14.06.2010  |  Kommunikation

Grønne mærkningsordninger i kraftig vækst

Danske virksomheder tilslutter sig i stigende grad grønne mærkningsordninger for at få dokumenteret deres bæredygtige arbejde, viser en opgørelse, som Erhvervsmagasinet CSR har lavet. Miljømærkerne er effektive, når virksomhedens CSR-strategi skal kommunikeres til interessenter, mener ekspert.

Det er blevet særdeles populært blandt danske virksomheder at smykke deres produkter, hjemmesiden eller marketingmaterialet med mærker og certificeringer, der dokumenterer deres miljømæssige eller sociale ansvar. En opgørelse, som Erhvervsmagasinet CSR har lavet, viser, at en lang række mærknings- og certificeringsinstanser, lige fra mindre, branchespecifikke mærkningsordninger til store globale certificeringsordninger, i disse år mærker stærkt stigende tilslutning fra danske virksomheder.

Miljømærkning Danmark, som administrerer Danmarks officielle miljømærker, Svanen og EU-blomsten, har oplevet en stigning i antallet af mærkede varer på markedet på 25 procent i 2008 og 15 procent i 2009. Fra den danske afdeling af Fairtrade-mærket er meldingen, at antallet af licenshavere, der har ret til at sælge Fairtrade-mærkede varer i Danmark er steget med 89 procent i 2008 og 26 procent i 2009.

Billedet er det samme, hvis man kigger på mindre profilerede miljømærker, som Den Grønne Nøgle, der er et grønt diplom for hoteller og vandrehjem. I 2009 steg det samlede antal af uddelte diplomer med 39 procent. FSC, der er et miljømærke for producenter af træ og papir oplever ligeledes stor vækst i øjeblikket. I 2008 og 2009 blev det til stigninger i antallet af FSC-certificerede virksomheder i Danmark på henholdsvis 24 og 39 procent.

Klima-hypen har banet vejen
Tine Due Hansen, der er kommunikationskonsulent i Miljømærkning Danmark, vurderer, at det er den store fokus, der har været først på klimaområdet og senere på alt, hvad der hedder bæredygtighed, økologi, etik og miljø, der har gjort det attraktivt for virksomheder at dokumentere deres bæredygtighedsarbejde med en mærkning.

”Hele klimabevægelsen har skabt stor opmærksomhed om bæredygtighedsområdet, og det kan vi aflæse direkte i interessen for Svanen og EU-blomsten, både blandt virksomheder og forbrugere,” siger Tine Due Hansen.

Hos Fairtrade Mærket Danmark har man, ifølge Generalsekretær Judith Kyst, også oplevet en meget stor fremgang de seneste tre år. Hun peger på, at der er opstået en positiv, selvforstærkende effekt i markedet.

”Både store og små virksomheder har virkelig fået øjnene op for, at her er altså et marked, som bliver ved med at vækste. Der er kommet flere interessante produkter, som har fået de rigtige placeringer i butikkerne, og det har skabt mere salg. Så vi har været vidne til en positiv cyklus, der har gjort det mere og mere attraktivt, at få Fairtrade Mærket, pointerer hun.”

Stærkt kommunikationsredskab
Tendensen overrasker ikke Christa Thomsen, der forsker i CSR-kommunikation på Aarhus School of Business.

”Generelt kan vi se, at det her felt er ved at få en mere fast form. Virksomhederne overvejer i stigende grad deres tilgang til social ansvarlighed og derunder også mærkningsordninger,” siger Christa Thomsen og peger på, at det rent kommunikationsmæssigt er ret effektivt at blive certificeret under en mærkningsordning.

”Det giver en stærk kommunikation, når en tredjepart siger god for ens produkt eller tjenesteydelse, fordi det kræver noget dokumentation fra virksomheden, som viser, at den kan overholde nogle klare guidelines," siger Christa Thomsen.

Hun vurderer, at de fleste virksomheder får deres produkter mærket, fordi det skaber noget positiv profilering og troværdighed overfor slutkunden, som i sidste ende kan give bedre tal på bundlinjen. Men hun pointerer også, at mange virksomheder bruger mærkningsordningerne som et redskab til at tydeliggøre virksomhedens sociale ansvar overfor fagforeninger, offentlige myndigheder, medier eller andre virksomheder i salgskanalen, som stiller CSR-krav til sine leverandører.

Tilfredsstiller leverandørkrav
Netop det faktum, at mange virksomheder i dag møder krav om bæredygtighed fra aftagerne af deres produkter, gør, at det er blevet mere attraktivt at blive certificeret under en mærkningsordning, mener Judith Kyst.

”I dag bruger mange virksomheder meget tid på at tage højde for komplekse leverandørkæder. Det fylder rigtig meget. Derfor slår vi på, at Fairtrade er et helt konkret tiltag, hvor virksomheden på en meget simpel måde kan kommunikere og dokumentere, at deres produkter er i orden.”

Tine Due Hansen fortæller, at Miljømærkning Danmark bruger den signalværdi et miljømærke har i salgskanalen som et direkte ”salgsargument”, når organisationen taler med virksomheder, der er interesserede i en certificering.

”Hvis der for eksempel er tale om en virksomhed, der producerer en professionel serie af kontormøbler, så vil vi typisk argumentere for vores miljømærke ud fra, hvad vi ved, er deres kunders behov og sige: ’hvis I vil optimere jeres salg til fx offentlige muligheder, så kan I gøre jer mere attraktive, hvis I sætter et miljømærke på de og de reoler. Det vil styrke jeres brand, ‘” fortæller Tine Due.

Grundige overvejelser nødvendige
Før man som virksomhed kaster sig ud i arbejdet med at blive certificeret, er der dog nogle vigtige overvejelser, som man skal igennem, mener Christa Thomsen.

Hun peger på, at der i dag findes en række forskellige mærknings- og certificeringsordninger, som er grundlagt af vidt forskellige organisationer. Nogle stiller meget store krav til virksomhedernes dokumentation, mens andre har karakter af frivillige netværk.
”Derfor er det vigtigt, at den enkelte virksomhed vælger et mærke eller en certificering, som er forankret i virksomhedens strategi. Virksomheden skal spørge sig selv, hvorfor den tager et socialt ansvar, og dernæst hvordan en given mærkningsordning hænger sammen med det. Hvis ikke de ting hænger sammen, så får omverdenen et billede af en virksomhed, der jagter nogle kortsigtede markedsfordele og et image, der ikke hænger sammen med det forretningsområde, som virksomheden repræsenterer. ”

Ifølge Christa Thomsen skal man som virksomhed også være opmærksom på, at man hæver kundernes forventninger, når man smykker sig med et mærke – og dem skal man altid kunne indfri efterfølgende, understreger hun.


--------------------

FAKTA om mærkningsordninger

Erhvervsmagasinet CSR har taget temperaturen på et lille udvalg af de mange grønne mærknings- og certificeringsordninger, der findes i dag. Lige fra mindre, branchespecifikke mærkningsordninger til store globale certificeringsordninger, der kræver store resurser og omfattende dokumentation.


ISO 14001
ISO 14001 er en international standard for miljøledelse der blev lanceret i 1996. Standarden er den dominerende miljøledelsesstandard i verden.

ISO 14001 opstiller krav til de enkelte elementer i virksomhedens miljøledelsessystemet, som skal opfyldes for at blive certificeret. Herunder: Miljøpolitik, Planlægning, Iværksættelse og drift, kontrol og ledelsens gennemgang.

Udviklingen i antallet af certificerede danske virksomheder de seneste fem år:
2005: 837, 2006: 808, 2007: 835, 2008: 873, 2009: ikke oplyst
______________________


Global Compact

FNs Global Compact er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Hensigten er, at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Målsætningen er blandt andet at virksomhederne støtter op om ti principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption.

Kravet til virksomheder, der tilslutter sig Global Compact, er, at de én gang årligt rapporterer, hvordan Global Compacts ti principper implementeres i virksomhedens drift.

Udviklingen i antallet af danske virksomheder og organisationer, der er tilsluttet Global Compact de seneste fem år.
2006: 32, 2007: 52, 2008: 107, 2009: 163, 2010: 197
_______________________

Svanen og Blomsten:

Blomsten og Svanen er Danmarks officielle miljømærker, der administreres af Miljømærkning Danmark. Kravene vedtages af Miljømærkenævnet, hvor der sidder repræsentanter fra stat, forbruger- og miljøorganisationer samt handel og industri.

Svanemærket er en frivillig ordning, hvor producenten betaler et gebyr for retten til at bruge mærket. Kontrollen udføres af Miljømærkesekretariatet.

Siden 1998 er antallet af Blomst- eller svanemærkede varer på markedet steget fra 1.000 til i dag 4921. Udviklingen for de seneste tre år ser således ud: 2007: 3.400, 2008: 4271, 2009: 4921
_______________________

Fairtrade Mærket

Fairtrade Mærket Danmark (Tidl. Max Havelaar Fonden), er en international mærkningsordning for bæredygtig handel.
For at et produkt kan få Fairtrade-mærket skal det leve op til minimumskrav for pris, arbejdsforhold, demokratisk udvikling og miljø. Dermed er bønderne sikret en mindstepris for deres afgrøder.

Mærkningsordningen blev etableret i Holland i 1988 og kom siden til Danmark på initiativ af en række NGO’er.

Udviklingen i antallet af virksomheder, der har licens til at bruge Fairtrade-Mærket i Danmark de sidste 5 år:
2005: 21, 2006: 33, 2007: 63, 2008: 119, 2009: 150

_________________________

FSC-mærket

FSC står for Forest Stewardship Council og er en international mærkningsordning for træ og papir. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC giver også garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og skovarbejderne er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

Mærkningsordningen er et internationalt samarbejde mellem miljøorganisationer, menneskerettighedsorganisationer, skovbrug og tømmerhandlere.

Udviklingen i antallet af FSC-certificerede virksomheder på det danske marked de seneste fem år.
2006: Ikke oplyst 2007: Ikke oplyst, 2008: 87, 2009: 117 2010: 140 indtil videre

______________


Den grønne nøgle

Den Grønne Nøgle er et miljødiplom, som hoteller, vandrerhjem, ferie- og kursuscentre, campingpladser, feriehuse, restauranter og idrætsanlæg kan få, hvis de opfylder en række miljøkriterier.

Bag Den Grønne nøgle står følgende organisationer: DANHOSTEL- Danmarks Vandrerhjem, HORESTA, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, HTS-Kartellet, Danmarks Turistråd, Friluftsrådet og Miljøstyrelsen.

Indehavere af Den Grønne Nøgle forpligter sig til at blive kontrolleret en gang om året.

Udviklingen i antallet af diplomindehavere de seneste fem år.
2003: 76, 2006: 88, 2007: 90, 2008: 108, 2009: 150

_________________

EMAS

EMAS-mærket står for Eco-Management and Audit Scheme, og er EUs ordning for miljøstyring og miljørevision.

EMAS er en frivillig EU-ordning for virksomheder, der har indført miljøstyring på højt niveau, og hvert år gennemfører miljøforbedringer ud over lovens krav

I Danmark er Miljøstyrelsen ansvarlig for registrering. Formålet med EMAS er at fremme en fortsat forbedring af indsatsen på miljøområdet i industrivirksomheder.

Udviklingen i antallet af danske virksomheder med en EMAS- certificering de seneste fem år:
2005: 121, 2006: 117, 2007: 99, 2008: 94, 2009: 93

_________________

Grøn butik-mærket

Grøn Butik-mærket er en landsdækkende dansk diplomordning, som Energitjenesten, står bag.

Ordningen er rettet mod små og mellemstore butikker, som vil arbejde mod at optimere miljøforhold og energiforbrug i butikkens drift. Indehaveren udpeger selv et indsatsområde, der skal arbejdes med. Det kan typisk være butikkens el-, varme- eller vandforbrug, affaldshåndtering, indkøb og transport.

Udviklingen i antallet af grønne butikker i Danmark de seneste fem år:
2006: 98, 2007: 190, 2008:240, 2009: 260, 2010: 349

Mere fra Lasse

Lasse Andersen

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere