ETV verifikation sætter skub i miljøteknologisk eksport

Nu har 26 danske teknologier gennemgået en ETV proces og dermed fået dokumentation for deres performance. Seneste teknologi til at blive verificeret var JIMCO KPC (Kitchen Pollution Control) fra Jimco A/S.

Kvalitetsstempel

I en branche præget af øget konkurrence har adm. direktør Jimmy Larsen, Jimco A/S, længe efterlyst muligheden for at få dokumentation for sin teknologis performance.

Så da chancen endelig bød sig, besluttede han sig for at gennemføre en verifikationsproces hos DANETV (Dansk Center for Verifikation af Klima- og Miljøteknologier) i samarbejde med FORCE Technology testcenter.

Environmental Technology Verification (ETV) er en uafhængig dokumentation af, at et klima- eller miljøteknologisk produkts virkningsgrad lever op til leverandørens specifikationer. Med ETV stemplet i hånden kan virksomheder dokumentere deres løsningers effektivitet på hjemmemarkedet og i udlandet.

Teknologien og produktet

I et tæt samarbejde mellem DANETV testcenter FORCE Technology og Jimco blev der gennemført en verifikation af UV-C teknologi, til reduktion af olie og fedtaflejringer, samt emissioner af partikler og lugt i afkast fra storkøkkener. Teknologien er baseret på effekten fra ultraviolet stråling, som dels nedbryder organiske stoffer og dels har en betydelig desinficerende effekt på svampe, bakterier og vira. 

Forbedrede salgs- og markedsføringsmuligheder

Ifølge lederen af DANETV testcenteret hos FORCE Technology, Marianne Kyed Ørbæk, giver en ETV verifikation ikke kun leverandører og producenter et bevis på deres produkts performance. Den vil også fungere som døråbner internationalt i markedsførings- og salgssammenhænge, da den anses som et dokumenteret kvalitetsstempel.

Du kan læse mere om DANETV og alle de verificerede teknologier på DANETV’s hjemmeside.

ETV verifikation sætter skub i miljøteknologisk eksport

24.05.2013FORCE Technology

Sponseret

FORCE Technology holder oplæg på "Rethink Business"

24.10.2012FORCE Technology

Sponseret

16.10.2012FORCE Technology

Sponseret

FORCE Technology afholder temadag om bioplast

DAN ETV udsteder grønt kvalitetsstempel til Dall Energy

22.08.2012FORCE Technology

Sponseret