Hurra! Vi er blevet klogere på SMV’erne

Hvor længe har vi talt om SMV’erne og CSR? Rigtig længe.

På CSR.dk anmeldte vi i allerede 2008 en bog skrevet af to forskere, som handlede om netop det emne. Sidenhen har aktører som Erhvervsstyrelsen, Dansk Standard og CBS’s forskere drevet pilotprojekter og udgivet drejebøger og implementeringsguides. Og lige meget hjalp det tilsyneladende. 

Det er unægtelig vigtigt at sørge for at SMV’erne er klar til den markedsvirkelighed, der er under udvikling. Der er omkring 300.000 virksomheder i Danmark og 99 procent af dem er kategoriseret som SMV'er. Men i december 2018 mente halvdelen af dem, at det med verdensmål ikke lige var noget for dem.

Siden da er i hvert fald tre innovationsprogrammer med fokus på verdensmål, innovation og SMV’er blevet rundet af og viden samlet op. SDG Accelerator, SDG Business Booster og Am Sustain. Projekterne har to fællesnævner. For det første kommer hovedparten af finansieringen fra Industriens Fond og for det andet har Bahare Haghshenas, som dengang repræsenterede Deloitte, været involveret. (I dag leder hun acaia, som vi hører mere om senere).

Erfaringen fra arbejdet med de mere end 60 virksomheder, som har deltaget i de tre projekter, betyder, at det i dag er muligt at sige noget erfaringsbaseret og mere præcist om, hvordan SMV’erne bedst kan komme i gang med bæredygtighed:
Indgangen skal være produktinnovation

”I mange år har vi bedt SMV’erne om at begynde i et overordnet strategisk eller risiko/compliance-perspektiv, når det handlede om CSR og bæredygtighed. Det er et svært sted at starte for mindre virksomheder,” siger Bahare Haghshenas

”Det vi har oplevet er, at når man begynder med at sige, at her er det muligt at lave en produktinnovation eller skabe kommerciel vækst, fordi der findes et markedsbehov, som verdensmålene faktisk beskriver, så er det nemmere at få ledelsens opmærksomhed. Fordi det bliver meget mere konkret,” fortsætter hun.

Dermed ikke sagt, at bæredygtighed ikke skal tænkes ind i strategi og risiko-arbejdet. Men det kommer bagefter lidt mere af sig selv, hvis virksomheden og dens ledelse først er kommet ind på bæredygtighedssporet og er blevet fortrolig med sprog og tankegang.

Svært at se sig selv
Netop det at finde den rigtige vej ind er en vigtig faktor. For en analyse fra Dansk Erhverv fra februar 2019 viste, at der er endog meget stor forskel på optaget af CSR i danske virksomheder, hvis man sorterer på antal medarbejdere.

I virksomheder med flere end 50 medarbejdere arbejder omkring 80 procent af virksomheder med CSR. Modsat er det kun omkring halvdelen af virksomhederne med færre end 50 medarbejdere, som arbejder med CSR – og de udgør trods alt 95 procent af alle danske virksomheder.

Særligt svært er det for SMV’erne at opfatte verdensmålene som relevante for dem, hvis virksomheden kun opererer i Danmark eller nabolandene.

”Det hænger sammen med den måde, vi har italesat verdensmålene indtil nu, nemlig som noget man har nytte af, hvis man eksporterer. Men det er det jo så langt fra alle der gør. Det kan udgivelsen fra Vores Mål-projektet, som indeholder 197 danske målepunkter for verdensmålene, hjælpe med, fordi den kan forklare, hvordan verdensmål kan være relevante i Danmark,” siger Malene Thiele, som er CSR-chef i Dansk Erhverv.

”Et helt andet element er at bruge sin import til at sætte et positivt aftryk. Det har vi ikke snakket så meget om endnu, men som vil være en konkret indgang for mange SMV’er. Det er noget, der kan blive mere og mere i aktuelt, fordi fokus på scope 3 – hvilket aftryk vi har gennem vores indkøb – bliver større og større. Det er lidt noget andet end den mere rettighedsbaserede tilgang til ansvarlige indkøb, som mange SMV’er måske heller ikke helt kan se sig selv i,” fortsætter hun.

SMV’erne har brug for hjælp og støtte
En anden konklusion fra arbejdet med SMV’er og verdensmål i de seneste år er, at der er et tydeligt behov for en ekstern faciliteringsstøtte, hvis virksomhederne skal i gang med at omstille sig til en virkelighed, hvor bæredygtighed er et grundvilkår.

”SMV’erne har typisk stor teknisk kapacitet og viden om det produkt, de sælger, men de har ikke ressourcer til selv at tage bæredygtighed ind i en kommerciel setting,” siger Bahare Haghshenas. 

Den erkendelse er måske knap så revolutionerende. Netop manglende viden og ressourcer har i de sidste mange år været fremhævet som de væsentligste barrierer for SMV’ers hovedspring ud i CSR-bassinet.

Men måske er der alligevel forskel på før og nu? For det første er vandmasserne blevet reduceret til det kommercielle, som typisk er der, hvor SMV’erne føler sig mere hjemme. For det andet stiger presset for at levere relevante data om sin bæredygtighedsindsats.

”Der er helt tydeligt ved at manifestere sig et træk fra både investorer, hvis pres på private virksomheder kommer til at påvirke deres behov for dokumentation ved indkøb, og fra offentlige indkøbere, hvor flere lande ligesom Danmark diskuterer nye kriterier,” siger Malene Thiele.

”Jeg forudser en tsunami af datakrav. De rammer først de store virksomheder og vil så blive filtreret ned i deres systemer. Og i det omfang man er leverandør til nogle større virksomheder, så kan man lige så godt begynde at forberede sig på det, og være klar med svarene, når de kommer,” siger hun. 

Vi skal have en model med volumen
Den mest fremadrettede konklusion i forhold til SMV’er og bæredygtighed er, at det er tid til at udvikle en ny model for, hvordan SMV’erne får den hjælp, der er brug for.

”Vi har behov for at finde en model, hvor vi kan støtte rigtig, rigtig mange smv’er og facilitere dem i denne her transformation. Det vi har nu, er et fragmenteret landskab med mange tilbud og mange forskellige indgange og vinkler. Det gør det ganske udfordrende for en leder af en SMV at finde hoved og hale i,” siger Bahare Haghshenas.

”Der laves virkelig meget godt arbejde, men det giver bare ikke den volumen, der er brug for. For at få den er vi nødt til at samle økosystemet rundt om SMV’erne.”

Bahare Haghshenas forklarer i samme åndedrag, at acacia, som hun er leder af, er sat i verden af netop for at samle økosystemer rundt om brancher eller segmenter for at skabe omstilling, i første omgang som en del af Deloitte.

”Det vi har lært er, at hvis vi skal hjælpe virksomhederne, så må parterne i økosystemerne samle sig og gøre det fælles. Det er det, vi skal gøre, som acacia.”

Vi skal være der, hvor virksomhederne kommer
Dansk Erhverv ligger i samme bane, når de peger på, at det handler om, hvor man får mest omstilling for pengene, og at det gør man nok ikke ved at hjælpe enkelte virksomheder i dybden.

”Det her har vi sagt i et stykke tid, men det handler om at finde de knudepunkter, hvor SMV’erne i forvejen henvender sig. Det betyder, at vi skal have fat i branche- og klyngeorganisationer og ruste dem, så de er klar, når SMV’erne henvender sig. For vi ved allerede, at vi ikke når ud til SMV’er gennem store events og konferencer, så vi skal bruge nogle andre platforme,” siger Malene Thiele.

Ud over at det er der, virksomhederne i forvejen henvender sig, så er der mange forhold ved bæredygtighed og verdensmål, som er forholdsvis generiske på brancheniveau. Derfor giver det mening, at det er dér, analysen bliver lavet og med et tilbud om at hjælpe sine SMV-medlemmer med at komme i gang og opbygge kapacitet i virksomhederne.

Nye forum og puljer peger fremad
Der er tegn i sol og måne på, at branche/økosystemstænkningen allerede er begyndt at slå igennem. F.eks. arbejdede Erhvervsministeriets Forum for genstart af dansk eksport med input fra otte klyngebaserede genstartsteams, som kom med anbefalinger til måder, regeringen kunne arbejde for at øge eksporten som en del af genopretningen.

Seneste og mest direkte skud på stammen har dog været Rådet for Samfundsansvar og Verdensmåls uddeling af midler til otte projekter, som netop har fokus på at udvikle gode redskaber til at implementere verdensmål på brancheniveau. Se boks til højre.