Interessen for Verdensmål lever trods krise

Flere rådgivningsvirksomheder med speciale i CSR og FN’s verdensmål melder om fortsat god eller ligefrem stigende interesse for området fra danske virksomheder på trods af Coronakrisen. Verdensmålene har især hos større virksomheder stadig momentum, lyder det fra eksperter. Flere forventer ligefrem øget interesse for bæredygtig og ansvarlig forretning i den kommende tid.

17.04.2020

Marianne A. O. Andersen, CSR.dk

Dennis Friis Thaagaard, CEO i virksomheden Sustainor, der hjælper små og store virksomheder til at lykkes med CSR, har susende travlt for kunderne i øjeblikket. Han siger: 

”Jeg er ikke bange for, at verdensmålene bliver lagt i mølpose. Selvom nogle SMV lige nu har brug for tid til at slikke sår, så klør de store virksomheder på med den langsigtede bæredygtige udvikling. Simpelthen fordi det er god forretning. De store vil presse de mindre virksomheder til at komme op i trit for at kunne levere. Så de skal nok også komme med igen.”

Dennis Friis Thaagaard forventer øget fokus på samfundsansvar efter krisen. Både hos forbrugere, virksomheder og beslutningstagere. Han siger: 

”Så snart, vi har mental båndbredde igen, vil vi fortsætte med at bruge en ansvarlig tilgang til at tjene penge, tiltrække kunder, investorer og medarbejdere og minimere risiko for dårlige omtale. Så Coronakrisen kommer ikke til at betyde, at ansvarlig forretning sakker bagud. Den har måske ligefrem givet os en form for sammenhold, hvor vi ikke peger fingre ad hinanden, men hellere står sammen.”

Kortere lunte over ikke-bæredygtighed
Også Anne Larsen, partner i virksomheden BetterGreen, som rådgiver virksomheder og organisationer i at skabe forretningsmæssig værdi gennem bæredygtige forbedringer, ser den nuværende krise som et muligt boost til arbejdet for en mere bæredygtig agenda hos virksomheder Hun siger:

”Med Corona har vi oplevet en fjern problemstilling, som i et splitsekund rykkede tæt på. Det er helt oplagt, at vi bruger den erfaring på at ville handle på verdensmålene, når vi lige er kommet os over chokket. Jeg er sikker på, at vi bruger den erfaring til en samlet større fælles indsats for en bæredygtig verden. På samme måde vil vi som forbrugere nok være mere intolerante over for virksomheder, der ikke opfører sig bæredygtigt. Vores lunte er blevet kortere, fordi vi har set, hvor hurtigt, fjerne problemer træder ind i vores hverdag.”

Helt konkret oplever BetterGreen lige nu, at nogle af kunderne arbejder ufortrødent videre, mens andre lige har brug for et pusterum, mens man alligevel ikke kan mødes face-to-face. Til gengæld ser hun for tiden stor omstillingsparathed hos virksomhederne.

”Men jeg er sikker på, at Corona som kraftfuld disruption har sat gang i masser af forretningsideer og forretningsmodeller. Disse nye ideer og modeller vil helt sikkert have ansvarlighed og bæredygtighed som en grundlæggende ingrediens,” siger Anne Larsen.

Kan gå begge veje
Fra medie- og communityplatformen CSR.dk er redaktør Eva Harpøth Skjoldborg mere forsigtigt entusiastisk: 

”Der er ingen tvivl om, at Coronakrisen har potentiale til at øge indsatsen for bæredygtighed og samfundsansvar i virksomhederne. Den har bare også potentiale til det modsatte. Det bliver helt afgørende, hvordan beslutningstagere vælger at håndtere den økonomiske krise efter Corona. Bliver det fremadrettede, f.eks. grønne, investeringer, der skal sætte gang i økonomien og forretningen, eller bliver det mere business as usual-indsatser? Tør vi holde fast i den stemning af sammenhold og uegennytte, vi ser i samfundet nu? Det kan gå begge veje,” siger hun. 

”En anden vigtig faktor er, hvor tæt ens indsats for verdensmål etc. er knyttet til ens forretning. Indsatser, der ikke er det, vil have større risiko for at blive skåret væk, når der skal spares,” tilføjer hun. 

Fra et af de mere generelle managementhuse meldes mere fortrøstningsfuldt ud. Her har man de sidste oplevet, at nye opgaver inden for CSR er blevet underskrevet.

”Vi har fået en stor opgave ind på dette område og har en mere på vej. Vi oplever, at folk netop har fået åbnet øjnene for samfundssind. Jeg tror, at interessen fortsætter,” siger Birgitte Kofod Olsen, partner i Carve Consulting og ekspert i samfundsansvar og verdensmål.

Marianne A. O. Andersen er kommunikationsrådgiver med speciale i CSR og verdensmål.

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: coronakrisen

Både redaktionen og partnere på CSR.dk skriver løbende om coronakrisen. Vi har samlet alle artikler her. 

Relateret indhold

02.10.2026CSR.dk

Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

02.10.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Compass Group Danmark bidrager til ny skov som en del af deres transportpolitik

CSR.dk

EU vil ændre reglerne for offentlige indkøb for bl.a. at skubbe den grønne omstilling

CSR.dk

Tæppevirksomhed køber ind i lokalt vindmølleprojekt

CSR.dk

Bæredygtighedschefer tror på fortsat omstilling drevet af forretningen

Dansk Standard

Sponseret

Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed

CSR.dk

Virksomheder øger investeringer i klimatilpasning - sakker bagud på net-zero mål

Dansk Industri

Sponseret

Får I nok ud af de materialer, I allerede køber?

CSR.dk

Globalt er forbrugere mere bekymrede for klimaforandringer

CSR.dk

Virksomhedsledere vil fastholde EU’s grønne omstilling

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (English)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

19.10.2026

Sted

Odense

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

UN Global Compact Network Denmark
Workshop
AI og bæredygtig transformation

Et Co- Lab for tilsluttede virksomheder i UN Global Compact Network Denmark

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Fysisk og online

Dansk Industri
Webinar
Sådan skaber SMV'er værdi med grøn omstilling

Invitation til nordjyske virksomheder. Hvordan kommer man i gang med klimaregnskab og grøn omstilling, når hverdagen er travl?

Dato

20.10.2026

Tid

10:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Risikobaseret intern audit af ledelsessystemer

ISO ledelsessystemstandarderne stiller krav om, at virksomhedens ledelsessystem tager udgangspunkt i risici og muligheder.

Dato

21.10.2026

Sted

Odense