne” indkøbskommuner såvel som fra Københavns grønne indkøbsparadigme.