Et lillebitte vindue står stadig åbent
Det Internationale Energiagentur har lavet en plan for, hvad der skal til, hvis Parisaftalens mål skal nås. Vi kan godt. Men det skal gå meget, meget, meget stærkt. Det er den præmis vi alle skal arbejde ud fra.
Tirsdag d. 18. maj udgav Det Internationale Energiagentur, IEA, en rapport, der for første gang forklarer, hvad der konkret skal til i energisektoren, hvis Parisaftalens mål om maksimalt 1,5 graders opvarmning skal nås.
Rapporten, Net Zero by 2050, beskriver således sig selv som ”verdens første gennemarbejdede beskrivelse af, hvordan der kan stilles om til et energisystem med netto-nuludledning i 2050, samtidig med at man sikrer stabile og økonomisk overkommelige energiforsyninger, universel adgang til energi og robust økonomisk vækst”.
Det er ikke ligegyldigt, hvad IEA siger. De har i mange år udgivet årlige forecast-rapporter om udviklingen i energiforsyningen globalt, og de bliver brugt af energiselskaber til at lægge investeringsstrategier, af regeringer til at definere energipolitik og investorer til at forstår fremtiden - som de skriver i Financial Times. Man kan se en times præsentation af rapporten her, og analysens website er en skatkiste af interaktive grafikker og forklaringer, og har naturligvis link til rapporten.
Rapporten lægger ikke skjul på, at den også er et indspark til det COP26-møde, som skal afholdes i Glasgow om cirka et halvt år. Her skal underskriverne på Parisaftalen melde nye, nationale klimamålsætninger ind, og når de skal forberede dem, kan de nu skele til rapportens overordnede konklusion: at det lige akkurat godt kan lade sig gøre at nå Paris-målet, men at det kræver en vilje til forandring uden fortilfælde.
”Der eksisterer en for verden gennemførlig vej til at skabe en global energisektor med netto-nul udledninger i 2050, men den er smal og fordrer en omstilling uden fortilfælde af måden, energi produceres, transporteres og bruges globalt på,” skriver IEA. "En omstilling, som kun kan opnås ved en hidtil uset grad af internationalt samarbejde mellem lande, foruden en massiv indsats fra erhvervslivet, fra investorer og fra borgerne.”
Denne omstilling har som basale forudsætninger, at subsidier til fossil energi udfases og en pris på CO2 indføres, mens grønne investeringer stige til et globalt niveau på 5.000 milliarder dollar årligt i 2030.
Fem vigtige pejlemærker
Rapporten har i alt 400 pejlemærker for alle dele af energisektoren og teknologier, men i en artikel i Information fremhæves fem af de vigtigste:
- Ikke flere nye fossile kilder – så der må ingen nye olie- og gasfelter eller kulminer etableres, og olie- og kulforbruget skal falde fra nu af, gasforbruget fra omkring 2025.
- Ikke flere kulværker - nye kulkraftværker må kun etableres hvis de også praktiserer CO2-fangst, og i 2040 skal alle kul- eller oliefyrede kraftværker uden denne funktion være afviklet.
- Ikke mere benzin - salget af benzin- og dieselbiler skal slutte i 2035.
- Mere vind og sol - vedvarende energi skal dække 60 procent af verdens elforsyning i 2030 og 88 procent i 2050, hvilket kræver massiv udbygning af både vind- og solenergi.
- Klogere energiforbrug - indsatsen for energieffektivisering skal tredobles, så energiforbruget kan blive mindre trods fortsat vækst i økonomi og befolkning
Miljøorganisationer har bredt set sendt larmende bifald efter IEA's rapport, men Især et forhold i rapporten møder kritik fra denne kant: omfanget af brug af biomasse til energi, der er bygget ind i IEA's plan. Kritikken går på, at biomasse som skov og andre naturområder skal bruges til at fange og lagre CO2, og derfor ikke skal brændes af og frigive CO2 til atmosfæren.
Hvad kan vi vente på?
Det er mildt sagt populært at sætte sin lid til teknologier, der ikke findes endnu, når der sættes mål om netto-nul udledninger. Det er en strategi, der lige så mildt sagt bliver mødt af kritik fra mange sider. Det spørgsmål tager rapporten også stilling til. De skriver:
”På vejen mod netto-nul kommer de fleste af de globale CO2-reduktioner mellem nu og 2030 fra teknologier, som allerede i dag er tilgængelige. Men i 2050 kommer næsten halvdelen af reduktionen fra teknologier, som i dag kun er i demonstrations- eller prototypefasen.”
Men man skal ikke tage fejl – de mest kendte og benyttede teknologier – de fossile – skal fases ud og det i en fart. Det lægger IEA ikke skjul på.
Bliver der panik før lukketid?
I Financial Times kalder chefen for bæredygtighedsstrategi i banken BNP Paribas rapporten for ”En kroejer som ringe med klokken for at signalere sidste omgang”.
Det ligner en klar en besked til den fossile energisektor og dens investorer om at værdien af sektorens aktiver og aktier går mod nul. Det kan måske give nyt liv til debatten i de danske pensionsselskaber om man vil fastholde sine investeringer i olie og gas. Ikke ud fra et etisk perspektiv – men for at optimere afkastet til sine medlemmer.
I Information skriver Jørgen Steen Nielsen, at ”tidselgemytter i olie- og investorkredse har allerede udlagt IEA-rapporten som et hasarderet panikscenarie, der vil give økonomisk tumult overalt. Andre ser den som et klart incitament til yderligere at accelerere udstigningen og omstillingen til den grønne økonomi, hvor der ifølge IEA venter 30 millioner nye job”.
Uanset standpunkt består nyhedsværdien: Et toneangivende, internationalt organ er gået fra deskriptiv til normativ – fra analyse til handlingsanvisning. Og det billede der tegnes, må alle forholde sig til.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: klimastrategier
Hvad skal en god klimastrategi kunne i dag? Og hvordan kommer man i gang? CSR.dk leder efter svarene.