Hvad skal vi gøre med plastik?
På ganske få år er plastiks ry og rygte gået fra ”verdens bedste materiale” til ”gigantisk miljøskurk”. Det er næppe helt fair, og som med de fleste emner er der en anden og mere nuanceret historie. En som også giver virksomheder retning på deres arbejde med plastik.
Vi er enige om, at plastik skal indsamles og genanvendes og ikke ende i havet. Løsningen kommer først når vi ændrer hele systemet, men i mellemtiden er en indsats for at reducere forbruget helt afgørende..
På Folkemødet 2019 var CSR.dk på tilskuerrækkerne til en debat om plastik i fremtiden. Første overraskelse var, at debatten, som var organiseret plastproducenternes brancheorganisation, Plastindustrien, havde et panel med deltagelse fra både Dansk Naturfredningsforening og WWF. Næste overraskelse var, at ingen af disse to deltagere skældte voldsomt ud på plastik eller plastindustrien.
Malene Møhl fra WWF.
I stedet blev der talt om behovet for ensretning af indsatsen og ikke mindst ensartet affaldshåndtering, hvor plastik ikke bliver brændt af, men samlet ind til genanvendelse, og vigtigheden af at der kommer store løsninger på plads, så virksomheder ved, hvad de skal arbejde på. For som det er nu, knopskyder mange individuelle løsninger, som kan være omfattende og dyre at sætte i værk, og som alligevel ikke løser problemet.
Malene Møhl, som er corporate partnership manager på plastik i WWF, var en af deltagerne. Hende har CSR.dk siden sat stævne for at få helt styr på det med plastikken. Hun forklarer den overordnede udfordring sådan her:
”Hovedudfordringen er det utroligt høje forbrug af plastik, hvor produktionen af plast kun stiger, mens vores affaldshåndtering ikke følger med. Det giver tabte ressourcer, både når man taber det i havet og andre sted i naturen, som har konsekvenser for natur og miljø direkte, og når vi bruger det til forbrænding, fordi vi så skal hive noget ny olie op af undergrunden til at producere ny plastik. Vi spilder ressourcerne, når vi ikke får dem inddæmmet i en cirkulær strøm”.
Samtidig er det vigtigt at huske, at plastikudfordringen skal løses systemisk og ikke gennem indsats på enkeltområder. I det spor kan man fremhæve at systemer og metoder til at få cirkulær plastøkonomi til at virke findes, f.eks. Dansk Retursystem. Og så er der masser af forretningspotentiale i genanvendelse af plastik.
Men det er jo olie!
Okay så. Men hvad med den simple årsag-virkningstanke, hvor plast er lavet af olie, og at olie skal, så vidt videnskaben siger, så vidt muligt blive i jorden, så derfor må plast være et materiale vi skal have faset ud?
”Der er for så vidt ikke noget galt med den logik og i WWF arbejder vi frem mod et fossilfrit samfund. Men jeg tror, vi skal afkoble vores idé om oliebaseret plast som den rene ækelhed. Det plast, vi allerede har produceret, f.eks. 350 millioner tons bare sidste år, det er jo i verden allerede. Det skal vi have fat i, Det skal vi have fat i via genanvendelse, og den genanvendte plast kan vi godt betragte som et CO2-neutralt råstof,” forklarer Malene Møhl.
Ikke et ord om bioplast
Måske har du bemærket, at bioplast ikke bliver nævnt i gennemgangen af løsningsmodellerne i artiklen? Det er fordi, de materialer ligger gemt i kategorien ”innovation og design”. Måske.
Først skal vi dog lige blive enige om, at begrebet bioplast dækker over både bionedbrydelig plast og biobaseret plast. Det første er der kun begrænsede anvendelsesmuligheder for, fordi vi typisk bruger plastik, når der er brug for noget der f.eks. ikke kan opløses i vand. F.eks. er en bionedbrydelig indkøbspose i regnvejr ikke meget værd.
Biobaseret plast er konventionel plastik, hvor råmaterialet er biologisk materiale f.eks. rester fra majs- og sukkerproduktion. Biobaseret plastik kan have en rolle at spille på vej mod et fossilfrit samfund, især for længerevarende produkter, som f.eks. legoklodser.
”WWF Danmark anbefaler ikke, at man bruger den biobaserede plastik, fordi der lige nu ikke er gennemsigtighed i bæredygtighedscertificering af restprodukter, og fordi en efterspørgsel på landbrugsprodukter skaber efterspørgsel på dyrket jord fremfor vild natur. Og vi må se på mængder – og hvis de 350 millioner tons plastik, som produceres årligt lige nu skulle laves af sukker og majs, så ville sukkerrørsproduktionen enten brede sig over mere land eller som minimum understøtte ikke-bæredygtige mono-kulturer i landbruget, som vi har set det med produktionen af biobrændstof. De konsekvenser er, så vidt vi vurderer, slet ikke kortlagt,” forklarer Malene Møhl.
Klimagevinsten for biobaseret plastik i et cirkulært system er også svær at få øje på.
”Der er meget langt fra at biobaseret plast kan blive til en ny sukkerørsplante. Men i et cirkulært system, hvor man efterspørger genanvendt plast og ikke sukkerrørsplast, så understøtter vi udviklingen af systemer for indsamling og fabrikation af genanvendt plast,” siger Malene Møhl.
Hvad er løsningen?
Det næste oplagte spørgsmål er, hvordan man kan komme plastikproblemet til livs. Overordnet har løsningen ifølge Malene Møhl tre spor:
- Reduktion i brugen af plast, især der hvor opgaven kan løses på en anden måde
- Udvikling af den cirkulære plastøkonomi, hvor vi skal indsamle mere, og sørge for at den plastik, vi indsamler, har bedre kvalitet. Det handler om at designe til genanvendelse.
- Mere innovation og design for at finde erstatninger for plastik som har en funktion, vi gerne vil beholde, men hvor de nuværende materialer ikke kan genanvendes. F.eks. en ny måde at holde chips sprøde uden plastik og metallaminat som ikke kan genanvendes.
Lige vel meget knopskydning
For virksomhederne er plastik et emne, som mange føler sig stadig mere pressede til at handle på. Historier om mikroplast i sneen i Arktis, døde dyr med plast i maven og om halsen, plastiksuppe på størrelse på Frankrig i Stillehavet osv. fører til en klar forventning hos forbrugere og andre stakeholdere, om at virksomhederne ”gør noget”.
Problemet er, at der endnu ikke er en fælles retning eller et fast lovgivningsunivers, man kan kigge på for at guide sin indsats som virkosmhed. Selvom både EU og i den danske regering arbejder med cirkulær økonomi og nye affaldsdirektiver, og der sker meget, så vil det tage tid før forventningerne til virksomhedernes indsats bliver helt tydelige. Undtaget i forhold til det man kalder udvidet producentansvar, som er beskrevet i boksen neden for.
”Al vilje til at løse problemerne skal have ros. Men man skal tænke meget over, hvordan man investerer. Så i stedet for med det samme at investere i nogle af de mange alternative emballagematerialer, som er kommet på markedet, så kunne man tænke igennem, hvad det udvidede producentansvar for emballage vil betyde for ens virksomhed. Vil det f.eks. være bedre, hvis man investerede i en tilbagetagningsordning for emballage? Eller burde vi lave en brancheordning, hvor vi samler ind, har et pantsystem eller lignende?” siger Malene Møhl.
"Og hvis man er helt på bar bund, i forhold til hvor man skal begynde, så tænk i, hvor I kan reducere forbruget. Det virker, uanset hvilken type lovgivning, der måtte komme," tilføjer hun.
Hvad betyder udvidet producentansvar?
Producentansvar betyder, at den, som sætter en vare på markedet i et givent land, også skal sørge for, at produktet bliver indsamlet og behandlet miljømæssigt korrekt, når det bliver til affald.
Det er højaktuelt i Danmark, fordi et emballageaffaldsdirektiv fra EU slår fast, at der inden udgangen af 2024, skal findes en model for udvidet producentansvar på al emballage uanset materiale.
De modeller er ved at blive udarbejdet af Miljøministeriet med brug af følgegrupper med deltagelse af alle interessenter.
Når alle går sammen
Samarbejde på tværs i brancher er i det hele taget en af de langsigtede nøgler til at skabe den cirkulære plastikøkonomi.
Et eksempel kunne være forhandlere af kaffe to go. Her er nogle begyndt at reklamere med, at de har bionedbrydelige låg. Det kan være fint, men den bedste løsning ville være, hvis man lancerede en fælles kop for hele kaffesælgerbranchen. Det ville give større effekt, fordi der så ville være kritisk masse i materialerne, og samtidig ville det give ensartede vilkår for alle udbydere.
Det har de f.eks. gjort i den tyske by Freiburg, som har det, der hedder Freiburg-koppen. Det er en kop lavet af genanvendelig plast, som op mod 70% af byens kaffesalgssteder benytter to år efter dens lancering. Kaffekunder betaler 1 Euro i pant for koppen, som så kan returneres, vaskes og genbruges hos enhver af de deltagende kaffesælgere.
Emballage er affald det meste af tiden
Det, de fleste virksomheder kigger på, når de kigger på plastik, er emballage. Det er der en god grund til. Emballage bruger det meste af sin levetid som affald. Det er ganske kort tid, den udfører den funktion, den er designet til. Desuden er det her, stort set alle virksomheder har en snitflade med plastikudfordringen.
”I forhold til virksomheder arbejder vi meget med emballage. Metoden er, som for så meget andet, at man skal kortlægge sit plastikforbrug, så man har en baseline, og så man ved, hvor man kan sætte ind og arbejde med reduktion,” forklarer Malene Møhl.
Det seneste og meget synlige eksempel på et samarbejde mellem WWF og en virksomhed på emballage, er de emballageprincipper, som er udviklet i samarbejde med Salling Group. De ligger offentligt tilgængelige inklusive brugsvejledning.
”Det ligger offentligt så vi kan inspirere til debat og forslag til forbedringer, men også fordi det er tanken, at hvis andre går i samme retning, så understøtter det den cirkulære plastøkonomi,” siger Malene Møhl.
Og det er jo dét, der er det endelige mål. For det giver - sammen med reduktion i forbruget - den største gevinst for klima og miljø.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: plastik
Er plastik så farligt som dets rygte? Er der stadig måder at bruge plast bæredygtigt? Hvad kan nye, plantebaserede plastformer? Hvad ved vi, og hvad kan vi gøre med mikroplast? Hvordan kan plast indgå i cirkulære loops? CSR.dk prøver at få og formidle en slags overblik.
