Fik virussen besejret verdensmålene i 2020?
Steen M. Andersen rådgiver virksomheder i at bruge verdensmålene i forretningsudviklingen, og trækker i den egenskab på knap 25 år som generalsekretær for UNICEF Danmark. Her kan du læse Steens vurdering af covid-19 virussens betydning for verdensmålene.
2020 begyndte godt. Virksomhederne meldte ud om gode overskud. Der var godt gang i produktion og eksport. Beskæftigelsen var rekordhøj. Og der var god og voksende fokus på bæredygtighed og Verdensmål, både hos forbrugerne og i mange virksomheder.
Men alt det ændrede sig i marts, da ikke bare Danmark, men det meste af verden lukkede ned. Selv om vi heldigvis fik en sommer, som var næsten normal – dog med langt mindre rejseaktivitet – kom det hele tilbage med fornyet styrke i efteråret. Ved indgangen af 2021 aner vi ikke, hvornår og hvordan vi kommer tilbage på sporet. Men vaccinerne tilsiger, at vi kommer tilbage!
Corona som katalysator for bæredygtighed
Spørgsmålet er så, om virussen i 2020 ikke bare fik bugt med virksomheder og arbejdspladser, af alt for mange syge mennesker, men også med verdensmålene? Det tror jeg ikke. Faktisk nærmest tværtimod. For coronaen var en tydelig demonstration af, hvordan en lille begivenhed på et marked i Kina kan have en utrolig negativ påvirkning flere tusinde kilometer væk. Det er jo netop det, verdensmålene handler om. Vi er totalt indbyrdes afhængige i vor tids globaliserede verden. Ingen er i mål, før alle er i mål. Nogle har sagt, at coronaen er en katalysator for bæredygtigheden, fordi den så klart illustrerer vores indbyrdes afhængighed. Andre tilføjer, at netop begreber som samfundsansvar, solidaritet og fællesskab – ord vi genkender fra corona-perioden – jo også er nøgleord for verdensmålene og bæredygtighed.
I juni gennemførte Lederne en undersøgelse blandt medlemmerne, om hvorvidt coronaen havde påvirket arbejdet med klimaet? Totalt set havde virussen om noget øget indsatsen i virksomhederne for et bedre klima.
I 2020 fik vi en grøn skattereform, et klimaforlig, en aftale om grøn transportpolitik og ladestationer til el-biler, en aftale om affald, en grøn boligaftale, og et grønt forskningsudspil. Man kan have forskellige meninger om indholdet, og det at være grøn er kun et enkelt element i bæredygtighed, om end et vigtigt element. Men sammen med ændret adfærd hos den enkelte pga. hjemmearbejde, øget digitalisering, mindre transport m.m. peger det alt sammen i retning af et større fokus fremover på bæredygtighed og verdensmålene.
Regeringen har meldt ud, at dansk økonomi skal genopbygges omkring verdensmålene. Investorer satser i stigende grad på bæredygtige virksomheder, viser flere undersøgelser. Goldman-Sachs forudser, at vi i 2021 for første gang vil se flere investeringer globalt i ikke-fossile energikilder end i de fossile. Der er en stigende bevidsthed hos forbrugerne om bæredygtighed. Kommuner og regioner arbejder på bæredygtige indkøbspolitikker, som vil give virksomheder uden fokus på bæredygtighed udfordringer. Dansk erhvervsliv er langt fremme i forhold til næsten alle de lande, vi konkurrerer med - også de andre nordiske lande. Aktiemarkedet oplevede i 2020 en stærk fremgang trods virus. Vi har kort sagt en stærk position, som skal udnyttes i takt med, at verden – og Danmark – åbner op igen.
Jeg har i 2020 haft lejlighed til at arbejde med verdensmålene i et af de andre nordiske lande, og undervise studerende i Holland i samme emne. Der er for mig ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv er et godt stykke vej foran på dette område. Men de andre er på vej, corona eller ej!
Fokus på drift og overlevelse nu og her
Jeg oplever ikke, at mange nye virksomheder er kommet til i klubben af virksomheder, der arbejder bevidst med verdensmålene i 2020. Nu og her vil mange virksomheder med god grund stadig have fuld fokus på drift og overlevelse. Det kan godt betyde, at bæredygtighed er røget længere ned på deres huskeseddel. Men både for dem, der er i gang, og for nye, der påtænker at gå i gang, kræver det et endnu større fokus på, at arbejdet med bæredygtighed kan og skal bidrage til bundlinjen. Vi oplever i FCG Global Goals, at dette fokus er kommet endnu mere i højsædet under coronaen.
Coronaen varer jo ikke for evigt. Jeg er overbevist om, at kravene og ønskerne om bæredygtighed vil komme tilbage med fornyet styrke, præget af erfaringerne fra corona-tiden og stadig med fokus på forretningsmålene. Så skal virksomhederne være klar.
Hvordan?
”Hvad skal jeg som ansvarlig for verdensmålene så gøre?” Det er der jo ikke kun et enkelt svar på. Men generelle anbefalinger er, at man skal starte i det små, hvis man ikke allerede er i gang. Find ud af, hvilke verdensmål der passer med virksomhedens DNA, værdier og målsætninger. Begynd eventuelt med at se indad, om der er lavt hængende frugter f.eks. i form af madindkøb, forbrug af el, transport m.m. Coronaen har jo vist os, at i hvert fald nogle møder godt kan holdes via skærmen, og at hjemmearbejde er muligt. Alt sammen kan måske bidrage direkte til bundlinjen i form af sparede omkostninger.
Uanset hvad du gør, så er det afgørende at have ledelsen med. Jeg har selv gennem årene været med i mange CSR-projekter. Der, hvor ledelsen for alvor ville det, blev oftest en succes. Det samme gælder for Verdensmålene. Lav en plan med målepunkter, målgrupper m.m. Og så se at komme i gang. For verden er klar til en fornyet og forstærket indsats på bæredygtighed og verdensmålene!
