Grønne byggematerialer på agendaen ved Building Green

Dette års Building Green-messe sætter blandt andet fokus på bæredygtige byggematerialer. Blandt udstillerne på konferencen er gulvtæppeproducenten Desso, der netop har lanceret verdens første Cradle to Cradle guldcertificerede tæppefliser.

Desso lancerede i denne måned en ny kollektion af tæppefliser, der som de første i verden er Cradle to Cradle guldcertificeret..

I morgen løber fagmessen Building Green atter af stablen, og programmet i år byder blandt andet på oplæg og diskussioner om bæredygtige byggematerialer.  Et område, som har kæmpepotentiale.

Ifølge en rapport fra World Green Building Council giver grønne bygninger væsentligt færre driftsomkostninger end konventionelle bygninger, og i dag kan de bygges til konkurrencedygtige priser – med den ekstra fordel, at de grønne byggematerialer bidrager til et sundere og mere produktivt indemiljø.

En af udstillerne på Building Green i år er gulvtæppeproducenten Desso. Virksomheden har siden 2008 arbejdet målrettet med at omlægge sin tæppeproduktion til en grøn profil.

”Vi mennesker opholder os inden døre 90 % af tiden, og derfor er det afgørende, at vores bygninger er sunde og behagelige at færdes i. Vi ved samtidig, at gulvbelægningen er en væsentlig bidragyder til bygningens miljø og indeklima. Derfor forsøger vi hos Desso at skabe tæpper, som har en positiv indvirkning på de mennesker, som skal opholde sig i den,” siger Michael Aastrup, Nordisk direktør for Desso.

Første guldcertificerede tæppefliser i verden

Desso lancerede tidligere på måneden en ny kollektion af tæppefliser, der som de første i verden er guldcertificeret efter bæredygtighedsstandarden Cradle to Cradle.

Alle materialerne i tæppefliserne er positivt definerede, hvilket i Cradle to Cradle-terminologi betyder, at materialerne har en positiv indvirkning på mennesker og miljø. Tæppefliserne har samtidig et meget lavt niveau af flygtige organiske forbindelser (VOC), så afdampningen fra tæpperne er minimal.

Tæppekollektionen er også produceret med genbrug for øje. Blandt andet er de vævet med ECONYL-garn, der består af 100 % genanvendt nylon. Og hele 80 % af tæppematerialerne kan genbruges til nye formål.

”Grønne byggematerialer var tidligere en dyr utopi, men i dag er det en det realitet, som giver rigtig god mening både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og ikke mindst økonomisk. Især når man kigger på omkostningerne over hele bygningens levetid. Guldkollektionen er vores nyeste bud på en bæredygtig og sundere gulvløsning,” siger Michael Aastrup.

Desso udstiller på Building Green d. 28. og 29. oktober og kan findes på messestand 94.

Tarkett og DESSO smelter sammen

10.02.2016Desso Danmark

Sponseret

17.11.2015Desso Danmark

Sponseret

Indeklimavenlig tæppeserie fejrer 5 års fødselsdag med guldcertificering

27.10.2015Desso Danmark

Sponseret

Grønne byggematerialer på agendaen ved Building Green

24.09.2015Desso Danmark

Sponseret

Tæppeproducent runder gylden miljømilepæl

05.08.2015Desso Danmark

Sponseret

Godt indeklima giver højere produktivitet og færre sygedage

23.06.2015Desso Danmark

Sponseret

Bæredygtige tæpper kan skilles ad og genbruges