First-mover i en branche uden bæredygtighedsfokus

Hvordan kan man arbejde med bæredygtighed i interiørbranchen, hvor sæsonvarer, materialer og produktion i lavindkomstlande giver nogle af de samme udfordringer som i modebranchen?

Det har CSR.dk-partner Lubech Living, som blev en del af CSR.dk i foråret 2022, efterhånden mange års erfaring med. Siden 2009 har både bæredygtighed og socialøkonomi været i fokus, og i dag er alle Lubech Livings produkter er fremstillet i genbrugsmaterialer med brug af solenergi, og hovedkollektionen OOHH bliver produceret som en del af et fairtrade projekt for kvinder på Sri Lanka.

CSR.dk har talt med Susanne Frost, som er den ene halvdel af parret bag Lubech Living, om arbejdet med bæredygtighed, muligheder og udfordringer.

Hvad er Lubech Living for en virksomhed set i et bæredygtighedsperspektiv?
Vi er branchens first-mover på bæredygtighed. I 2009 besluttede vi os for at transformere vores virksomhed fra konventionelt interiør til 100% bæredygtigt interiør og med et socialøkonomisk perspektiv.

Hvad motiverer jeres fokus på bæredygtighed?
Bæredygtigheden ligger som det mest naturlige og er også noget, jeg er vokset op med. Eller som vi arbejder udfra i Lübech Living: Bæredygtighed er sund fornuft.

Ved at være first movers og ved at stå ved vores bæredygtige værdier i en branche, som endnu ikke efterspørger bæredygtighed over designs og pris, så håber vi alligevel, at vi med hver eneste tiltag er med til at skubbe til branchen og vores kollegaer i denne.

Desuden ved vi, at vi ved at være bæredygtige er med til at gøre en forskel for miljøet og for mindrebemidlede mennesker.

Har jeres bæredygtighedsindsats ændret sig over de seneste 3-5 år og i så fald hvordan?
Nej, den har været 100% siden 2009, hvor vi tog beslutningen.

Hvad er jeres tre største muligheder og udfordringer ift. bæredygtighed?
Mulighederne ligger i, at større virksomheder/hoteller m.m. begynder at efterspørge bæredygtighed samt firmagaver, og at vi er den eneste leverandør med så bredt et produktprogram som er bæredygtigt – der er vi langt foran andre eksisterende virksomheder som skal til at blive bæredygtige og brande sig som bæredygtige. Desuden tillader vores mange års arbejde med bæredygtighed os at være meget transparente, og vi har en utrolig stor erfaring med at arbejde bæredygtigt i både produktion og salg.

Vores største udfordringer er, at detailhandlen endnu ikke efterspørger bæredygtigt småinteriør og at slutbrugerne ikke er opmærksomme på at der findes bæredygtigt småinteriør. At man kan vælge glasvaser i genbrugsglas, som er lige så flotte som vaser af ny glas – og at priserne ikke nødvendigvis er højere.

Den største og mest alarmerende udfordring er dog, at vores branche ikke har fokus på bæredygtighed. Vi snakker ikke bæredygtighed i FAGA-regi (brancheforeningen for Danske Gaveartikel- og Brugskunstleverandører) eller på interiørmesserne rundt i verden. Baggrunden for det er, at der er alt for mange store spillere på markedet, som er vigtige politisk set, som ikke er bæredygtige og ikke har en mulighed for at transformere sig uden at det vil tage virkelig mange år og kræve kæmpe investeringer. Desuden har pressen endnu ikke haft fokus på bæredygtighed i interiørbranchen. Som jeg plejer at sige: Børn må gerne producere vores lysestager og puder, bare ikke vores tøj.  

Er der rammebetingelser eller andet, I har brug for at se forandringer i, hvis I skal drive jeres bæredygtighedsarbejde længst muligt?
Vi skal have pressen med og branchen med, så det bliver en naturlighed at detailbutikkerne køber ind med tanke på bæredygtighed, således at det bliver let tilgængeligt for forbrugerne.

Hvilke af jeres indsatser inden for bæredygtighed er du mest stolt af?
Egentlig dem alle! De er alle valgt meget specifikt, men vores kvindeprojekt på Sri Lanka, som har kørt siden 2010, er det, vi har kæmpet hårdest for gennem alle årene. Det har været en stor udfordring, men som vi er blevet ved med at kæmpe for, så vi er sikre på, at kvinderne har arbejde. 

Hvad kan andre, der arbejder med bæredygtighed lære af jer?
At man ikke kan blive bæredygtige, hvis man ikke har det med i hjertet. Man skal virkelig ville det, ellers gennemskuer forbrugeren det, og så er værdien begrænset og kortsigtet.