20.08.2015 | Medarbejder
Homoseksuelle har det sværere på mandsdominerede arbejdspladser
Kvinder oplever i mindre grad end mænd, at der tales nedsættende om lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede på arbejdspladsen, viser en undersøgelse fra LO. Det tyder på, at det er sværere at være homoseksuel på arbejdspladser med mange mænd, vurderer talsmand for LGBT Danmark.
Flere kvinder end mænd har kendskab til, om deres kolleger er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede (LGBT), viser en ny undersøgelse fra LO. Foto: Flickr/Richard Datchler.
Flere mænd end kvinder oplever, at der bliver talt nedsættende om seksuelle minoriteter i arbejdslivet. Samtidig har flere kvinder end mænd kendskab til, om deres kolleger er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede (LGBT), viser en ny undersøgelse fra LO. Det skriver arbejdsmiljøviden.dk.
Læs også: Seksuelle minoriteter oplever diskrimination på jobbet
Af undersøgelsen fremgår det, at knap hver tredje kvinde ved, at de har en LGBT-kollega, mens det kun er lidt over hver femte mand, der ved det.
Når man ser på denne undersøgelse tyder det jo på, at der er størst problemer på mandsdominerede arbejdspladser. Det kan blandt andet hænge sammen med, at der er forskellige normer for, hvordan mænd og kvinder forventes at opføre sig i arbejdslivet. Det er ikke overraskende, også når man sammenligner med tidligere undersøgelser, siger Rikke Voergård-Olesen, talsperson for Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg i LGBT Danmark, til arbejdsmiljøviden.dk.
Hun har selv forsket i årsagerne til, at så mange homo- og biseksuelle ikke kan være sig selv på arbejdspladsen. Og hun mener, at der er behov for mere viden på området - både omkring branchespecifikke problemer, samt at få mere viden formidlet ud til arbejdspladserne.
Læs også: Dårlig omgangstone smitter på arbejdspladser
Hun fremhæver, at der i Sverige er langt mere fokus på seksuelle minoriteters trivsel i erhvervslivet. Derfor anbefaler hun, at vi skal lade os inspirere af vores svenske naboer.
-SSM
Klima, miljø og energi

Gæster på Roskilde Festival tester ny pantstation
For at gøre det lettere for festivalgæsterne at komme af med deres tomme dåser og flasker har Dansk Retursystem opsat en pantstation på Roskilde Festival, hvor det tager under et minut at få pant for omtrent 90 dåser og flasker. Et lignende pilotprojekt testes lige nu i hele landet.
Samfund

Danske virksomheder sælger stort til FN-organisationer
Danske virksomheders salg til Unicef, FN's Flygtningehøjkommissariat og andre FN-organisationer, der arbejder med globale problemer som flygtninge, fattigdom og klima, steg med knap en milliard kroner sidste år.
Strategi & ledelse

Hummel: Vores karmaaktiviteter er god branding
Gennem blandt andet sportsaktiviteter på Roskilde Festival støtter Hummel udsatte i Libanon. De sociale initiativer styrker virksomhedens brand og er derfor en god forretning, lyder det fra sportsbrandet .
Klima, miljø og energi

Mursten af cigaretskod og bil-ædende busser
Busser, der kan køre hen over biler, næste generation af træ, glas og stål, mursten af cigaretskod samt dansende turbiner uden vinger. Fælles for de innovative projekter er, at de alle er kulstofs-fattige.
Klima, miljø og energi

3GF-erklæring skal fremme grøn omstilling
Ved sidste uges 3GF-topmøde blev der indgået en global erklæring om fremme den grønne omstilling. I erklæringen opfordrer 3GF blandt andet til et dybere samarbejde om bæredygtig anvendelse af vand i Afrika, Latinamerika og Asien.
Supply chain

Virksomheder deltager i projekt om kemiske fodspor
En lang række virksomheder har deltaget i en undersøgelse om kemiske fodspor i produkter og forsyningskæder. Projektet vil blandt andet hjælpe virksomheder med at mindske afhængigheden af farlige kemikalier.