Hurra! Vi er blevet klogere på SMV’erne
SMV’erne skal fanges ind med produktinnovation og have ordentlig hjælp til at komme i gang, når det handler om bæredygtighed og verdensmål. Og så skal der volumen i den hjælp, og derfor må de fragmenterede tilbud holde op og branche- og økosystemfokus træde i stedet.
Der skal vandes og gødes, der hvor SMV'erne er, hvis verdensmål og bæredygtighed skal give mening for dem. .
Hvor længe har vi talt om SMV’erne og CSR? Rigtig længe.
På CSR.dk anmeldte vi i allerede 2008 en bog skrevet af to forskere, som handlede om netop det emne. Sidenhen har aktører som Erhvervsstyrelsen, Dansk Standard og CBS’s forskere drevet pilotprojekter og udgivet drejebøger og implementeringsguides. Og lige meget hjalp det tilsyneladende.
Det er unægtelig vigtigt at sørge for at SMV’erne er klar til den markedsvirkelighed, der er under udvikling. Der er omkring 300.000 virksomheder i Danmark og 99 procent af dem er kategoriseret som SMV'er. Men i december 2018 mente halvdelen af dem, at det med verdensmål ikke lige var noget for dem.
Bahare Haghshenas er leder af acacia, som målrettet arbejder med SMV- økosystemer, i første omgang som en del af Deloitte. .
Siden da er i hvert fald tre innovationsprogrammer med fokus på verdensmål, innovation og SMV’er blevet rundet af og viden samlet op. SDG Accelerator, SDG Business Booster og Am Sustain. Projekterne har to fællesnævner. For det første kommer hovedparten af finansieringen fra Industriens Fond og for det andet har Bahare Haghshenas, som dengang repræsenterede Deloitte, været involveret. (I dag leder hun acaia, som vi hører mere om senere).
Erfaringen fra arbejdet med de mere end 60 virksomheder, som har deltaget i de tre projekter, betyder, at det i dag er muligt at sige noget erfaringsbaseret og mere præcist om, hvordan SMV’erne bedst kan komme i gang med bæredygtighed:
Indgangen skal være produktinnovation
”I mange år har vi bedt SMV’erne om at begynde i et overordnet strategisk eller risiko/compliance-perspektiv, når det handlede om CSR og bæredygtighed. Det er et svært sted at starte for mindre virksomheder,” siger Bahare Haghshenas
”Det vi har oplevet er, at når man begynder med at sige, at her er det muligt at lave en produktinnovation eller skabe kommerciel vækst, fordi der findes et markedsbehov, som verdensmålene faktisk beskriver, så er det nemmere at få ledelsens opmærksomhed. Fordi det bliver meget mere konkret,” fortsætter hun.
Dermed ikke sagt, at bæredygtighed ikke skal tænkes ind i strategi og risiko-arbejdet. Men det kommer bagefter lidt mere af sig selv, hvis virksomheden og dens ledelse først er kommet ind på bæredygtighedssporet og er blevet fortrolig med sprog og tankegang.
Svært at se sig selv
Netop det at finde den rigtige vej ind er en vigtig faktor. For en analyse fra Dansk Erhverv fra februar 2019 viste, at der er endog meget stor forskel på optaget af CSR i danske virksomheder, hvis man sorterer på antal medarbejdere.
I virksomheder med flere end 50 medarbejdere arbejder omkring 80 procent af virksomheder med CSR. Modsat er det kun omkring halvdelen af virksomhederne med færre end 50 medarbejdere, som arbejder med CSR – og de udgør trods alt 95 procent af alle danske virksomheder.
Malene Thiele er CSR-chef i Dansk Erhverv. .
Særligt svært er det for SMV’erne at opfatte verdensmålene som relevante for dem, hvis virksomheden kun opererer i Danmark eller nabolandene.
”Det hænger sammen med den måde, vi har italesat verdensmålene indtil nu, nemlig som noget man har nytte af, hvis man eksporterer. Men det er det jo så langt fra alle der gør. Det kan udgivelsen fra Vores Mål-projektet, som indeholder 197 danske målepunkter for verdensmålene, hjælpe med, fordi den kan forklare, hvordan verdensmål kan være relevante i Danmark,” siger Malene Thiele, som er CSR-chef i Dansk Erhverv.
”Et helt andet element er at bruge sin import til at sætte et positivt aftryk. Det har vi ikke snakket så meget om endnu, men som vil være en konkret indgang for mange SMV’er. Det er noget, der kan blive mere og mere i aktuelt, fordi fokus på scope 3 – hvilket aftryk vi har gennem vores indkøb – bliver større og større. Det er lidt noget andet end den mere rettighedsbaserede tilgang til ansvarlige indkøb, som mange SMV’er måske heller ikke helt kan se sig selv i,” fortsætter hun.
Otte projekter skal bidrage til at fremme SMV’ers arbejde med samfundsansvar og verdensmål
På to måneder hen over sommeren 2020 modtog Erhvervsstyrelsen 38 ansøgninger, hvor forskellige brancher tog fat i vigtige temaer for netop deres virksomheder, når det handler om samfundsansvar og verdensmål. I slutningen af oktober måned 2020 pegede rådet endeligt på otte projekter, som vil modtage mellem 225 og 450.000 kr. i tilskud.
Flere kvinder i IT
IT-branchen er en særlig kønsopdelt branche med få kvindelige ansatte. Denne skævvridning betyder ofte, at virksomhedskulturen i IT-branchen påvirkes negativt af manglen på kønsdiversitet. Samtidig viser undersøgelser, at virksomheder med høj kønsdiversitet leverer et bedre afkast. Projektet vil være med til at udvikle de rigtige værktøjer, så virksomheder kan undgå bevidst eller ubevidst diskrimination af kvinder i rekrutterings- og forfremmelsesforløbet.
Restaurationsbranchen og retningslinjerne
Restauranter, caféer, nattelivsforretninger, kroer og hoteller med restauration tilknyttet er primært SMV’er, som ikke altid har ressourcer eller mulighed for at orientere sig mod internationale retningslinjer for samfundsansvar. Dette projekt vil medvirke til at udvikle en formidlingskampagne om internationale retningslinjer samt verdensmålene mhp. at rådgive og hjælpe flere SMV’er i restaurationsbranchen med at arbejde strategisk og konkret med samfundsansvar og verdensmål.
Menneskerettigheder i fødevareindustrien
Landbrug & Fødevarer har sat sig i spidsen for et projekt med fokus på menneskerettigheder, som er en stor udfordring for mange virksomheder inden for fødevareproduktion og forarbejdning. Hvilke rettigheder og arbejdsforhold har de, der har plukket vores kakaobønner eller bananer? Projektet skal give fødevareklyngen en virksomhedsguide om det at tage vare på menneskerettigheder. Projektet retter sig ikke mindst mod de små- og mellemstore virksomheder i klyngen.
Installatører skal også med
Skal byggebranchen være bæredygtig, skal de mange mindre underbrancher være med. Det er også det pres, som installationsbranchen oplever, men som mange virksomheder kan have vanskeligt ved at overskue - omkring 85 procent af branchen hører til små- og mellemstore virksomheder. Projektet vil udvikle digitale værktøjer i form af en læringsplatform, som løbende opdateres med viden og aktiviteter, som også skal formidles via fagforbund og uddannelsesinstitutioner.
Malernes grønne valg
For malerbranchen spiller arbejdsforhold og sundhed for både malere og kunder en afgø-rende rolle. Men det er også en branche, hvor den grønne omstilling er udfordret. Faget anvender produkter, der ikke kan genanvendes eller genbruges. Den grønne omstilling ligger hovedsageligt i valget af produkter og i certificeringer. Det vil projektet tage fat i og sikre branchen konkret vejledning, der forklarer krav og regler om sundhed, arbejdsmiljø, socialt ansvar og grøn omstilling – også i forbindelse med udbud, med det formål at sikre bæredygtige virksomheder og booste den grønne omstilling.
Flere bæredygtige iværksættere med klimahelte
Projektet går ud på at lave et ambassadørkorps af klimaiværksættere, kaldet ”klimahelte”, der skal inspirere nye danske iværksættere og bidrage til nye grønne og sociale iværksæt-tere. Klimaheltene vil give de danske iværksættere nogle rollemodeller, som de kan spejle sig i og får rådgivning af. Projektet vil bl.a. sørge for, at der er diversitet blandt klimaheltene i forhold til køn, geografi og brancher, ligesom de vil komme rundt i hele landet og tale med de nye iværksættere.
Nødvendig omhu i mode og tekstil
Dialog med leverandørerne er indgangen til mode- og tekstilbranchens samfundsansvar og bidrag til verdensmålene. Brancheorganisationerne WEAR og Dansk Mode- og Textil vil i samarbejde med Dansk initiativ for Etisk Handel gennemføre et projekt, der skal munde ud i en praksisnær pjece til branchen med fokus på nødvendig omhu (due diligence). Målet er, at 200 danske SMV’er i branchen vil få kendskab til pjecen, og at de fleste vil anvende den. Projektet er inspireret af lignende initiativer bl.a. i Holland, Tyskland og Norge.
Sociale tilbud og verdensmålene
Branchens for sociale tilbud består af mange SMV’er med et helt særligt fokusområde; at skabe tilbud om bolig, beskæftigelse, uddannelse, aktivering og behandling til udsatte borgere. Det ligger i kortene, at branchen med sine sociale indsatser bidrager til verdensmålene, men de oplever, at flere og flere kommuner som led i deres indkøbspolitik efterspørger, at de kan dokumentere deres indsats. Det skal projektet råde bod på, så branchens virksomheder hjælpes med at sætte mål for indsatsen og måle effekten.
SMV’erne har brug for hjælp og støtte
En anden konklusion fra arbejdet med SMV’er og verdensmål i de seneste år er, at der er et tydeligt behov for en ekstern faciliteringsstøtte, hvis virksomhederne skal i gang med at omstille sig til en virkelighed, hvor bæredygtighed er et grundvilkår.
”SMV’erne har typisk stor teknisk kapacitet og viden om det produkt, de sælger, men de har ikke ressourcer til selv at tage bæredygtighed ind i en kommerciel setting,” siger Bahare Haghshenas.
Den erkendelse er måske knap så revolutionerende. Netop manglende viden og ressourcer har i de sidste mange år været fremhævet som de væsentligste barrierer for SMV’ers hovedspring ud i CSR-bassinet.
Men måske er der alligevel forskel på før og nu? For det første er vandmasserne blevet reduceret til det kommercielle, som typisk er der, hvor SMV’erne føler sig mere hjemme. For det andet stiger presset for at levere relevante data om sin bæredygtighedsindsats.
”Der er helt tydeligt ved at manifestere sig et træk fra både investorer, hvis pres på private virksomheder kommer til at påvirke deres behov for dokumentation ved indkøb, og fra offentlige indkøbere, hvor flere lande ligesom Danmark diskuterer nye kriterier,” siger Malene Thiele.
”Jeg forudser en tsunami af datakrav. De rammer først de store virksomheder og vil så blive filtreret ned i deres systemer. Og i det omfang man er leverandør til nogle større virksomheder, så kan man lige så godt begynde at forberede sig på det, og være klar med svarene, når de kommer,” siger hun.
Vi skal have en model med volumen
Den mest fremadrettede konklusion i forhold til SMV’er og bæredygtighed er, at det er tid til at udvikle en ny model for, hvordan SMV’erne får den hjælp, der er brug for.
”Vi har behov for at finde en model, hvor vi kan støtte rigtig, rigtig mange smv’er og facilitere dem i denne her transformation. Det vi har nu, er et fragmenteret landskab med mange tilbud og mange forskellige indgange og vinkler. Det gør det ganske udfordrende for en leder af en SMV at finde hoved og hale i,” siger Bahare Haghshenas.
”Der laves virkelig meget godt arbejde, men det giver bare ikke den volumen, der er brug for. For at få den er vi nødt til at samle økosystemet rundt om SMV’erne.”
Bahare Haghshenas forklarer i samme åndedrag, at acacia, som hun er leder af, er sat i verden af netop for at samle økosystemer rundt om brancher eller segmenter for at skabe omstilling, i første omgang som en del af Deloitte.
”Det vi har lært er, at hvis vi skal hjælpe virksomhederne, så må parterne i økosystemerne samle sig og gøre det fælles. Det er det, vi skal gøre, som acacia.”
Vi skal være der, hvor virksomhederne kommer
Dansk Erhverv ligger i samme bane, når de peger på, at det handler om, hvor man får mest omstilling for pengene, og at det gør man nok ikke ved at hjælpe enkelte virksomheder i dybden.
”Det her har vi sagt i et stykke tid, men det handler om at finde de knudepunkter, hvor SMV’erne i forvejen henvender sig. Det betyder, at vi skal have fat i branche- og klyngeorganisationer og ruste dem, så de er klar, når SMV’erne henvender sig. For vi ved allerede, at vi ikke når ud til SMV’er gennem store events og konferencer, så vi skal bruge nogle andre platforme,” siger Malene Thiele.
Ud over at det er der, virksomhederne i forvejen henvender sig, så er der mange forhold ved bæredygtighed og verdensmål, som er forholdsvis generiske på brancheniveau. Derfor giver det mening, at det er dér, analysen bliver lavet og med et tilbud om at hjælpe sine SMV-medlemmer med at komme i gang og opbygge kapacitet i virksomhederne.
Nye forum og puljer peger fremad
Der er tegn i sol og måne på, at branche/økosystemstænkningen allerede er begyndt at slå igennem. F.eks. arbejdede Erhvervsministeriets Forum for genstart af dansk eksport med input fra otte klyngebaserede genstartsteams, som kom med anbefalinger til måder, regeringen kunne arbejde for at øge eksporten som en del af genopretningen.
Seneste og mest direkte skud på stammen har dog været Rådet for Samfundsansvar og Verdensmåls uddeling af midler til otte projekter, som netop har fokus på at udvikle gode redskaber til at implementere verdensmål på brancheniveau. Se boks til højre.
