29.06.2021  |  Strategi & ledelse

I Region Nordjylland bidrager nye elektronisk tøjskabe til den grønne omstilling

Indhold fra partner Hvad er dette?

Når Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) står færdigt i 2023 vil medarbejdernes uniformer blive udleveret via den elektroniske skabsløsning TEXI fra DFD. Den fremtid er der taget hul på med implementeringen af de nye skabe på tre hospitaler i regionen.

Mere end 60.000 uniformer, T-shirts og kitler bliver ugentligt leveret til hospitalerne i den nordjyske region. De nye elektroniske TEXI-skabe skal sikre en effektiv udlevering af uniformer til de sundhedsfaglige medarbejdere på hospitalerne.

Den innovative løsning bliver en del af Nyt Aalborg Universitetshospital, som bliver omdrejningspunktet for fremtidens nordjyske sundhedsvæsen. I et samarbejde med DFD, som også står for vask og levering af arbejdstøjet, implementerer Region Nordjylland løsningen allerede nu. Implementeringen af de elektroniske skabe skal bidrage til effektiviseringer og kvalitetsforbedringer i forhold til den tidligere åbne depotløsning. 

Det fortæller Afdelingschef Susanne Sørensen fra Region Nordjylland:  

- Ved at gå fra en depotløsning på Aalborg UH afsnit Nord til TEXI-uniformsudlevering er der en klar forventning om at øge cirkulationshastigheden, og gennem den høje grad af styring minimere svind og spild, hvilket taler ind i den grønne omstilling, vi i regionen er i fuld gang med.

Også chefkonsulent Morten K. Andersen har store forventninger til den nye løsning:

- Automatisering og teknologi er en stor del af hverdagen og nu også i måden, uniformer bliver udleveret. Valget faldt på DFD’s TEXI-skabe, da det er et let og brugervenligt system. Brugere åbner blot skabene ved at sættes deres medarbejderkort på, og de får selv indblik i, hvordan deres eget forbrug og egen beholdning ser ud.

Økonomisk overblik og højt hygiejneniveau  
Det er både økonomiske og hygiejniske hensyn, som ligger bag valget af TEXI-løsningen. Medarbejderne bruger deres Id-kort til at åbne TEXI-skabene, og på den lille skærm kan de følge med i deres tøjforbrug og se deres beholdning. Indsigt i eget forbrug skal være med til at sikre en stabil forsyning og cirkulation af hospitalets samlede beholdning af tøj. 

Også hygiejnen bliver nemmere at styre, når tøjet bliver opbevaret i aflåste skabe med sporbar adgang. 

Sundhedsinnovation sker gennem stærke samarbejder  
I Region Nordjylland er der et tæt samarbejde med erhvervslivet om sundhedsinnovation og nye løsninger til gavn for patienter, borgere og ansatte. Dette bekræfter Nikoline Stamer, der er kontraktchef hos DFD: 

- Vores samarbejde er præget af åben dialog og innovative tanker. Det er tydeligt at mærke, at Region Nordjylland arbejder målrettet med sundhedsinnovation, der skal gavne patienter, borgere og ansatte. Gennem den tillid de har vist os, har vi opnået et værdifuldt indblik i de behov og processer, der er på hospitalerne. Derfor vil TEXI-løsningen på NAU være skræddersyet til behovene på et stort hospital, hvor flere funktioner bliver samlet. 

FAKTA: TEXI-SKABE I REGION NORDJYLLAND
Den fleksible og elektroniske skabsløsning TEXI fra DFD er en del af det chipbaserede koncept DFD Trace, der forener en tøjløsning med elektronisk registrering og track-and-trace på alle tøjdele. Digital administration og løbende indblik i forbrug gør det nemt at holde styr på hvordan ressourcerne bruges i en tøjløsning. 
 

Mere fra De Forenede Dampvaskerier A/S

De Forenede Dampvaskerier A/S

www.dfd.dk

DFD blev startet i 1958 og leverer specialiserede tekstil- og logistikløsninger til alle brancher. Selvom vi ikke altid har kaldt det CSR, har vi i DFD arbejdet med miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed siden virksomhedens start. Det ligger dybt i vores kultur at agere ansvarligt over for både kunder, medarbejdere, miljø og samfundet som helhed. For os er…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere