Storbanker i åbent brev: Vi kan ikke ignorere de åbenlyse klimarisici

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Anders Kampmann

Se virksomhedsprofil  

Bank of England er blandt medlemmerne i NGFS, der er sat sammen for at danne den finansielle sektors spydspids i kampen mod klimaforandringerne.

Ikke alene er klimaforandringerne og den medfølgende globale opvarmning en enorm trussel mod mennesker over hele verden, udviklingen er også ekstremt omkostningstung for verdenssamfundet. Hvis vi skal leve op til de målsætninger, klodens regeringer har fremsat i Parisaftalen, så vil det derfor kræve massiv kapital støtte.

Læs også: Organisationer opfordrer banker til at sikre mål i Paris-aftalen

Sådan skriver guvernørerne fra Bank of England, Mark Carney, og Banque de France, François Villeroy de Galhau, sammen med formanden for Network for Greening the Financial System (NGFS), Frank Elderson, i et åbent brev, hvor de på netværkets vegne tager stilling til netop klimaforandringerne.

I brevet peger parterne på, at det primære ansvar for at udvikle klimapolitik ligger hos regeringerne, og at den private sektor vil afgøre, hvor succesfuld, omstillingen bliver. ”Men som finansielle beslutningstagere og forebyggende kontrollanter (prudential supervisors, red.) kan vi ikke ignorere de åbenlyse risici foran os”, lyder det.

Det var på den baggrund, at NGFS, der for nylig fik Danmarks Nationalbank blandt medlemmerne, blev skabt i 2017. Netværket tæller i dag 36 medlemmer og seks observatører, som nu mener, at det er tid til handling på klimafronten ved at gøre det finansielle system grønnere.

Seks anbefalinger; åbenhed i centrum
I en ny rapport, “A call for action - Climate change as a source of financial risk”, serverer gruppen derfor seks anbefalinger rettet mod centralbanker, politikere, finansielle institutioner og andre interessenter for at styrke deres rolle i føromtalte omstilling og håndteringen af de miljø- og klimarelaterede risici.

De første fire anbefalinger skal tjene til direkte inspiration for bankerne og deres drift, mens de sidste to mere er adresseret til de relevante lovgivere etc., der skaber rammerne for bankernes arbejde.

1. Integrering af klimarelaterede risici i monitorering af finansiel stabilitet og mikro-supervision. Dette step omfatter en grundig kortlægning af alle fysiske og omstillingsmæssige risici og hvordan disse kan/vil påvirke fremtiden, samt hvordan sektoren kan samarbejde for at håndtere udfordringen.
2. Integrering af bæredygtighedsfaktorer i egne porteføljer. Bankerne bør lede pr. eksempel, mener NGFS. Det indebærer at de tager højde for bæredygtighed i sine investeringer af egne midler, pensionsfonde, reserver etc. Derudover vil NGFS også undersøge, om denne tilgang kan udvides til at omfatte central- og nationalbankernes egentlige mandag i form af monetær politik.
3. Håndtering af data. NGFS vil gerne have ’bygget bro over datagabet’, hvorfor man anbefaler, at de relevante offentlige myndigheder offentliggør viden om klimarisikobedømmelse. Konkret foreslår netværket at oprette en arbejdsgruppe for alle interesserede parter.
4. Skabe opmærksomhed og intellektuel kapacitet og understøtte teknologisk assistance og videndeling. NGFS opfordrer centralbankerne, de finansielle institutioner osv. til at opbygge kapacitet og samarbejde internt og eksternt for at forbedre forståelsen af, hvordan klimarelaterede faktorer bliver til finansielle risici og muligheder, herunder gennem teknologisk udvikling.
5. Opnå robust og ensartet international gennemsigtighed om klima- og miljørelaterede risici. Åbenhed om klimatruslen er essentiel, mener NGFS, og derfor opfordrer man alle til at følge anbefalingerne fra den såkaldte Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD), herunder med yderligere politisk opbakning.
6. Støtte udviklingen af en taksonomi for økonomiske aktiviteter. NGFS vil skabe en form for fælles sprog, der kan øge transparensen omkring hvilke økonomiske aktiviteter, der dels bidrager til den grønne omstilling, og dels er mere udsatte for klima- og miljørelaterede risici. Taksonomien skal hjælpe de finansielle institutioner med at identificere, bedømme og håndtere disse risici, hjælpe dem til en bedre forståelse for risici kontra aktiver, og hjælpe med at mobilisere kapital til grønne og low-carbon-investeringer i tråd med Parisaftalen.

I brevet påpeger forfatterne, at succesen for disse anbefalinger hænger på to faktorer: international åbenhed om risici og muligheder forbundet med klimaforandringerne, og et passende klassificeringssystem, der kan identificere, hvilke økonomiske aktiviteter, der bidrager til den grønne omstilling.

’Hvis den finansielle sektor reagerer og følger disse anbefalinger, så er vi to skridt tættere på at sikre en ordentlig omstilling til en low-carbon-økonomi’, lyder det i brevet. Men som forfatterne også påpeger, så er de ’udfordringer, vi står overfor, uden sidestykke, presserende og analytisk svære.’

Læs også: Etiske investeringer vinder frem i de danske banker

Der er meget på spil, og det finansielle system har en nøglerolle i omstillingen. Så længe temperaturer og verdenshave fortsætter med at stige, ’vil banker og institutioner ligeledes fortsætte med at hæve barren for at håndtere klimarisici og gøre det finansielle system grønt’, fastslår bankfolkene i brevet afslutningsvis.