11.07.2019 | Klima, miljø og energi
Nationalbanken erkender at klimaforandringer truer samfundsøkonomien
For Nationalbanken plejer samfundsøkonomiske risici at hanlde om finanskriser, akiekollaps og boligbobler, Men i maj 2019 meldte banken ud, at klimaforandringerne har lige så stor betydning og de derfor iværksætter en grøn strategi.
Nationalbanken følger andre bankers grønne linje, men grøn tænketank vil gerne se mere handling fra Finansministeriet. Arkivfoto.
Klimaforandringer bliver for første gang inddraget i Nationalbankens beregninger og risikovurderinger af Danmarks økonomiske sundhedstilstand. Det skrev Politiken i maj måned i år.
Læs også: Storbanker i åbent brev: Vi kan ikke ignorere de åbenlyse klimarisici
”Klimaforandringer kan eksempelvis skabe oversvømmelser, der kan ødelægge landområder, produktioner og store værdier i samfundet. Derfor kan klimaforandringer være en trussel for den finansielle stabilitet på samme måde som en høj arbejdsløshed eller faldende eksportindtægter”, siger vicedirektør i Nationalbanken, Karsten Biltoft, til Politiken.
Paradigmeskifte i den finansielle sektor
Nationalbanken har i april 2019 tilsluttet sig det internationale ’Network for Greening the Financial System’, der hvis 34 medlemmer fortrinsvis er centralbanker. Bankerne i netværket arbejder for, at hele den finansielle sektor skal tilpasses klimaforandringernes realitet.
Nationalbankens kursændring i forhold til den bæredygtige linje modtages med stor tilfredshed i den grønne tænketank Concito.
”Det, vi ser, er et paradigmeskifte, hvor erkendelsen af klimaforandringernes betydning breder sig i den finansielle sektor – både i Danmark og ude i verden”, sagde Concitos internationale chef, Jarl Krausing.
Nationalbanken går nu i gang med at tilpasse det analyseapparat, der bliver brugt til at analysere økonomiske risici, så det også tager klimaet i betragtning.
Finansministeriet skal med på den grønne bølge
Selvom flere banker og pensionskasser i stigende grad er begyndt at omstille deres forretning til en mere klimavenlig model, så halter Finansministeriet stadig bagud, lyder det fra Concito.
Læs også: Finanssektoren vil gøre sig selv mere bæredygtig
”Nu har Nationalbanken vist vejen, og vi så gerne, at det også blev en fast del af forretningsgangen i Finansministeriet altid at indtænke klima og miljø i store offentlige investerings projekter. Det er ikke nok, at man tænker grønt, klima og miljø skal systematisk inkorporeres i alle ministeriets modeller, beregninger og opgørelser”, sagde Jarl Krausing til Politiken.
- SDN
Supply chain

Knaphed på sand, sten og grus: Københavns betonaffald skal sikre råstoffer til fremtidens byggeri
Et nyt samarbejde mellem betonproducenten Unicon og Norrecco, der behandler byggeaffald med henblik på genanvendelse, vil modvirke mangel på råstoffer ved at udnytte større dele af overskuds- og nedrivningsbeton i hovedstadsregionen.
Medarbejder

Jo yngre vi er, jo mere åbne er vi om vores løn
Mere end halvdelen af danskerne taler om deres løn med kollegerne. Særligt de yngre generationer på arbejdsmarkedet er åbne om deres løn. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
Klima, miljø og energi

Dansk FN-chef: Vi kan ikke genanvende os ud af klimakrisen
Inger Andersen, generaldirektør for FN's miljøprogram, advarer mod en stigende produktion af plastik.
Strategi & ledelse

Globalt værktøj skal hjælpe virksomheder med at opgøre deres aftryk på biodiversiteten
Taskforce on Naturerelated Financial Disclosures (TNFD) har netop lanceret et nyt rapporteringsværktøj, som virksomheder kan bruge til at opgøre deres aftryk på og afhængighed af naturen. Finans Danmark og UN Global Compact Network Denmark har stået i spidsen for en Nordisk konsultationsgruppe, som har bidraget til at udbrede kendskabet til det nye værktøj.
Samfund
Hårde tider for verdensmålene
FN-systemet presser nu på for at finde flere penge til indsatsen. De nordiske virksomheder mener selv, de halter bagud på handling.
Samfund

Rapport: Uinteresserede ministre er grund til manglende verdensmålsvurderinger i lovforslag
Næsten ingen lovforslag får påpeget negative konsekvenser for verdensmålene. Grunden findes hos uinteresserede politikere og embedsmænd.