Fibertex Personal Care "mover first"
Det betaler sig at tænke nyt og være på forkant. Hos Fibertex Personal Care har de forstået vigtigheden i at være First Mover inden for ny teknologi og miljø - og det betaler sig!
Fibertex Personal Care er blandt verdens fem største producenter af spunbond/spunmelt nonwovens til hygiejneindustrien, primært babybleer, hygiejnebind og inkontinensprodukter.
Fibertex Personal Care har produktion i Danmark og Malaysia samt printfaciliteter i Tyskland.
Det betaler sig at være First Mover
Begrebet First Mover dækker over personer og virksomheder, der først rykker på nye tendenser og teknologier. Oftest bruges begrebet om de virksomheder, der er de første til at gå i en bestemt retning.
Hos Fibertex Personal Care har de forstået vigtigheden i at være First Mover inden for ny teknologi og miljø. I 2001 var de blandt de første inden for deres branche til at blive ISO 14001 certificeret. Deres tiltag har bl.a. bevirket, at de i 2012 vandt P&G's pris: "External Business Partner Award". Det er fjerde gang, at Fibertex Personal Care har modtaget denne pris blandt P&G's 75.000 underleverandører.
Ifølge CTO Mette Due Søgaard leder Fibertex Personal Care altid efter nye teknologier og muligheder for at reducere forbruget af ressourcer og påvirkningen på miljøet:
"Det er meget vigtigt for os, at vi fastholder det forspring vi har i forhold til vores konkurrenter på dette område og vi ser tydeligt, at vores kunder bliver mere og mere interesserede i at vide, hvad vi konkret gør."
Læs mere om Fibertex på http://fibertexpersonalcare.com/