Intelligent bygningsstyring er afgørende for at løse klimakrisen
Skal vi kunne nedbringe verdens udledning af CO2 markant, er der ingen vej uden om den intelligente bygning. Ifølge Henrik Lindberg fra Schneider Electric er listen med fordele lang.
Intelligent bygningsstyring er nødvendig for at løse klimakrisen.
Hans ord falder med en vis vægt. Tidligere på året blev hans arbejdsgiver kåret til intet mindre end verdens mest bæredygtige virksomhed blandt 8.080 nominerede på det internationalt anerkendte Global 100-indeks. Og på virksomhedens danske hovedkontor i Ballerup er energiforbruget sænket med 45 procent siden 2015 som følge af en systematisk tilgang til intelligent bygningsstyring, cirkulær økonomi og moderne teknologi.
Account manager i afdelingen Digital Energy hos energioptimeringseksperten Schneider Electric Henrik Lindberg ved med andre ord ganske meget om, hvordan virksomheder reducerer deres klimaaftryk. Og arbejdet både begynder og slutter med virksomhedernes bygninger, fortæller han.
”Vi ved fra Det Internationale Miljøagentur, at bygninger står for 36 procent af CO2-udledningen i EU. Det er ekstremt meget, og det gemmer på et stort potentiale i at gøre en forskel, fordi det er relativt let at ændre både selve byggeprocessen og brugen af bygningerne, så slutresultatet bliver markant mere bæredygtigt,” siger Henrik Lindberg.
Løsningerne er her allerede
Dermed også sagt at den intelligente bygning ikke nødvendigvis er født intelligent. Bygger man nyt, kan man med stor fordel integrere intelligente elementer helt fra designfasen, men det er vel at mærke også muligt at gøre brug af intelligente teknologier, intelligent software eller udnytte data i eksisterende byggeri. Det er Schneider Electrics hovedkontor i Ballerup et eksempel på.
Bygningen er udstyret med mange hundrede sensorer, der registrerer, hvorvidt der er medarbejdere til stede på kontorer og i mødelokaler. Er det ikke tilfældet, bliver der øjeblikkeligt slukket for lys, varme, ventilation og køling. Derudover tilpasser mødelokalernes indeklima sig løbende til antallet af personer til stede, hvilket øger komforten.
Andre sensorer fortæller, hvor mange mennesker der befinder sig i bygningen på bestemte tidspunkter af dagen. De data skal fremadrettet bruges til at bestemme mængden af mad i kantinen, hvilket er med til at bekæmpe madspild.
”Det lyder måske kompliceret, men er det faktisk ikke. Det afgørende er, at teknologierne allerede er til stede, og de resulterer ikke kun i mindre udledning af CO2 og økonomiske besparelser, men også i større konkurrencedygtighed, fordi bæredygtighed bliver et større og større konkurrenceparameter, og fordi et bedre indeklima og øget komfort bidrager til større produktion fra medarbejderne. Desværre er der mange, som ikke ved, at løsningerne på verdens klimaudfordringer i vidt omfang allerede eksisterer,” siger Henrik Lindberg.
Mere data og mindre sygdom
Han peger på, at selv mindre renoveringer kan være en anledning til at tænke i opgraderinger og intelligente løsninger.
”Hvad end det handler om, at der skal skiftes vinduer, males eller på anden måde friskes lidt op, er det nærliggende samtidig at kigge på de tekniske anlæg. For eksempel ved at investere i et nyt ventilationsanlæg, tænke i digitalisering, analysere på ruminddelingen eller at skærme medarbejderne mod støj. Indeklimaet har en direkte sammenhæng med produktion og sygefravær, så her er store gevinster at hente,” siger Henrik Lindberg.
Han henviser til en rapport fra LO, der konkluderer, at virksomheder kan løfte produktiviteten med 10-20 procent ved at forbedre indeklimaet. Andre undersøgelser viser, at god ventilation kan nedbringe sygefraværet med op til 35 procent.
