HR-Konferencen 2022
Konference udført i samarbejde med NOCA Du kan trygt tilmelde dig - COVID-19-håndtering: Vi følger løbende sundhedsstyrelsens retningslinjer og afvikler konferencen virtuelt, såfremt situationen udvikler sig til marts. Som kompensation vil alle deltagere få mulighed for at invitere en (gratis) gæst med til konferencen.
Som HR-professionel er det ofte en udfordring at orientere sig i den vigtigste forskning, der kan og bør påvirke HR’s praksis. Formålet med HR Konferencen CRANET har altid været at formidle ny og relevant HR-forskning til HR-professionelle. Fra 2022 forstærker vi denne agenda yderligere.
HR Konferencen CRANET vil fremadrettet have som ambition at skabe et overblik over de mest relevante forskningsprojekter for HR-professionelle. Som deltager får du først og fremmest et indblik i den nyeste forskning indenfor HR, organisation og ledelses. Derudover, vil du grundet konferencen fokus på brobygning, tage en aktiv del i at styrke relationen imellem forskning og praksis indenfor HR-feltet.
CRANET 2022
På CRANET 2022 tager vi udgangspunkt i de mest aktuelle emner for HR. Omdrejningspunktet for alle indlæg er et solidt forskningsmæssigt fundament. Hvad ved vi? Hvad bør vi vide? Hvordan får vi ny relevant viden?
Overlæggeren for temaerne i 2022 bliver blandt andet:
- Hvad siger forskningen om post-covid 19 arbejdsmiljøer?
- Hvad siger forskningen om virtuelle arbejdsmiljøer?
- Hvad siger forskningen om fremtidens ledelses- og organisationsformer?
På CRANET konferencen bliver du opdateret. Konferencen er et vigtigt mødepunkt for forskere og praktikere hvor fælles indsigt og refleksioner kan være med til at rykke vores fælles HR-disciplin.
Oplæg på programmet
Imens vi arbejder på det endelige program, løfter vi her sløret for de oplæg der kommer til at indgå:
Understanding the Future Workforce
w/ Emma Parry, Professor of Human Resource Management, Cranfield School of Management
Professor Parry will consider the changing external context and how this is influencing the future world of work. While we are currently overwhelmed with rhetoric about what a post-pandemic world of work looks like, Professor Parry will take an evidence-based view to provide a balanced view of how work, workforce attitudes and ultimately how we manage people might change in the future. Specifically, her presentation will discuss:
- The likely impact of long-term external trends (such as technological advancement and demographic shifts) alongside more unexpected disruptions (such as Covid-19) on work, the workplace and ways of working.
- How the changing external context is influencing people’s attitudes, expectations and preferences towards work over time.
Hvordan skaber vi nye stærke, bæredygtige grundrytmer i arbejdslivet, der understøtter en mangfoldighed af familierytmer, arbejdsrytmer og døgnrytmer?
v/ Camilla Kring, Lead HR Consultant, Civilingeniør og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Vi er alle i gang med at implementerer mere fleksible arbejdsmiljøer, men kun få indtænker hvordan effektiviteten i organisationen kan forbedres hvis vi går væk fra almindelig 8.00-16.00 arbejdsdag. Øg produktiviteten ved at tilrettelægge arbejdet efter medarbejdernes døgnrytmer. I vidensamfundet er det sund fornuft både menneskeligt og økonomisk at give mennesket arbejdstider, der matcher deres biologiske rytme. Få en indsigt i den, i Danmark, stort set ukendte videnskab 'kronobiologi', som er studiet af menneskets døgnrytmer.
Camilla Kring fortæller en fascinerende historie om, hvordan magten over tiden blev frataget den enkelte. Fra middelalderens kirkeklokker, som ringede alle i gang med arbejdet, til industrisamfundets taktfaste 8-16-rytme, og frem til i dag, hvor vi stadig tror, at one size fits all. Vi skal gøre op med den tidsarkitektur, der blev bestemt under industrisamfundet og i stedet skabe nye tidsstrukturer, der understøtter mangfoldigheden i nutidens familierytmer, arbejdsrytmer og døgnrytmer.
Virtuel ledelse og samarbejde under corona – hvad tager vi med?
v/ Steen E. Navrbjerg, lektor og ph.d., Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet
Corona-krisen har ændret vores arbejdsliv markant og stiller nye krav til ledelse og samarbejde. Mange ledere har måtte indstille sig på nye og andre måder at lede på virtuelt, og for en del har det været en læringsproces. Krisen har medvirket en række udfordringer, men har også slået døre ind, som måske aldrig var blevet åbnet, hvis ikke krisen havde lært os nye måder at lede og samarbejde på.
Men hvad har vi lært af krisen – og hvad skal vi tage med videre? Det vil lektor Steen E. Navrbjerg fortælle mere om.
What happens when managers’ identity is centered on caring - an underappreciated aspect of leadership
w/ Monica Andersson Bäck, Head of Centre of Global HRM, University of Gothenburg
Focus will be on managers' identity is centred on caring, an underappreciated aspect of leadership drawing on a case study of managers in elderly care, but probably relevant for leadership in all kinds of businesses. In our research we distil an ideal-typical caring leader identity as well as contextualised interpretations that suggest both problematic and constructive aspects, and discuss them in relation to power and powerlessness.
The caring leader identity implies a self-understanding as being highly present, supportive and helpful to subordinates' development. We find that the belief of making a decisive difference to others' development by caring for them can be a deceptive fantasy that incites over-dependence among subordinates, particularly for ambitious managers who experience pressing situations and little power. Under better but likely less common conditions, managers can develop more modest expressions of a caring leader identity, leaving space for subordinates themselves to define problems and explore solutions.
Digitalisering og usynligt arbejde
v/ Ursula Plesner, lektor og ph.d., Centre for Public Organization, Value and Innovation, CBS
Digitalisering fremhæves ofte som noget, der effektiviserer eller erstatter arbejde. Og det er også tilfældet i mange typer arbejdsfunktioner. Til gengæld fører digitalisering også nyt arbejde med sig, og det er ofte usynligt, fordi det ikke er velbeskrevet eller anerkendt. Oplægget handler om behovet for at synliggøre det merarbejde og kompensationsarbejde, der følger med digitalisering. En synliggørelse kan resultere i mere realistiske vurderinger af effektiviseringspotentialer og kan skabe grundlag for et mere tilfredsstillende arbejdsliv.
Hvilke nye arbejdsvaner kræver fremtidens ’new ways of working’?
v/ Michael Pedersen, lektor og ph.d, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
Hør mere om hvilke arbejdsvaner ’lederløse organisationer’ og virksomheder med 4 dages arbejdsuge kræver. Samt hvad det betyder for måden hverdagens organiseres og medarbejderne trænes i nye former for selvledelse.
