02.10.2019 | Klima, miljø og energi
Københavns Kommune vil have flere miljømærkede produkter på markedet
Indhold fra partner Hvad er dette?
Københavns Kommune vil være grøn. Men for at blive rigtig grøn, skal flere offentlige indkøbere med på vognen, så virksomhederne fremstiller de produkter, kommunen vil købe. En opfordring til alle offentlige indkøbere er netop sendt af sted med ønsket om at bakke op om den grønne indsats.
Københavns Kommune vil have flere miljømærkede produkter på markedet. Sidste år bakkede 36 kommuner og to regioner op om mere miljømærket legetøj og kontormøbler og sendte dermed et fælles grønt ønske til virksomhederne om et større udbud af miljørigtige produkter. I år gælder det miljømærket arbejdsbeklædning og kontorartikler.
Derfor sender Københavns Kommune sammen med Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb en opfordring ud til alle offentlige indkøbere og beder dem om at afgive en uforpligtende interessetilkendegivelse om mere miljømærket arbejdsbeklædning og kontorartikler.
”Sidste år lykkedes det os at få mange interessetilkendegivelser i forhold til grønne indkøb af miljømærket legetøj og kontorartikler. Og vi håber, at endnu flere offentlige indkøbere vil være med i år, hvor indsatsen drejer sig om arbejdsbeklædning og kontorartikler”, siger centerchef for indkøb i Københavns Kommune Allan Åge Christensen.
Fælles grønt signal
Interessetilkendegivelserne fra kommuner, regioner og staten sender et signal til markedet om, at Københavns Kommune og andre offentlige indkøbere ønsker et større udbud af miljørigtige produkter. Samtidig får markedet tid til at omstille produktionen eller udvide sortimentet af miljømærket arbejdsbeklædning og kontorartikler.
”Det er et meget stærkt og nytænkende initiativ, Københavns Kommune har taget, og vi ser frem til at deltage i markedsinvolveringen”, siger teknik- og miljøchef i brancheforeningen Dansk Mode & Textil Jette Lindgaard.
”Tekstilbranchen sætter et stort miljømæssigt fodaftryk på kloden. Det har vi naturligvis et ansvar for at nedbringe. Men vi kommer ikke uden om, at der også er brug for pres fra kunderne, og jeg synes det er naturligt, at det offentlige går forrest og gennem en grøn efterspørgsel bidrager til miljømæssige forbedringer i branchen,” siger Jette Lindgaard.
Også direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen, glæder sig over initiativet:
”Det er helt unikt, at Københavns Kommune så aktivt og ambitiøst arbejder for at fremme markedet for miljømærkede produkter. Vi håber, at mange inden for både staten, regionerne og kommunerne vælger at bakke op. Et større udvalg af miljømærkede produkter kommer til at gavne alle danskere. Samtidig kan dialogen med de to brancher betyde, at producenter, som har overvejet at blive miljømærket, nu tør tage springet, fordi de ved, at efterspørgslen i høj grad er der”.
Udover breve til alle offentlige indkøbere foregår Københavns Kommunes tidlige markedsinvolvering gennem individuelle møder og på to stormøder, der finder sted i november 2019. Begge møder er gratis og henvender sig til leverandører og producenter af arbejdsbeklædning og kontorartikler til det offentlige. Mødet kan være relevant for både CEO’s, CSR-ansvarlige, produktions-, kvalitets- og miljøansvarlige samt bit-managers og salgsansvarlige. Læs mere om møderne nedenfor.
Københavns Kommunes grønne indkøbspolitik
- Københavns Kommune er en af Danmarks største offentlige indkøbere og indkøber årligt varer og tjenesteydelser som fødevarer, bleer og rengøringsservice for 8,2 mia. kr.
- I 2017 besluttede politikerne i Københavns Kommune at indkøbe flere miljømærkede produkter og serviceydelser og således påvirke markedet i en mere social ansvarligt og miljøvenlig retning.
- Miljømærkningen indbefatter det nordiske miljømærke Svanemærket og det europæiske miljømærke EU-Blomsten. Du kan læse mere om politikken for miljømærkede indkøb i Københavns Kommunes Indkøbspolitik 2019-2022
FAKTA OM STORMØDERNE
Arbejdsbeklædning
Mødet afholdes tirsdag den 12. november kl. 10-14.45 hos Dansk Mode & Textil, Birk Centerpark 38 i Herning. Se program og tilmeld dig her.
Klima, miljø og energi

Danske virksomheder i indkøbernetværk sætter rekord
Ny indrapportering fra 13 store danske virksomheder i Netværk for Miljømærket indkøb viser, at netværket har opnået det hidtil største beløb af miljømærkede indkøb. Særligt kantiner, møbler og rengøring er i positiv vækst.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Svanemærket strammer kravene til spisesteder
Svanemærket har netop lanceret skærpede krav til restauranter, kantiner, storkøkkener og dagskonferencesteder. Kravene skærpes løbende, for at svanemærkede spisesteder ligger i front på miljø og klima. Og nu skal spisestederne leve op til endnu skrappere
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Klare ambitioner for svanemærkede hoteller
Svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder skal allerede i dag opfylde omfattende krav for at reducere deres miljø- og klimabelastning, og med skærpede krav hæves ambitionsniveauet nu yderligere.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skærpede krav til svanemærkede investeringsfonde
I dag lancerer Svanemærket nye kriterier for fonde og investeringsprodukter. Første generation af kriterierne blev lanceret i 2017, og den samlede værdi af svanemærkede investeringsprodukter udgør i dag 32 mia. EUR.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stor CO2-besparelse ved valg af svanemærket tekstilservice
Der er minimum 27 % CO2 at spare ved at vælge en svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj. Det viser en ny analyse foretaget for Nordisk Miljømærkning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skærpede krav til svanemærket nybyggeri er i høring – og vil gøre det muligt at certificere kontorbyggeri
Svanemærket har netop sendt skærpede krav til nybyggeri i høring. I forslaget er der især strammet på de krav, der kan være med til at reducere klimabelastningen og fremme den cirkulære økonomi. Og som noget nyt omfatter kriterierne nu også kontorbyggeri.
Indhold fra partner