Juicefabrikant: Verdensmål er krav hos vores kunder
Der er for 84.000 mia. kr. nye markedsmuligheder i opfyldelse af FN’s 17 verdensmål, påpegede Kirsten Brosbøl (S), Formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål i debat på DI’s topmøde.
”Verdensmålene er et most hos vores kunder” jokede Niels Østerberg, CEO i virksomheden Orana, der blandt andet laver æblemost, da han deltog i paneldebat under overskriften ”er det ok at tjene penge på at redde verden?” på DI’s topmøde 2017.
Men der var alvor bag ordene. Han påpegede, at blandt andre virksomhedens største kunde, Nestlé, stiller krav om, at deres leverandører bakker op om verdensmålene og bidrager til at opnå dem.
- Hvis vi ikke gjorde det, ville vi ikke have en forretning. Så enkelt er det. Og så er det jo heldigt, at det ligger i vores DNA i forvejen, sagde Niels Østerberg.
Han blev bakket op af Anders Lendager, CEO i arkitektvirksomheden Lendager Group, der også har verdensmålene indbygget i virksomhedens DNA.
- Alt hvad vi gør giver os fordel konkurrencemæssigt. Når vi udvikler nye løsninger til lokalt kedeligt byggeri, kan det blive svaret på en global udfordring. Og det er ligegyldigt, om man gør det på Amager eller i Uganda, sagde Anders Lendager.
Kæmpe marked skal skabe værdi for alle
Dansk Flygtningehjælps kommende generalsekretær Christian Friis Bach er en af ophavsmændene til verdensmålene, og han understregede, at det nye i verdensmålene netop er, at det skal skabe værdi for alle involverede parter.
- I Dansk Flygtningehjælp skal vi også tjene på det, vi involverer os i. For hvis man ikke har indtjening, ender det hele jo med at løbe ud i sandet. Så ja, selvfølgelig må man tjene penge også på at levere løsninger til afrikanere, hvis man leverer løsninger, der f.eks. befrier dem for coli-inficeret drikkevand. Så man har overskuddet til at finde nye løsninger til de næste problemer, sagde Christian Friis Bach.
Kirsten Brosbøl, formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål, fremhævede ligeledes det enorme markedspotentiale, verdensmålene skaber.
- Jeg mener, det er beregnet, at der vil blive investeret 84 billioner kr. i at nå verdensmålene. Det åbner nogle helt nye markeder, som virksomhederne skal med ud på, hvis de vil være en del af fremtiden, sagde Kirsten Brosbøl.
”ER DET OK AT TJENE PENGE PÅ AT REDDE VERDEN?”
Se videoen her