Hårde EU-krav om CO2-reduktion til hele Norden

I 2014 forpligtede EU sig til i fællesskab at reducere drivhusgasemissionerne inden for alle dele af økonomien med mindst 40 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. For at imødekomme den målsætning fremlagde Kommissionen i onsdags en pakke af foranstaltninger, der skal sætte skub i omstillingen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer af Europas økonomi.

Læs også: Dansk Byggeri: Godt med ambitiøse klimakrav

Et af de helt centrale elementer i udspillet er forslagene til årlige, bindende reduktionsmål for drivhusgasemissioner for medlemsstaterne i perioden 2021-2030 inden for områderne transport, byggeri, landbrug, affald, arealanvendelse og skovbrug, så de bidrager til EU's klimaindsats. Målene følger dermed op på efterårets store klimaaftale fra Paris.

Kommissionen lægger op til, at Danmark i 2030 skal reducere udledningerne i de såkaldt ikke-kvotebelagte sektorer med 39 procent i forhold til sektorens udledninger i 2005. Det er blandt de højeste reduktionsmål i unionen, på niveau med Finland og kun overgået af Sverige og Luxembourg med 40 procent. Niveauet er baseret på BNP per indbygger, hvilket placerede Danmark på 42 procent, inden det blev nedjusteret for at reflektere Danmarks omkostningseffektive reduktionspotentiale.

Over for Information har energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), givet udtryk for, at han ikke finder fordelingen retfærdig, da vi ifølge ministeren i forvejen gør en stor indsats på området.

”Det er en meget stor mundfuld for Danmark, men det kommer ikke som en overraskelse. Vi havde gerne set et lavere reduktionsmål til Danmark, men nu er det bare helt afgørende, at vi løser opgaven uden at det går ud over vores konkurrenceevne”, siger han til avisen.

Fra EU’s side står man imidlertid fast på, at de skrappe krav er vejen frem, hvis det samlede mål skal være realistisk.

"EU har et ambitiøst emissionsreduktionsmål, og jeg er overbevist om, at vi kan nå det ved medlemsstaternes fælles indsats. De bindende nationale mål, som vi foreslår, er rimelige, fleksible og realistiske. De giver de rette incitamenter til at udløse investeringer i sektorer såsom byggeri, transport, landbrug og affaldshåndtering. Med forslagene viser vi, at vi har gjort vores hjemmearbejde, og at vi holder, hvad vi lover", siger EU's kommissær med ansvar for klima og energi, Miguel Arias Cañete.

Norge også omfattet, klar til at investere
Selvom Norge ikke er medlem af EU, betyder det ikke at nordmændene går fri af at levere deres bidrag til Europas CO₂-reduktion. Tværtimod skal vores naboer mod nord, i lighed med Sverige og Luxembourg, skære 40 procent af deres CO₂-udslip af frem mod 2030 sammenlignet med 2005, hvilket skal ske inden for områderne transport, byggeri, landbrug, affald, skriver Dagens Næringsliv.

Målsætningen vækker glæde hos de norske miljøorganisationer.

”EU-kommissionen beder os i praksis om en storstilet satsning på cykelstier, kollektiv trafik og bedre kildesortering. Derudover skal brugen af biler reduceres kraftigt. Vi forventer nu at se et historisk miljøbudget og en national transportplan, som får os fra bilen over til cykel, bus og tog, siger leder i Naturvernforbundet, den norske pendant til Danmarks Naturfredningsforening, Lars Haltbrekken, til dn.no.

En af de teknologier, der allerede er i spil og formentlig vil blive til virkelig inden længe, handler om indfangning og opbevaring af CO₂ via processen carbon capture and storage (CCS).

Det norske Olje- og energidepartement har således undersøgt mulighederne for at etablere CCS-anlæg ved tre forskellige industrifaciliteter i omegnen af Oslo. Den samlede pris for at indfange CO₂ fra alle tre steder (en gødningsfabrik, en cementfabrik og et affaldsanlæg) er beregnet til 12,6 mia. Nkr (lige knap 10 mia. Dkr), men med en usikkerhedsmargen på hele 40 procent, hvilket altså kan sende regningen op på 14 mia. danske kroner. Derudover kommer driftsomkostningerne, der vil blive omkring 900 mio. Nkr om året for alle tre sites.

Som en del af CCS-løsningen lægger man op til, at den indfangede gas først bliver hentet med skib (alle tre anlæg i undersøgelsen ligger ud til Skagerrak) og fragtet til et andet anlæg på land, hvor det skal sendes med rørledninger 50 km ud i Nordsøen til et lager, hvor man i alt regner med at kunne opbevare 1,3 mio. ton CO₂.

Læs også: Norges oliefond på vej ud af kulinvesteringer

Det vil i så fald give en nedskæring i det norske klimagasudslip på 2,4 procent. Ligeså vigtigt vil det, ifølge Norges olie- og energiminister Tord Lien, være med til at udvikle teknologi, der også kan bruges i andre lande.

”Den vigtigste målsætning med et fuldskala CO₂-projekt i Norge er at bidrage med viden og læring, således at CO₂-håndtering kan tages i brug i industrien over hele verden”, siger han til Dagens Næringsliv.