29.08.2022 | Menneskerettigheder
Husk menneskerettighederne i arbejdet med bæredygtige investeringer
Indhold fra partner Hvad er dette?
Vi skal blive lige så dygtige til at arbejde med social ansvarlighed, når det gælder menneskerettigheder, som vi er blevet på klimaområdet. Pensionskassen P+ efterlyser derfor mere ambitiøse regler.
Debatindlæg af administrerende direktør i P+, Pensionskassen for Akademikere Søren Kolbye Sørensen og chef for ansvarlige investeringer Kirstine Lund Christiansen.
Der er stadig større fokus på grønne investeringer, porteføljers CO2-aftryk og investorers klimaansvar. Og det med rette, for vi står midt i en klimaudfordring, som vi skal sætte turbo på at løse, før det er for sent.
Samtidig må vi ikke glemme, at bæredygtighed handler om mere end klima. Hvis en investering skal kaldes for bæredygtig, skal den også være socialt ansvarlig. Det sidste bliver ofte overset. Derfor har vi brug for at sikre, at hensynet til social ansvarlighed bliver lige så integreret hos både virksomheder og investorer, som hensynet til klima.
Selvom der stadig er udfordringer med definitioner på, hvad der er klimavenligt og klimadata, bliver vi stadig dygtigere til at sikre fælles standarder og metoder på det grønne område.
I forhold til social ansvarlighed har vi de seneste 10 år haft internationale retningslinjer fra både OECD og FN, der gør det klart, at alle virksomheder har et ansvar for at respektere menneskerettighederne. Men når vi i dag gør status, må vi desværre konstatere, at de ikke har haft den ønskede effekt, og at udviklingen her er gået for langsomt.
Ansvar bør gælde alle leverandører i værdikæden
Derfor er det meget positivt, at EU-Kommissionen tidligere i år sendte et nyt forslag i høring. Forslaget om ”Corporate Sustainability Due Diligence” betyder kort fortalt, at virksomheder fremover skal identificere og adressere negativ indvirkning på bl.a. mennesker, klima og miljø. Vi kan kun støtte et forslag, der gør det klart, at menneskerettigheder skal være en central del af virksomheders due diligence på lige fod med hensynet til klima og andre emner.
Vi ser gerne, at forslaget bliver gjort endnu mere ambitiøst. I sin nuværende form lægger det nemlig kun op til, at der skal foretages due diligence af forretningsrelationer, hvis der er tale om etablerede forretningsrelationer (established business relationships). Når kortvarige forretningsrelationer er udeladt, som potentielt set stadig er væsentlige i forhold til en eventuel negativ indvirkning på f.eks. mennesker, risikerer man at skabe et smuthul, som kan bruges til at undgå due diligence-forpligtelser.
Dermed risikerer Kommissionens forslag reelt at indskrænke virksomhedernes ansvar i forhold til de eksisterende internationale retningslinjer, som har eksisteret i de seneste 10 år.
Kun få virksomheder vil være omfattet
Også på et andet område mener vi, at forslaget bør være mere ambitiøst. Kommissionens udspil omfatter nemlig kun virksomheder med mere end 500 medarbejdere. Det svarer til, at reglerne kun vil gælde for ca. 1 pct. af alle virksomheder i EU. Det vil blandt andet betyde, at selv forholdsvis store investorer ikke vil blive underlagt de nye regler, hvis de bliver vedtaget. Blandt de danske pensionsselskaber, der hører til Europas største, vil reglerne eksempelvis kun omfatte en lille håndfuld selskaber.
Hæv overliggeren
Lad os i stedet hæve overliggeren og udnytte det momentum, der er for den grønne dagsorden, til også at arbejde for øget social ansvarlighed. Vi har brug for, at endnu flere virksomheder tager de nødvendige skridt for at sikre, at der ikke sker negativ indvirkning på menneskerettigheder. Så vi ikke kun tænker grønt, men bæredygtigt. Derfor bør Kommissionens forslag udvides til at omfatte flere virksomheder – herunder investorer som P+. For investorer skal selvfølgelig stå på mål for de samme krav, som stilles til de virksomheder, der investeres i.
Klima, miljø og energi

P+ runder investeringer for mere end 30 mia. kr. i helt eller delvist bæredygtige fonde
Siden 2019 har pensionskassen P+ investeret 31,5 mia. kr. i fonde, der fremmer miljømæssige og sociale karakteristika. Det fremgår af P+’s netop offentliggjorte Rapport om samfundsansvar 2022.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

P+ investerer mere end en halv mia. kr. i bæredygtig fond
Pensionskassen P+ har investeret i en nyoprettet fond, der skal forhindre et gigaton CO2 i at blive udledt til atmosfæren.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stor interesse for bæredygtige kontorlejemål
Pensionskassen P+ har omdannet Vestas’ tidligere domicil til 22.000 kvadratmeter moderne kontorlejemål med fokus på bæredygtige løsninger og genbrugte materialer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

P+ når klimamål tre år før tid og sætter nye ambitiøse mål
I kraft af en målrettet indsats har pensionskassen P+ allerede nået sit 2025-mål om at reducere CO2-aftrykket fra investeringsporteføljen med 30 pct. Nu hæves målsætningen derfor til 45 pct. i 2025 og suppleres med et nyt mål om 65 pct.-reduktion i 2030.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Sådan tager P+ hensyn til klima, når pensionskassen investerer medlemmernes pension
I P+'s arbejde med ansvarlige investeringer er klimaet det område, som prioriteres højest. I et nyt notat giver pensionskassen et samlet overblik over deres klimaindsats.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

P+ presser på for bankernes grønne omstilling
Pensionskassen P+ går forrest, når det handler om at stemme for bankernes klimaomstilling.
Indhold fra partner