Interface lancerer ny kollektion i 100 % genbrugsgarn udviklet specielt til det skandinaviske marked
Northern Light i 100 % genbrugsgarn indeholder nye farver og strukturer fra den skandinaviske designtradition.
Det skandinaviske marked er meget anderledes end resten af verden. Der er en lang tradition for hårde gulve, men flere og flere anerkender de åbenlyse fordele ved tekstilgulve. Forbedret akustik, komfort og øget hyggefølelse på kontoret, i det offentlige miljø og på hotellet får flere til at vælge tekstilgulve, siger Ann Charlott Lade, markedschef for Interface i Skandinavien.
Lanceringen af den nye Northern Light-kollektion er det nye skridt i en stærkere skandinavisk positionering og et konkret resultat af et grundigt arbejde, som er forestået af designeren Elisabeth Arndt. Interfaces minimalistiske mikrotuftede produkter i forskellige grålige nuancer er det mest efterspurgte i Skandinavien og grundlaget for den kollektion, som nu lanceres i Skandinavien.
Mikrotuft er en teknik, som bygger på princippet om mindre er mere, og som passer til den skandinaviske præference for det skrabede og enkle. Garn står for 45 pct. af den miljøpåvirkning, som en tæppeflise har i hele sin livscyklus. Produkter med microtuft anvender 50 pct. mindre garn end en konventionel tæppeflise, uden det har betydning for flisens ydeevne. Interfaces tæppefliser monteres helt uden brug af lim med TacTiles, hvilket gør det hurtigt at montere og meget let at forandre gulvmiljøet, tage noget væk eller lægge nyt på i et eksisterende miljø.
Skandinaviske arkitekter, indkøbere og indretningsdesignere stiller høje krav til deres leverandørers og partneres bæredygtige praksisser, og det ser Interface ser på med positive øjne, idet virksomheden siden 1994 har arbejdet mod Interface Mission Zero. Det betyder, at virksomheden har en nul-vision med mål om, at man i 2020 sætter nul negative miljøspor, har nul CO2-udledninger, nul affald og nul olje-anvendelse. Mission Zero er med i alle processer, når nye produkter og teknikker tages i brug.