Husk også byggematerialerne ... når du vil indrette din arbejdsplads bæredygtigt

Miljøbelastningen for byggematerialer til vægge, lofter og gulve skal alle regnes med, når niveauet af bæredygtighed for en bygning udregnes. Miljøbelastningen til gulvbelægning tegner sig for op til 40 pct. af den samlede miljøbelastning til gulve, vægge og lofter ifølge uafhængige kilder. Det giver derfor god mening at bruge tid og kræfter på at finde de løsninger, der giver mest bæredygtighed. Hos Interface bliver der brugt mange kræfter på at genanvende råvarer og på at dokumentere indholdet af produkterne, så dem, der indretter bygninger og kontorer kan træffe oplyste valg på et faktuelt grundlag.   

En gang var det sådan, at det blev betragtet som utænkeligt, at det ville kunne lade sig gøre at genanvende olieproduktet nylon. Men i 2012 præsenterede Interface det første tæppeprodukt, der er fremstillet af 100 pct. genanvendt nylon og med samme ydeevne som andre tæppeprodukter. Det var medarbejdernes fortjeneste via de innovative tiltag, som de gennemførte i den løbende produktudvikling. Da det ikke var muligt at ringe til en maskinleverandør og bestille et anlæg til at adskille de mange lag i tæppefliserne, måtte medarbejderne selv udvikle den nødvendige teknologi, som gjorde virksomheden i stand til at genanvende råvarerne.

Fra vugge til reinkarnation
Det er meget mere end en gimmick at anvende udtjente produkter som nye råvarer, for en livscyklusanalyse af tæpper dokumenterer, at hele 67 pct. af miljøbelastningen fra vugge til reinkarnation kommer fra selve råvaren. Resten af miljøbelastningen tilskrives fremstilling, transport, brug og genanvendelse. Derfor giver det mening at sætte kræfterne ind på netop at genbruge råvarerne.

Der findes mindst tre gode grunde til at sætte fokus på byggematerialer, når man indretter en kontorbygning og samtidig vil være så bæredygtig som mulig: Det er nemt at dokumentere miljøgevinsten, frugterne hænger forholdsvist lavt, når det gælder byggematerialer, og det kan medvirke til at skabe bedre trivsel for medarbejderne.

Nemt at dokumentere miljøgevinsten på byggematerialer
Når man som bygge- eller indretningsansvarlig vil sikre sig, at de anvendte materialer er så bæredygtige som muligt, skal man bede sine mulige leverandører om at sende en miljøbeskrivelse af produktet. Det hedder en EPD, og det står for environmental product declaration. Det er en objektiv beskrivelse med punkter, som er relevante for den pågældende produktkategori. Producenten har indsat tal og værdier, som er tjekket af tredjepart. Det kræver en vis træning at læse en EPD i forhold til blot at se på et anprisningsmærke som fx Svanen eller Blomsten. Men det er umagen værd, for man får et faktuelt overblik over miljøbelastningen, og det er muligt at se specifikke værdier og dermed vælge den bedste løsning på et objektivt grundlag. Interface var de første i deres branche til at benytte EPD’er.

Nogle frugter hænger lavere end andre
Ifølge EU's bygningsdirektiv skal 70 pct. af anvendte byggematerialer kunne genbruges i 2020. Det er et godt argument for at arbejde seriøst og systematisk med at anskaffe de mest bæredygtige byggematerialer på markedet, hver gang man fra nu af skal lave noget om eller opføre nyt. Hvis byggematerialet samtidig kan opfylde andre behov end blot at være miljøbesparende og uskadeligt, er der tale om en ønskesituation. Man undgår at designe nye huse og indrette eksisterende kontorer ud fra for snævre hensyn i forhold til det primære: et behageligt og produktivt arbejdsmiljø.

Bedre trivsel – hvis man vil
En lille anekdote fra den virkelige verden viser, hvordan vaner kan være at svære at bryde ud af, selv om løsningen ligger lige for fødderne af én. For et halvt års tid siden blev chefen for et internationalt bureau gjort opmærksom på, at de danske medarbejdere ikke kunne føre telefonsamtaler fra fælleskontoret på grund af støj. Det undrede hende, da der kun var otte personer på kontoret, og at de 170 personer på fælleskontoret i London sagtens kunne tale i telefon uden at forstyrre hinanden, og de sidder endda meget tættere end i København. Forskellen viste sig at være, at københavnerkontoret var udstyret med hårde overflader på alt fra loft til gulv. På London-kontoret anvender man derimod lyddæmpende byggematerialer, hvor man kan komme til det, nemlig til lofter, vægge og gulve, ligesom man sørger for at have tekstiler på kontorstole og planter placeret så mange steder som muligt.

Den engelske chef blev glad over en nem løsning på et stort problem. Det er trods alt ikke altid, man råder over løsninger, der er så nemme som denne. Troede hun. Hun ringede til København for at foreslå, hvad man kunne gøre for at styre lyden og støjen. Men til hendes store overraskelse faldt forslaget fuldstændig til jorden.  ”Vi elsker altså vores sildeparket på træ, og betragter det som et æstetisk overgreb at lægge tæpper på gulvet”, forklarede en medarbejder fra det danske kontor den måbende chef i en telefonsamtale, der foregik med en vis rungen, fordi danskeren førte sin samtale fra trappeopgangen. ”Vores arkitekter er æstetikere, der designer med øjnene, ikke med ørerne,” forklarede danskeren. ”Sådan er vores kultur,” råbte han ind i sin mobil. ”I øvrigt er det en udbredt opfattelse, at danskere er verdensførende inden for arkitektur og interiørdesign, så kom ikke her”, argumenterede danskeren. ”I see,” svarede englænderen.