20.01.2017 | Klima, miljø og energi
Head & Shoulders vil sælge shampoo i flasker af genbrugsplast
Hårplejegiganten har i forbindelse med WEF-årsmødet annonceret produktionen af verdens første shampooflaske af genbrugt strandplast.
Sidste år vurderede en rapport, at der i 2050 vil være mere plastikaffald i verdenshavene end fisk, opgjort i vægt. Det vil blandt andre virksomheden bag det populære shampoomærke Head & Shoulders nu gøre noget ved. Foto: Head & Shoulders.
Procter & Gamble, der står bag shampoomærket Head & Shoulders, vil producere verdens første shampooflaske, der indeholder op til 25 procent genbrugt strandplast.
Læs også: Nyt initiativ skal sikre mere plastikgenbrug
Den bæredygtige Head & Shoulders-flaske vil allerede til sommer blive solgt til forbrugere i den franske dagligvarekæde Carrefour i et begrænset oplag og vil dermed blive den hidtil største produktion af genbrugsflasker lavet af strandplast.
For at gennemføre flaskeproduktionen kræver det en særlig værdikæde, hvor både frivillige strandplastsamlere og NGO’er indgår. Derfor har P&G indgået et samarbejde med genanvendelseseksperterne TerraCycle og Suez.
Head & Shoulders "strandflaske" skal være lavet af op til 25 procent indsamlet affaldsplast fra strande. Foto: Head & Shoulders.
”Vi følte, at det ledende shampoobrand, målt på salg, skulle være førende i bæredygtig innovation, og vi ved, at når vi gør det, vil det opmuntre hele industrien til at gøre det samme”, udtaler Lisa Jennings, vicepræsident hos Head & Shoulders og leder af Global Hair Care Sustainability for Procter & Gamble.
”Vi har været heldige at arbejde med så stærke partnere som TerraCycle og SUEZ der kunne gøre vores vision til virkelighed”, tilføjer hun.
Projektet blev annonceret i går under det igangværende World Economic Forum-årsmøde i schweiziske Davos og er en del af initiativet New Plastics Economy, som Ellen MacArthur Fonden startede op i maj sidste år.
Læs også: Ny WEF-rapport: Her er verdens største risici lige nu
Selvom genbrugsshampooflaskerne i begyndelsen kun er tilgængelige i Frankrig, har P&G planer om at udvide produktionen kraftigt de kommende år. Ved annonceringen af projektet oplyste virksomheden, at der i Europa vil blive solgt cirka en halv milliard strandplastflasker om året ved udgangen af 2018, fordelt på 90 procent af P&G’s hårplejebrands.
-CHM
Klima, miljø og energi

Flexible Energy Denmark: Vi både kan og bør udnytte vedvarende energi meget bedre
Et nyligt afviklet digitaliseringsprojekt viser, at der er stor værdi i at frisætte energi- og forbrugsdata på tværs af energisystemer – en smart styring af energiforbruget har nemlig vist besparelser på mindst 5 procent og nogle steder over 30 procent.
Klima, miljø og energi

Landmænd viser stor interesse for opsætning af solceller
LanboNord oplever massiv interesse fra landmænd, der gerne vil etablere solceller i landbruget. Det er nemlig god forretning, lyder det.
Strategi & ledelse

Spirii kåret til verdens bedste grønne startup
Den danske eMobility-platform Spirii er netop kåret til verdens bedste ved årets prisuddeling til Global Startup Awards. Spirii blev den eneste nordiske startup, der tog en pris med hjem.
Klima, miljø og energi

Nu går Det Grønne Forskernetværk i luften
Der var mere end fuldt hus, da forskere fra landets universiteter inviterede til lanceringen af Det Grønne Forskernetværk – et netværk, der skal styrke deres stemme i den offentlige debat, presse universiteter mod en grønnere retning og etablere nye indbyrdes samarbejder.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal udvikle national standard for måling af biodiversitet
Projektet ’Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur’ skal det næste år være med til at finde en standard for, hvordan man kan måle og registrere biodiversitet i områder med bebyggelse.
Strategi & ledelse

Sådan kan virksomheder reagere på IPCC-rapporten
Udsigterne i FN-organets opsamlingsrapport er dystre. Hvad kan virksomheder gøre for at trække udviklingen i en bedre retning? Der er i hvert fald fem muligheder.