Dakofa

Seminar

HYBRID-SEMINAR Problematiske adgangsveje - giver flere spande flere problemer?

Hvad er de gængse udfordringer med problematiske adgangsveje og har udrulningen af de 10 fraktioner skabt nye problemer? Deltag og bliv klogere på mulige løsninger.

Kategori

Seminar

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

Start dato

27. maj 2025 kl. 10:00

Slut dato

27. maj 2025 kl. 14:30

Som følge af ”Klimaaftale for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra juni 2020 har vi gennem de seneste år oplevet en udrulning af nye indsamlingsordninger. For langt de fleste husstande (og omfattede erhvervsvirksomheder) drejer det sig om et supplement til - eller udskiftning af - det nuværende indsamlingsmateriel, hvor udfordringen kan være at finde plads i forhaver, indkørsler og baggårde.

Der er imidlertid et anseligt antal husstande, hvor adgangsvejene er besværliggjort af belægninger, niveauforskelle, trange passager eller manglende plads til det nødvendige antal spande og containere. Disse husstande kan medføre merbetaling grundet særlige beholdere, hjælpemidler eller ekstra tid og kan være reguleret på forskellig vis med henblik på at kompensere for arbejdsmiljømæssige gener i forbindelse med adgang til beholderne.

Desuden er man flere steder i færd med at rykke indsamlingsmateriellet ud på offentlig vej i form af nedgravede beholdere m.v. i hensynet til, at der ikke er plads i de enkelte baggårde og/eller forhaver til flere spande.

Med de nye krav om indsamling af flere affaldstyper er problematikken vedrørende adgangsforhold blevet yderligere skærpet, og i de gældende og kommende udbud og kontrakter må det forventes, at flere adresser skal have en særlig betjening og/eller særlige ordninger.

På dette hybridseminar vil vi med hjælp fra Arbejdstilsynet forsøge at få et overblik over arbejdsmiljøreglerne og de gængse udfordringer med problematiske adgangsveje. Desuden skal vi høre nogle eksempler fra den virkelige verden om, hvordan man vil løse problemerne på såvel dette som manglende plads til opstilling af materiel.

Hybridseminaret vil således være yderst relevant for både udbydende kommuner/affaldsselskaber og udførende vognmænd af såvel privat som kommunal herkomst.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.