Førende danske virksomheder: Leverandørsamarbejde er afgørende for at sætte ambitiøse klimamål i værdikæden

Flere danske virksomheder øger nu ambitionerne og går fra egne interne klimamål til at have forventninger og mål for reduktion af udledninger længere ude i værdikæden. Få syv gode råd om mål, krav og leverandørsamarbejde fra Ørsted og Novo Nordisk.

Flere danske virksomheder sætter mål for reduktion af deres klimaaftryk - med klar besked til underleverandører om at følge trop.

Flere danske virksomheder er begyndt at sætte mål for reduktion af deres klimaaftryk – den samlede direkte og indirekte mængde CO2, de udleder, og den klimapåvirkning, de har.

Novo Nordisk, Maersk, Vestas og Ørsted er blandt de førende, som har været ude med en klar besked til deres leverandører om, at de skal reducere deres klimapåvirkning. Og fordi klimaet er ligeglad med, hvor aftrykket er, er det ekstra positivt at se, at virksomheder som disse kigger ud i hele værdikæden og – især – uden for Danmarks grænser.

Dette globale blik har stor betydning for, om Danmark egentlig kan kalde sig grønt foregangsland.

Langt størstedelen af klimaftrykket fra vores forbrug afsættes uden for Danmark, og ifølge NIRAS ligger op imod 80 procent af drivhusgasudledningen fra en gennemsnitlig dansk virksomhed uden for virksomhedens egne sites. Med flere fremadskuende virksomheder bliver muligheden for at drive Danmark i en grønnere retning større, end vi tror.

Sammen med Forum for Bæredygtige Indkøb inviterede Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) til webinar om klimamål i forsyningskæden med vidensdeling fra DIEHs medlemmer Novo Nordisk og Ørsted.

Centralt for både Novo Nordisk og Ørsted er, at når man sætter ambitiøse mål for reduktion af klimaaftryk, må der ofte må stilles nye krav til leverandører. Det sker for at forankre ansvarlighed fra et strategisk til et operationelt niveau og på baggrund af en grundig beregning af udledning i de forskellige led i værdikæden.

For nogle underleverandører kræver det en længere omstillingsproces, men begge virksomheder oplever, at kravene bliver taget godt imod – især fordi både Novo Nordisk og Ørsted er gået i dialog med deres underleverandører for at understøtte deres kapacitetsopbygning.

Katja Winther Homann, Sourcing Project Manager, delte erfaringer fra Novo Nordisk med deres Circular for Zero program. Circular for Zero har et mål om nul CO2-udledning i 2030 for Novo Nordisks egen virksomhed på drift og transport og om 100% grøn strøm i leverandørkæden i 2040.

Maria Virginia Dundas, Head of Supply Chain Decarbonization, delte Ørsteds erfaringer med samarbejdet med leverandører om målet om at nå en CO2-neutral leverandørkæde i 2040. I dag kommer 90 procent af CO2-udledningerne fra deres leverandørkæde, hvilket involverer produktion og transport af vindmøller. Her er kortlægning af de kritiske og mest udledende led centralt.

At der endnu er mange ubekendte faktorer og løsninger, der skal udvikles, før man kommer i mål, har begge virksomheder bevidst valgt at være meget transparente omkring i deres eksterne kommunikation. 

Vi er ”in the early days”, siger Maria Dundas, og ”der vil være en masse learning by doing … og kæmpe udfordringer forude. Vi kan ikke gøre det selv”. Og lige præcis derfor er en klar og ambitiøs målsætning vigtig for at komme i dialog med og skubbe til ens leverandører.

Her er syv gode råd fra Katja Winther og Virginia Dundas om at komme i gang med at sætte klimamål og samarbejde med sine underleverandører -

  • Kortlægning af udledning og datadeling med underleverandører er vigtigt forarbejde for målsætningen
  • Klimamål bliver mødt med positiv opbakning fra leverandører, da de kan se en kommerciel mulighed, i f.eks. at udvikle egen miljøstrategi og bidrage til innovation inden for egen industri.
  • Fokusér på strategiske leverandører, f.eks. dem der har det største klimaaftryk, og dem, som indgår og fremadrettet kommer til at indgå i et længerevarende forhold med virksomheden.
  • Mød leverandørerne, hvor de er i udviklingen og undersøg hvor langt de er med klimamålene – nogle er nået langt, og andre er lige startet. Undgå hårde krav. Tag højde for hvilket land, leverandøren er lokaliseret i.
  • Formulér simple, få budskaber og mål – gerne i samarbejde med leverandører – som gør det konkret og lettere at komme i gang.
  • Sæt ikke for mange mål. Start eventuelt med ét mål og form løsninger hen ad vejen. Accepter og kommuniker, at man ikke kender alle svarede fra starten.
  • Formuler et langsigtet mål, men fokuser på konkrete delmål, der er realistiske at overkomme.

Webinaret blev arrangeret i regi af Forum for Bæredygtige Indkøb og kan ses eller genses HER

Forum for Bæredygtige Indkøb er nedsat af Miljøministeriet som et non-profit netværkssamarbejde mellem organisationer på tværs af brancher og sektorer, der handler om at synliggøre fordelene ved bæredygtige indkøb for samfundet, virksomheder og organisationer.

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Key insights: The OECD – OCDE Forum on due diligence in the garment and footwear industry

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

CSRD sikrer handling og troværdighed

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Det bliver lovpligtigt for EU’s største virksomheder, at udvise due diligence

15.02.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Nomineret til Verdens Bedste Indkøber i 2023

16.11.2023Etisk Handel Danmark

Sponseret

Region Midtjylland kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2023’

29.09.2023Etisk Handel Danmark

Sponseret

Due diligence: Selv en lille virksomhed kan gøre en stor forskel