Gratis konference og messe om cirkulær økonomi og miljøløsninger
Lyon er næste uge vært for Pollutec - en årtier gammel fransk miljøteknisk messe, som i år udvider med en konference om cirkulær økonomi. Det er gratis - og CSR.dk giver adgang til VIP-tilbud.
Fra d. 27.-30. november kan man mingle med 70.000 deltagere fra næsten 130 lande, se på nye og gamle teknologier med fokus på hele viften af grønne løsninger og komme til konference om byer og cirkulær økonomi. Det er Pollutec-messen, som finder sted for 40. gang i Lyon.
Deltagelse er gratis, og hvis man melder sig til gennem CSR.dk får man endda en VIP-billet, som giver adgang til lounge, garderobe, åbningsevent på Lyons Rådhus d. 27. november om aftenen og mulighed for personlig rundvisning på den ret omfattende messe.
Pollutec beskriver selv messen som en der ”…dækker 14 vigtige sektorer inden for miljø og klima og promoverer tværfaglige, integrerede strategier og bæredygtige byer.” Det foregår ved messestande men også gennem oplæg, debatter og muligheder for at netværke.
Årets nyhed er en konference om byer og cirkulær økonomi, som ligger samtidig med messens program, onsdag d. 28. november.
CSR.dk er til konference og messe d. 28. og 29. november – inviteret af Pollutec. Hvis du også vil med, skal du melde dig til her og efterfølgende skrive til denmark@promosalons.com og sige, at du er læser af CSR.dk og gerne vil have VIP-adgang.
Link til tilmelding: https://badge.pollutec.com/en/visitor.htm
For at få VIP-adgang skriv til denmark@promosalons.com