Kasserede tekstiler får nyt liv – på webshoppen
DFD lancerer en ny webshop, hvor du bl.a. kan købe muleposer og skjorter, der har en fortid som servietter og duge. Gennem upcycling har de udtjente tekstiler fået ny værdi.
Med DFDShop kan du få de professionelle løsninger med hjem. Viskestykkerne med de velkendte tern, som du finder rundt om i køkkenerne på landets restauranter eller skjorter lavet af duge fra danske hoteller og restauranter, som er en del af vores målrettede arbejde med upcycling.
En lang række af produkterne i webshoppen er lavet af kasserede tekstiler, som ikke længere lever op til kvalitetsstandarderne for videre brug hos kunderne. Tekstilerne får ny værdi, når vi gennem upcycling fremstiller skjorter, muleposer, stempelkandevarmere blandt meget mere.
Siden virksomhedens start har vi arbejdet med miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed. Det ligger dybt i vores kultur at agere ansvarligt over for både kunder, medarbejdere, miljø og samfundet som helhed. For os er det sund fornuft, og så giver det menneskelig og forretningsmæssig værdi.
Ansvarligt forbrug og produktion
Igennem mere end et årti har vi arbejdet målrettet med genanvendelse af kasserede tekstiler. Det hele startede med konceptet re:Something, og siden er også LEFTOVER opstået. Koncepterne bygger på tætte samarbejder med designerne Victoria Ladefoged og Klaus Samsøe, som begge har en bæredygtig tilgang til mode. Fra DFD’s side var ambitionerne dengang at forlænge vores tekstilers levetid ved at puste nyt liv i dem i nye designs. Den ambition bygger vi fortsat videre på, og nu kan artiklerne også erhverves af private.
Dyk ned i webshoppen, som vi løbende opdaterer med nye produkter.