Ingrediensindustrien som fødevarebranchens innovative hjælper

Den danske ingrediensbranche er frontløber inden for forskning og generering af ny viden, hvilket i praksis kan omsættes til mere bæredygtige fødevareprodukter på det globale marked.

Ingrediensbranchen er en dansk styrkeposition, som udvikler ingredienser i høj kvalitet og med global ansvarlighed for øje. Ingredienserne hjælper den globale fødevareindustri med at fremstille innovative produkter, der vækker den globale forbrugers interesse.

Ingredienser spiller generelt en stor rolle for fødevarebranchen, da de kan være med til at øge fødevaregrundlaget på mange forskellige måder. Eksempelvis kan ingredienser anvendes til nye fødevareressourcer eller gøre forarbejdede fødevarer tilgængelige for en bredere forbrugergruppe, ved for eksempel at anvende proteiner og stivelse. Endelig kan ingredienser også være nøglen til, at fødevarer kan tåle de udfordringer, der er forbundet med transport og lagring under mindre optimale forhold, som varme klimaer eller store afstande.

Ingrediensvirksomhederne arbejder også målrettet med at forske og generere ny viden, som kan bidrage til mere ressourceeffektive samt bæredygtige produkter. Ingrediensvirksomhederne er således en væsentlig bidragsyder til arbejdet med at nå mange af FN's verdensmål for 2030.

Branchen spiller per definition en central rolle i fremme af bæredygtighed, da der er en lang tradition for at udnytte restprodukter fra fødevareproduktionen og finde nye samt innovative anvendelsesmuligheder for dem. Ingredienser kan også være med til at forlænge fødevarers holdbarhed, hvilket dermed kan reducere madspild.

Den danske ingrediensbranche både kan og vil levere løsninger til morgendagens forbrugere. Det er dog afgørende, at industrien også fremadrettet har gode rammevilkår og adgang til talenter. Med gode forhold kan ingrediensbranchen fortsat være i front og bidrage positivt til FN's verdensmål samt få del i det store uudnyttede forretningspotentiale, der ligger i at indfri verdensmålene.

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: fremtidens fødevarer

Hvordan verden håndterer fødevarer er afgørende. 10 milliarder mennesker skal i 2050 have noget at spise – hvad skal det være, og hvordan kan det produceres bæredygtigt? 

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.