Havneholmen får egen highline

Havneholmen bliver nu færdigudviklet med kontorhuset Cph Highline. Husets signatur er en lang grøn sti på toppen, der følger bygningens trappende form fra 4. etage til 8. etage. Skanska står bag udviklingen af området, og det er arkitekterne Holscher Nordberg, som har tegnet kontorhuset.

28.04.2015

Sponseret

Skanska A/S, Skanska A/S

Cph Highline bliver et kontorhus på 26.000 kvadratmeter. Fra østsiden vil der være udsyn til en central have, og fra lobbyerne giver store vinduespartier adgang til dette indre haveanlæg. Inddragelsen af naturen går et skridt videre. Tagfladen bliver en lang sti af terrasser i forskellige niveauer, hvor det bliver muligt at bevæge sig på langs af hele kontorhuset langs grønne bede og solceller. Senior arkitekt og partner hos Holscher Nordberg, Mikkel Nordberg, udtaler: ”For os er det vigtigt at skabe synergi mellem bygning og område. Der er en kontrast mellem den bløde have i midten og det rå byggeri, og for at skabe sammenhæng har vi valgt at inddrage elementer fra haven i bygningens arkitektur. For eksempel får tagterrassen karakter af et byrum i sig selv med nicher med bænke og grønne bede langs stien. Man kan nyde udsigten over byen og inderhavnen eller tage en gåtur på tværs af bygningen, for eksempel mens man holder et møde eller får en tankepause og henter ny inspiration i andre omgivelser.”

Cph Highline fremtidssikrer arbejdspladserne
Fremtidsforskningen peger på, at arbejdsformerne i fremtiden bliver stadig mere aktivitetsbaserede og uformelle. Allerede nu viser studier, at medarbejderne i de fleste virksomheder kun er til stede ved faste arbejdsstationer i op til 50% af tiden. Derfor vil de faste arbejdspladser gradvist blive reduceret i antal, og medarbejdere vil i højere grad slå sig ned med laptops i lokalmiljøer, som understøtter arbejdets karakter. Markedschef hos Skanska, Elo Alsing, fortæller: ”Tanken med Cph Highline er at lave et byggeri, der er både bæredygtigt, arkitektonisk attraktivt og samtidigt udnytter arealerne effektivt. Med en aktivitetsbaseret indretning af kontorerne kan en virksomhed gøre sig nogle betragtelige økonomiske besparelser og samtidig tilbyde et kreativt og innovativt arbejdsmiljø til medarbejderne. Vi har i Skanska arbejdet med aktivitetsbaseret indretning i flere år og har med dette projekt haft mulighed for at integrere det fra start”

Kontakt information:

Skanska: Peter Nymann?Jorgensen, Adm. direktør Virksomhed: Skanska A/S, Tlf:21686102

Arkitekt: Mikkel Nordberg, Senior arkitekt og partner Virksomhed: Holscher Nordberg, Tlf:29929073

Erhvervsmægler: Ninna Therkelsen, Ejendomsmægler og Valuar Virksomhed: CBRE, Tlf:31248589

Fakta:

Navn: Cph Highline

Samlet størrelse: 26.000 m2

Antal arbejdspladser: ca. 1.300-1.700

Lejemål størrelse: 1.300-26.000 m2

Parkering: 1 plads pr. 200 m2 / mange yderligere ekstra pladser i nærområdet

Udgift pr. arbejdsplads: ca. 30.000 inkl. drift

Certificering: DGNB-certificering

Placering: Havneholmen

Inspiration til navnet:
Cph Highline er inspireret af New Yorks High Line, der bugter sig imellem byens skyskrabere fra 14th Street, gennem det historiske Meatpacking District og helt op til 34th Street. Den nedlagte højbane (highline) er blevet til en grøn korridor, som er med til at binde byen sammen og har skabt et 2,3 kilometer langt unikt uderum for byens borgere. Den er allerede blevet en af New Yorks største turistattraktioner.

Activity Based Working:
Activity Based Working-konceptet (ABW) tager udgangspunkt i studier, der viser, at medarbejderne i de fleste virksomheder kun er til stede ved sin arbejdsstation op til 50% af tiden. Derfor kan antallet af standardpladser  skæres væsentligt ned, og den overskydende plads kan udnyttes til at lave tilpassede arbejdszoner, så medarbejdere kan vælge den zone, der passer bedst til at løse en særlig opgave. Udover muligheden for at optimere de fysiske rammer for medarbejderne, giver ABW-indretningen en mere effektiv anvendelse af arealerne - og med den rigtige tilpasning til den enkelte til virksomhed vil ABW øge produktiviteten.

Grønne områder giver større kreativitet:
En rapport fra Stanford University viser, at kortere gåture med en varighed på mellem 5 til 16 minutter øger kreativiteten med op til 60%. Den fysiske aktivitet er gavnlig selv efter, at den er afsluttet. En gåtur sammen med andre kan endda være en effektiv måde at løse konflikter på, idet man går efter et fælles mål. Grundlæggerne af hhv. Apple, Steve Jobs, og Facebook, Mark Zuckerberg, er nok de mest kendte repræsentanter for ”walking meetings”.

Links til rapport fra Stanford University:

http://news.stanford.edu/news/2014/april/walking-vs-sitting-042414.html

http://www.apa.org/pubs/journals/releases/xlm-a0036577.pdf 

30.01.2020Skanska A/S

Sponseret

Første spadestik til Kejserhaven

26.11.2019Skanska A/S

Sponseret

Skanska starter bæredygtigt boligprojekt i Hillerød

07.11.2019Skanska A/S

Sponseret

Skanska udlejer nyt hovedkvarter til GlobalConnect på Havneholmen

27.09.2018Skanska A/S

Sponseret

Top ranked in Europe for sustainability

29.03.2016Skanska A/S

Sponseret

Comments by the President and CEO

11.02.2016Skanska A/S

Sponseret

Sustainability activities honored with two awards