Aktivister blokerer bankfilialer i Storbritannien i klimaprotest

Greenpeace kræver, at banken Barclays stopper sine investeringer i fossile brændstoffer. Rapport viser, at dem har banken ellers mange af. Men det tyder på, at vinden er ved at vende for de internationale storbanker.

Fra Barclays Bank-filialen på Picadilly Circus mandag d. 2. marts 2020. Foto: Greenpeace.

05.03.2020

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Mandag d. 2. marts var det mere end almindeligt svært at komme i banken for kunder og ansatte i en af de 97 filialer af Barclays i Storbritannien, som Greenpeace havde valgt at demonstrere foran.

Adgangen til bankfilialerne var blokeret af vogne med pop op-udstillinger, og ruderne klistret til med plakater i Barclays’ afdelinger i hele landet. Nogle steder var dørene endog limet og sømmet til. Budskabet i plakater mm. var et krav om at banken holder op med at investere i den fossile industri og i stedet placerer pengene i vedvarende energi.

Greenpeace: Bankerne har ansvar
"Bag hvert eneste fossilt brændstofselskab er der en bank. Og Barclays er den værste i Europa og har pumpet 85 milliarder dollars fossile brændsler mellem 2016 og 2018", skriver Greenpeace på sit britiske website. 

Læs også: Ignorerer du klimakrisen, vil du gå bankerot

”Banker er lige så ansvarlige for klimakrisen som de fossile brændstofselskaber, de finansierer, alligevel er de sluppet for kontrol i årevis. Barclays må stoppe med at finansiere klimakrisen. Det er derfor, vi i dag er gået i aktion,” siger Morten Thaysen fra Greenpeace i en pressemeddelelse.

”Oversvømmelser, skovbrande og rekordvarme i Antarktis, krisens påvirkninger stirrer os i ansigtet. Alligevel fortsætter Barclays med at pumpe milliarder ind i fossile brændselsvirksomheder præcis nu, hvor det er tid til at stoppe støtten til disse forurenende selskaber. Det er på tide, Barclays trækker stikket og dropper finansieringen af fossile brændstoffer for altid,” fortsætter han.

Barclays: Vi vil gøre alt, hvad vi kan
Bankens svar på aktionen var en officiel udtalelse fra en talsmand:

”Vi anerkender, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står overfor i dag, og er fast besluttede på at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi,” sagde han.

Ser man på bankens pressemeddelelser, har de i det seneste år udsendt 96 pressemeddelelser, hvoraf fem har handlet om noget klimarelateret. En om hjælp til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er ramt af storme og oversvømmelser, en om penge til et universitet der arbejder med vedvarende energi, en om et forbrugersurvey, en om indsamling af plast til en festival Barclays var sponsor for og en om grønne lån til SMV’er.

Rapporten, som bedømmer bankernes rolle i forhold til klima og miljø, udkom for 10. gang i 2019, men havde for første gang et samlet overblik over de største udlånere til fossil energi. .

I Barclays årsrapporter for 2018 og 2019 kan man også se, at banken har en politik for miljø og klima, og at den bl.a. forsøger at balancere hensynet til klima med behovet for pålidelig energiforsyning, i årene før grønne løsninger kan opfylde energibehovet.

Verdens sjettestørste långiver til fossil energi
Man kan forestille sig, at Greenpeace bare ikke helt synes, det er, at ”gøre alt hvad de kan”, når de samtidig har læst rapporten Banking on Climate Change fra marts 2019. 

I rapporten gennemgås – for første gang – samtlige udlån og garantier udstedt til aktiviteter inden for fossil energi fra 33 af verdens største banker i årene 2016-2018.

Den samlede finansiering er på 1.900 milliarder dollar – eller 12.600 milliarder kroner og stiger hvert år. Barclays er nummer seks med et samlet udlån på 85 milliarder dollar, som svarer til omkring 565 milliarder kroner med dagens kurs.

Rapporten viser også, at Barclays stort set har trukket sig ud af aktiviteter som tjæresand, skiffergas og fracking.

Der er ingen nordiske banker blandt de 33 i rapporten.

Så gik den ikke længere
Den absolut største yder af finansiering til fossil energi-branchen i de tre år Banking on Climate Change var JPMorgan Chase. De står for næsten 200 af de 1.900 milliarder dollar udlån alene, og de er samtidig de mest entusiastiske investorer i tjæresand, dybtvandsboringer, aktiviteter i Arktis, kul og flydende gas. 

Læs også: Nationalbanken erkender at klimaforandringer truer samfundsøkonomien

I februar 2020 vendte vinden dog i storbanken. Først blev en intern rapport lækket, hvor bankens egne eksperter forudså globalt sammenbrud og katastrofer, hvis der ikke kom en seriøs grøn omstilling. Få dage senere meddelte JP Morgan Chase, at de ikke længere vil låne til aktiviteter i Arktis og udfase lån til kulsektoren. 

Andre klimainitativer i støbeskeen er et budget på 200 milliarder dollar til udviklingsprojekter inden for grøn energi og andre bæredygtighedsprojekter. 

Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Ny ISO-standard skal hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere madspild

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

10.10.20253H Law

Sponseret

Når mærker vildleder: EU strammer reglerne for grøn markedsføring

08.10.20253H Law

Sponseret

Nye regler om mærkningsordninger

29.09.20253H Law

Sponseret

Løsninger frem for begrænsninger – juridisk rådgivning

24.09.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Fire ud af fem forbrugere ser bæredygtighed som lige så vigtig som pris og bekvemmelighed

15.09.2025BSR

Sponseret

Partnering with Suppliers to Advance Human Rights Due Diligence

08.09.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

UNGA & Leaders Summit 2025

25.08.20253H Law

Sponseret

Den Grønne Lovguide: CO2-tal og klimadata – hvordan formidler man det juridisk korrekt?

21.08.20253H Law

Sponseret

Dokumentation af grønne påstande – hvad kræver loven?

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Scope 3 Strategy: Regulations, Reporting, and Target Setting

Join our upcoming 2025 Webinar Series: As the first webinar in the series, this session will help participants to understand what the latest regulations and requirements mean for their approach to Scope 3 over the short, medium, and long term. Insights from influential bodies, in addition to business case studies, will demonstrate how aligning with the needs of these key stakeholders can justify investment into more effective data collection, stronger collaboration within value chains, and greater transparency in reporting.

Dato

16.10.2025

Tid

15:00

Sted

Online

JUC SERVICE ApS
Kursus
Sorghåndtering på arbejdspladsen

Dette kursus giver dig konkrete værktøjer til at håndtere sorg i arbejdslivet – både som leder og kollega.

Dato

20.10.2025

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Dansk Standard
Kursus
Arbejdsmiljøledelse - ISO 45001 Diplomkursus

På dette to-dages kursus præsenteres du for indholdet i ISO 45001:2023 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav tolkes og anvendes i praksis.

Dato

21.10.2025

Sted

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig forretningsforståelse

Få et 360 graders blik på bæredygtighedsverdenen. Opnå et stærkt fundament af viden, indsigter og værktøjer til at arbejde med den grønne omstilling i din virksomhed. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

DTU
Efteruddannelse
Bæredygtig virksomhedsudvikling

På dette kursus arbejder vi med integration af bæredygtighed i virksomheders strategi og målsætning, værdikæder og miljøledelsessystemer.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

PwC Danmark
Webinar
Product Carbon Footprints – Turning Data into a Market Advantage

Understanding the carbon footprint of individual products is essential for companies seeking to meet customer expectations, improve transparency, and make informed strategic choices.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online